Virksomme stoffer
Anvendelse
- Pedippi anvendes til behandling af mavesår og spiserørskatar.
- Til behandling af mavesår anvendes Pedippi sammen med antibiotika, idet en infektion med bakterien Helicobacter pylori kan være en medvirkende årsag til mavesåret.
- Til behandling af den sjældne sygdom, Zollinger-Ellisons syndrom, hvor der forekommer en overdreven stor produktion af mavesyre.
- Forebyggende mod mavesår til patienter, der er i behandling med gigtmidler (NSAID) pga. risiko for mavesår ved denne behandling.
- Forebyggende af væske/opkast i lungerne i forbindelse med bedøvelse.
Doseringsforslag
Findes som pulver til oral suspension.
Spiserørskatar
- Voksne og børn over 2 år og legemsvægt over 20 kg. Sædvanligvis 20 mg i døgnet i 4-8 uger. 20 mg i døgnet. Dosis kan øges til 40 mg i døgnet. Længerevarende behandling med 10 mg 1 gang i døgnet er ofte nødvendig.
- Børn over 1 år og legemsvægt på 10-20 kg. Sædvanligvis 10 mg i døgnet. Dosis kan øges til 20 mg i døgnet.
- Spædbørn (1 mdr - 1 år). 1 mg/kg 1 gang dgl. Doser over 1,5 mg/kg/dag er ikke undersøgt.
Mavesår
- Voksne. Sædvanligvis 20 mg i døgnet i 2-4 uger ved sår i tolvfingertarmen og 2-8 uger ved sår i mavesækken.
- Ved infektion med Helicobacter pylori:
- Voksne. Sædvanligvis 20 mg 2 gange dgl. i 1-2 uger.
- Børn over 4 år. 10 mg (børn 15-30 kg) eller 20 mg (børn over 30 kg) 2 gange dgl. i 1 uge.
Forebyggelse af mavesår ved NSAID-behandling
- Voksne. Sædvanligvis 20 mg 1 gang dgl.
Zollinger-Ellisons syndrom
- Voksne. Sædvanligvis 60 mg 1 gang i døgnet. Hvis øget dosering er nødvendig og overstiger 80 mg, skal tabletterne fordeles på 2 daglige doser.
Forebyggelse af væske/opkast i lungerne ved bedøvelse
- Voksne. Sædvanligvis 40 mg aftenen før operation og 40 mg om morgenen inden operation.
Bemærk:
- Oral suspension skal tages på tom mave, mindst 30 minutter før et måltid.
- Behandling af børn er en specialistopgave.
Bivirkninger
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Mavesmerter, Diarré, Forstoppelse, Godartede polypper i mavesækken, Kvalme, Luft fra tarmen, Opkastning. Hovedpine. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Øget risiko for knoglebrud. Svimmelhed, Ændring i hudens følesans. Søvnighed. Betændelse i huden. Væskeophobning i fx arme og ben. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader. Sløret syn. Mundbetændelse. Leverbetændelse. Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand. For lidt natrium i blodet. Ledsmerter. Depression, Forvirring, Uro og rastløshed. Betændelsestilstand i nyren. Muskelsammentrækninger i luftrørene. Alvorlig hudreaktion, Alvorlig lægemiddelreaktion med påvirkning af de indre organer, Hårtab, Overfølsomhed over for sollys. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. | Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer. Leverpåvirkning. Muskelsvaghed. Hjernebetændelse pga. leversygdom. Aggressivitet, Hallucinationer. Udvikling af bryster hos mænd. Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde. |
Ikke kendt. | Tyktarmsbetændelse. Alvorlig bindevævssygdom i huden. |
- Har du været i behandling i 8 uger eller mere, og stopper din behandling, kan der ske en genopblussen af de oprindelige symptomer - et såkaldt rebound-fænomen. Disse symptomer kan fortsætte i mere end 4 uger efter du er stoppet behandlingen.
- Mulig risiko for B12 vitaminmangel ved langtidsbehandling af syrepumpehæmmere.
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
Særlige advarsler
Midlet skal anvendes med forsigtighed:
- Ved kendt overfølsomhed for syrepumpehæmmere, da der kan være risiko for anafylaktisk chok (en akut alvorlig allergisk tilstand).
Brug af syrepumpehæmmere, især i høje doser og over længere tid (mere end 1 år) er forbundet med let øget risiko for knoglebrud i hofte, håndled eller rygsøjle), hovedsageligt hos ældre eller patienter med andre kendte risikofaktorer for knogleskørhed.
Nedsat leverfunktion
Dosis bør muligvis nedsættes ved meget dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Pedippi nedsætter virkningen af HIV-midler (atazanavir og nelfinavir), og kombinationen bør undgås. Dosis af lignende HIV-midler (indinavir og saquinavir) skal justeres ved samtidig brug af Pedippi.
- Pedippi nedsætter virkningen af clopidogrel (blodpladehæmmende middel). Andre syrepumpehæmmere som lansoprazol eller pantoprazol bør anvendes, hvis det er muligt.
- Pedippi nedsætter virkningen af itraconazol (svampemiddel), clozapin (middel mod psykoser) og dabrafenib (middel mod modermærkekræft).
- Pedippi øger virkningen af methotrexat (celledræbende middel), epilepsimidler (carbamazepin og phenytoin), moclobemid (middel mod depression) og diazepam (beroligende middel).
- Voriconazol (svampemiddel) øger virkningen af Pedippi.
- Naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af Pedippi.
- Hvis du samtidig er i behandling med warfarin (blodfortyndende middel), vil du få taget ekstra blodprøver til kontrol af behandlingen med warfarin.
Graviditet
Amning
Trafik
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Virkning
- Virker ved at hæmme udpumpningen af mavesyre fra syreproducerende celler i maveslimhinden. Mavesyren har betydning for udviklingen af mavesår.
- Virkningen indtræder i de fleste tilfælde inden for få dage.
- Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 1 time.
Håndtering og holdbarhed
Håndtering
- Pulver til oral suspension skal blandes før anvendelse.
Holdbarhed
Færdigblandet suspension
- Opbevares på koldt (2 °C - 8 °C).
- Opbevares beskyttet mod lys. Hold flasken tæt tillukket.
- Kan opbevares under 25 °C i op til 2 dage.
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Firma
Tilskud
Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud til. Spørg din læge.
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Substitution
Foto og identifikation
Revisionsdato
fr. 26. maj. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|