Annonce

Postafen®


Producent: Sofus

Indeholder
Postafen® er et middel mod transportsyge. Antihistamin.

Virksomme stoffer
Meclozin

Anvendelse

Postafen® anvendes mod transportsyge, dvs. søsyge, køresyge og luftsyge. Kan også benyttes ved overfølsomhedsreaktioner, især nældefeber og allergisk snue /høfeber, men da midlet virker sløvende, foretrækkes andre antihistaminer i de fleste tilfælde.


Doseringsforslag

Findes som tabletter.



Transportsyge

  • Voksne og børn over 12 år. 1-2 tabletter (25-50 mg).
  • Tabletterne tages 1-2 timer før afrejse.

Overfølsomhed

  • Voksne og børn over 12 år. 1-2 tabletter (25-50 mg) i døgnet.

Bemærk:

  • Dosering til børn må kun ske efter lægens anvisning.
  • Delekærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis.


Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Kraftesløshed, Træthed
Døsighed, Sløvhed
Almindelige (1-10%)
Mundtørhed
Tørhed i næsen
Hovedpine, Svimmelhed
Ikke almindelige (0,1-1%)
Angst, Bevægeforstyrrelser(herunder pakinsonisme), Hallucinationer, Opstemthed, Psykoser
Manglende vandladning
Tinnitus
Sjældne (0,01-0,1%)
Mavesmerter
Lavt blodtryk
Ændring i hudens følesans
Dobbeltsyn, Sløret syn
Meget sjældne (under 0,01%)
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand

Bør ikke anvendes
  • Ved visse former for forhøjet tryk i øjet (grøn stær) bør midlet ikke anvendes. 
  • Det må desuden ikke anvendes af mænd med forstørret prostata, da vandladningen kan gå i stå.
  • Midlet må heller ikke anvendes, hvis man lider af søvnapnø (korte pauser i vejrtrækningen under søvn).

Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Bør undgås de sidste 2 uger af graviditeten på grund af risiko for sløvhed hos barnet. Kan anvendes efter aftale med lægen.

Læs mere om gravide og medicin.



Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik
Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.

Bloddonor
Må ikke tappes. 1 døgns karantæne.

Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.



Virkning
  • Virker ved at hæmme virkningen af histamin, som medvirker ved udviklingen af den allergiske reaktion.
  • Effekt kan ses efter ca. 1 time.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 6 timer.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 25 mg meclozinchlorid.



Særlige advarsler
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved hæmmet vejrtrækning, tendens til kramper samt ved den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis.

Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Postafen® øger virkningen af visse midler mod depression samt MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom).
  • Postafen® forstærker den sløvende virkning af beroligende midler, midler mod psykoser og sovemidler.
  • Postafen® kan nedsætte virkningen af pyridostigmin (middel mod myasthenia gravis) samt donepezil, rivastigmin og galantamin (midler mod demens).

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Håndkøb - ikke apoteksforbeholdt tabletter25 mg 10 stk. (blister) ikke fast pris
  Håndkøb - ikke apoteksforbeholdt tabletter25 mg 20 stk. (blister) ikke fast pris
  Håndkøb - ikke apoteksforbeholdt tabletter25 mg 100 stk. (blister) ikke fast pris



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI