Annonce

Omeprazol "2care4"

A02BC01

Omeprazol "2care4" er et middel mod mavesår. Syrepumpehæmmer.

Virksomme stoffer

Anvendelse

  • Omeprazol "2care4" anvendes til behandling af mavesår og spiserørskatar.
  • Til behandling af mavesår anvendes Omeprazol "2care4" sammen med antibiotika, idet en infektion med bakterien Helicobacter pylori kan være en medvirkende årsag til mavesåret.
  • Til behandling af den sjældne sygdom, Zollinger-Ellisons syndrom, hvor der forekommer en overdreven stor produktion af mavesyre.
  • Forebyggende mod mavesår til patienter, der er i behandling med gigtmidler (NSAID) pga. risiko for mavesår ved denne behandling.
  • Forebyggende af væske/opkast i lungerne i forbindelse med bedøvelse.

Doseringsforslag

Findes som enterokapsler.

Spiserørskatar

  • Voksne og børn over 2 år og legemsvægt over 20 kg. Sædvanligvis 20 mg i døgnet i 4-8 uger. 20 mg i døgnet. Dosis kan øges til 40 mg i døgnet. Længerevarende behandling med 10 mg 1 gang i døgnet er ofte nødvendig.
  • Børn over 1 år og legemsvægt på 10-20 kg. Sædvanligvis 10 mg i døgnet. Dosis kan øges til 20 mg i døgnet.

Mavesår

  • Voksne. Sædvanligvis 20 mg i døgnet i 2-4 uger ved sår i tolvfingertarmen og 2-8 uger ved sår i mavesækken.
  • Ved infektion med Helicobacter pylori:
    • Voksne. Sædvanligvis 20 mg 2 gange dgl. i 1-2 uger.
    • Børn over 4 år. 10 mg (børn 15-30 kg) eller 20 mg (børn over 30 kg) 2 gange dgl. i 1 uge.

Forebyggelse af mavesår ved NSAID-behandling

  • Voksne. Sædvanligvis 20 mg 1 gang dgl.

Zollinger-Ellisons syndrom

  • Voksne. Sædvanligvis 60 mg 1 gang i døgnet. Hvis øget dosering er nødvendig og overstiger 80 mg, skal tabletterne fordeles på 2 daglige doser.

Forebyggelse af væske/opkast i lungerne ved bedøvelse

  • Voksne. Sædvanligvis 40 mg aftenen før operation og 40 mg om morgenen inden operation.

Bemærk:

  • Enterokapslerne skal synkes hele.
  • Enterokapslerne kan evt. åbnes. Indholdet opslæmmes i koldt vand eller frugtjuice umiddelbart før indtagelse.
  • Enterokapslerne og kapselindholdet må ikke tygges eller knuses.
  • Behandling af børn er en specialistopgave.

Bivirkninger

Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Diarré, Forstoppelse, Godartede polypper i mavesækken, Kvalme, Luft fra tarmen, Mavesmerter, Opkastning.
Hovedpine.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Betændelse i huden.
Ændring i hudens følesans.
Væskeophobning i fx arme og ben.
Søvnighed.
Svimmelhed.
Øget risiko for knoglebrud.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Depression, Forvirring, Uro og rastløshed.
Hårtab, Overfølsomhed over for sollys.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Ledsmerter.
Muskelsammentrækninger i luftrørene.
Leverbetændelse.
For lidt natrium i blodet.
Betændelsestilstand i nyren.
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Sløret syn.
Mundbetændelse.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Aggressivitet, Hallucinationer.
Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer.
Alvorlig hudreaktion.
Udvikling af bryster hos mænd.
Hjernebetændelse pga. leversygdom.
Muskelsvaghed.
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde.
Ikke kendt.Tyktarmsbetændelse.
Alvorlig bindevævssygdom i huden.
  • Har du været i behandling i 8 uger eller mere, og stopper din behandling, kan der ske en genopblussen af de oprindelige symptomer - et såkaldt rebound-fænomen. Disse symptomer kan fortsætte i mere end 4 uger efter du er stoppet behandlingen.
  • Mundtørhed er en kendt bivirkning ved brug af syrepumpehæmmere.

Bør ikke anvendes

Særlige advarsler

Midlet skal anvendes med forsigtighed:

  • Ved kendt overfølsomhed for syrepumpehæmmere, da der kan være risiko for anafylaktisk chok (en akut alvorlig allergisk tilstand).

Brug af syrepumpehæmmere, især i høje doser og over længere tid (mere end 1 år) er forbundet med let øget risiko for knoglebrud i hofte, håndled eller rygsøjle), hovedsageligt hos ældre eller patienter med andre kendte risikofaktorer for knogleskørhed.

Nedsat leverfunktion

Dosis bør muligvis nedsættes ved meget dårligt fungerende lever.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Omeprazol "2care4" nedsætter virkningen af HIV-midler (atazanavir og nelfinavir), og kombinationen bør undgås. Dosis af lignende HIV-midler (indinavir og saquinavir) skal justeres ved samtidig brug af Omeprazol "2care4".
  • Omeprazol "2care4" nedsætter virkningen af clopidogrel (blodpladehæmmende middel). Kombinationen bør kun anvendes, hvis anden behandling ikke er mulig.
  • Omeprazol "2care4" nedsætter virkningen af itraconazol (svampemiddel), clozapin (middel mod psykoser) og dabrafenib (middel mod modermærkekræft).
  • Omeprazol "2care4" øger virkningen af methotrexat (celledræbende middel), epilepsimidler (carbamazepin og phenytoin), moclobemid (middel mod depression) og diazepam (beroligende middel).
  • Voriconazol (svampemiddel) øger virkningen af Omeprazol "2care4".
  • Naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af Omeprazol "2care4".

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Trafik

Bloddonor

Må ikke tappes. 1 døgns karantæne.
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker ved at hæmme udpumpningen af mavesyre fra syreproducerende celler i maveslimhinden. Mavesyren har betydning for udviklingen af mavesår.
  • Virkningen indtræder i de fleste tilfælde inden for få dage.
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 1 time.

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Enterokapsler, hårde. 1 enterokapsel indeholder 40 mg omeprazol.

Hjælpestoffer

Farve:

Jernoxider og jernhydroxider (E172) : enterokapsler 40 mg
Titandioxid (E171) : enterokapsler 40 mg

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)
Genordn. J
enterokapsler 40 mg28 stk. (blister)151,00
(Recept)
Genordn. J
enterokapsler 40 mg112 stk. (blister)257,00

Substitution

Foto og identifikation

Revisionsdato

to. 23. jan. 2020. Priserne er dog gældende pr.mandag den 21. september 2020.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI