Risperidone "Teva GmbH" er et middel mod psykoser.
Virksomme stoffer
Anvendelse
Risperidone "Teva GmbH" anvendes til vedligeholdelsesbehandling af skizofreni.
Doseringsforslag
Findes som pulver til depotinjektionsvæske, der efter opløsning indsprøjtes i en muskel.
Dosis er individuel og afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.
- Sædvanligvis 25 mg hver 2. uge.
- Hvis man er i fast oral behandling (fx tabletter) med over 4 mg i døgnet, kan man starte med 37,5 mg hver 2. uge.
- Højst 50 mg hver 2. uge.
- I de første 3 uger bør man samtidig være i behandling med et oralt middel (fx tabletter) mod psykoser.
Bemærk:
- Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år.
Bivirkninger
Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Parkinsonisme, Hovedpine. Angst, Depression, Søvnløshed. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Blodmangel. Hurtig puls. Øget mængde af hormonet prolaktin i blodet. Sløret syn. Mavesmerter, Tandsmerter, Betændelse i mave-tarmkanalen, Diarré, Fordøjelsesbesvær, Kvalme, Mundtørhed, Opkastning. Smerter, Feber, Kraftesløshed, Træthed. Luftvejsinfektion, Influenzalignende symptomer. Faldtendens, Reaktioner på indstiksstedet. Vægttab, Vægtøgning. Forhøjet blodsukker, Nedsat appetit, Øget appetit. Ledsmerter, Muskelkramper, Rygsmerter, Muskelsmerter. Motorisk uro, Rysten, Sløvhed, Svimmelhed, Ufrivillige langsomme bevægelser, Ufrivillige rykkende bevægelser. Uro og rastløshed, Søvnforstyrrelser. Ufrivillig vandladning, Urinvejsinfektion. Rejsningsproblemer, Udebleven menstruation, Brystsmerter, Mælkeflåd, Nedsat sexlyst. Lungebetændelse, Åndenød, Bihulebetændelse, Hoste, Smerter i øvre luftveje, Tilstoppet næse. Hududslæt. Forhøjet blodtryk, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Lavt blodtryk. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader. Forstyrrelser i hjertets elektriske ledningssystem, Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, Hjerterytmeforstyrrelser, Langsom puls. Tinnitus, Øreinfektion, Øresmerter. Røde øjne, Øjenbetændelse, Øjeninfektion. Ufrivillig afføring. Balanceforstyrrelser. Overfølsomhed, Væskeophobning i ansigtet. Bylder, Infektioner. Nedsat mængde røde blodlegemer, Påvirkning af ekg, Sukker i urinen. Diabetes, For meget fedt i blodet, For meget kolesterol i blodet. Kramper, Ledstivhed, Muskelsvaghed. Bevidsthedstab, Gangforstyrrelser, Koordinationsbesvær, Nedsat følesans, Ufrivillige bevægelser, Ændring i hudens følesans. Forvirring, Hyperaktivitet, Koncentrationsbesvær, Manier, Nervøsitet, Talebesvær. Manglende vandladning. Manglende orgasme, Menstruationsforstyrrelser, Seksuelle forstyrrelser, Udvikling af bryster hos mænd. Hivende vejrtrækning, Tilstoppede luftveje. Betændelse i huden, Betændelse i hudens dybere lag, Eksem, Hårtab, Rødme. Besvimelsesanfald, Blodtryksfald når man rejser sig, Iltmangel i hjernen. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Blodprop i nethinden, Grøn stær, Ufrivillige øjenbevægelser. Betændelse i bugspytkirtlen, Forstoppelse, Hævelse af tungen, Ophobning af fæces i tarmen. Malignt neuroleptikasyndrom - alvorlig tilstand med bl.a. feber og bevidsthedssløring. Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand. Komplikation ved operationer i øjet. Bevidstløshed ved sukkersyge, For meget insulin i blodet, For meget vand i kroppen med ændring af saltbalancen, Lavt blodsukker. Nedbrydning af muskelvæv. Bevidsthedspåvirkning, Motorisk uro med grimasseren og stive bevægelser. Følelsesforfladigelse. Langvarig smertefuld erektion, Øget antal brystkirtler. Lungebetændelse pga. opkast i lungerne, Pauser i vejrtrækningen, Pauser i vejrtrækningen under søvn. Blodprop i de dybe vener, Blodprop i lungerne, Hjerneblødning/blodprop i hjernen. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. | Tarmslyng. Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet. Syreophobning i blodet. |
Ikke kendt. | Alvorlig hudreaktion. Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde. |
- Malignt neuroleptikasyndrom er en alvorlig tilstand med feber, bevidsthedssløring og flere af de ovennævnte bivirkninger. Denne tilstand kræver øjeblikkelig lægehjælp.
- Anafylaktisk reaktion kan forekomme ved injektionsbehandling, selv om man tidligere godt har kunnet tåle behandling med tabletter.
- Ufrivillige bevægelser forekommer oftest ved langtidsbehandling. Disse vil normalt svinde efter ophør med midlet, hos enkelte er de dog vedvarende.
- Ved behandling med midler mod psykoser, er set særlige forstyrrelser af hjerterytmen (QTC-forlængelse), som i enkelte tilfælde kan føre til pludselig død.
- Mulig risiko for komplikationer under operationen, hvis man skal opereres for grå stær.
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
Særlige advarsler
- Anvendes med forsigtighed til ældre, ved hjerte-kar-sygdom, sygdom i hjernen samt ved tendens til kramper.
- Hos ældre personer med demens er der en forøget risiko for hjerneblødning/blodprop i hjernen.
- Der kan være risiko for stærkt forhøjet niveau af sukker i blodet. Hvis man har diabetes eller risiko for at udvikle diabetes, skal man løbende til kontrol hos lægen.
- Pga. risikoen for vægtøgning bør BMI og taljemål følges.
- Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.
- Blodpropper kan ses ved behandling med antipsykotika. Man skal være ekstra opmærksom, hvis man har forhøjet risiko for at få blodpropper.
- Antipsykotika og herunder særligt bl.a. Risperidone "Teva GmbH", kan i nogle tilfælde øge mængden af hormonet prolaktin, som har betydning for udviklingen af brystkræft. Hvis man er i behandling for brystkræft, skal midlet anvendes med forsigtighed.
- Hvis man får symptomer på forstyrrelser af hjerterytmen (fx hjertebanken, svimmelhed, besvimelsesanfald), skal man kontakte lægen.
Nedsat leverfunktion
Erfaring savnes. Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- En række midler (heriblandt visse midler mod depression og visse midler mod svamp) kan øge virkningen af Risperidone "Teva GmbH".
- Visse midler (fx rifampicin (antibiotikum), carbamazepin og phenobarbital (midler mod epilepsi)) kan hæmme virkningen af Risperidone "Teva GmbH".
- Verapamil (middel mod hjerte- og kredsløbslidelser) kan øge virkningen af Risperidone "Teva GmbH" og justering af dosis kan være nødvendig.
- Det kan være nødvendigt, at justere doseringen af begge midler ved samtidig brug af midler mod psykoser og visse midler mod depression (tricykliske antidepressiva).
- Generel forsigtighed ved brug af andre lægemidler der kan forstyrre hjerterytmen - fx lithium (middel mod bipolar lidelse), visse antibiotika, visse midler mod depression, visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser samt visse midler mod psykoser.
En del af disse midler skal helt undgås. Det gælder: Chlorprothixen og pimozid (midler mod psykoser), moxifloxacin (antibiotikum), amiodaron og dronedaron (midler mod hjerterytmeforstyrrelser), droperidol (middel mod kvalme) samt vandetanib (middel mod kræft). - Risperidone "Teva GmbH" forstærker den søvndyssende effekt af beroligende midler, sovemidler, smertestillende midler og antihistaminer.
- Risperidone "Teva GmbH" kan øge virkningen af tricykliske antidepressiva (midler mod depression).
- Risperidone "Teva GmbH" kan nedsætte virkningen af levodopa (middel mod Parkinsons sygdom).
- Hos ældre personer med demens er der set øget dødelighed, når Risperidone "Teva GmbH" gives samtidig med furosemid (vanddrivende middel).
- Ved samtidig behandling med visse midler mod ADHD eller narkolepsi kan der være øget risiko for visse bivirkninger (fx ufrivillige bevægelser), når man ændrer dosis for et af midlerne.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Generelt frarådes anvendelse under graviditet. Kan i særlige tilfælde anvendes efter aftale med lægen. Barnet kan efter fødslen virke irritabel med gråd, rystelser og besvær med at die og sove.
Læs mere om gravide og medicin
Amning
Trafik
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Virkning
- Virker ved at ændre aktiviteten af flere signalstoffer i hjernen, så overførslen af nerveimpulser i hjernen hæmmes. Midlet har således en beroligende og antipsykotisk virkning uden at virke helbredende.
- Ved brug af depotinjektionsvæsken begynder det virksomme stof først at afgives i kroppen 3 uger efter indsprøjtningen. Midlet er først helt ude af kroppen 7-8 uger efter sidste indsprøjtning.
Håndtering og holdbarhed
Håndtering
Tilberedning af injektionsvæske
- Hætteglas med pulver tilsættes medfølgende solvens.
- Se medfølgende brugsvejledning.
Holdbarhed
Injektionsvæske
- Opbevares i køleskab (2-8ºC) beskyttet mod lys.
- Tåler opbevaring i højst 7 dage ved stuetemperatur (højst 25ºC).
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Andre:
Dinatriumhydrogenphosphat :
pulver og solvens til depotinjektionsvæske, susp. 25 mg,
pulver og solvens til depotinjektionsvæske, susp. 37,5 mg,
pulver og solvens til depotinjektionsvæske, susp. 50 mgCarmellosenatrium :
pulver og solvens til depotinjektionsvæske, susp. 25 mg,
pulver og solvens til depotinjektionsvæske, susp. 37,5 mg,
pulver og solvens til depotinjektionsvæske, susp. 50 mgCitronsyre (E330) :
pulver og solvens til depotinjektionsvæske, susp. 25 mg,
pulver og solvens til depotinjektionsvæske, susp. 37,5 mg,
pulver og solvens til depotinjektionsvæske, susp. 50 mgNatriumchlorid :
pulver og solvens til depotinjektionsvæske, susp. 25 mg,
pulver og solvens til depotinjektionsvæske, susp. 37,5 mg,
pulver og solvens til depotinjektionsvæske, susp. 50 mgPoly(DL-lactid-co-glycolid) :
pulver og solvens til depotinjektionsvæske, susp. 25 mg,
pulver og solvens til depotinjektionsvæske, susp. 37,5 mg,
pulver og solvens til depotinjektionsvæske, susp. 50 mgPolysorbat 20 :
pulver og solvens til depotinjektionsvæske, susp. 25 mg,
pulver og solvens til depotinjektionsvæske, susp. 37,5 mg,
pulver og solvens til depotinjektionsvæske, susp. 50 mgSterilt vand :
pulver og solvens til depotinjektionsvæske, susp. 25 mg,
pulver og solvens til depotinjektionsvæske, susp. 37,5 mg,
pulver og solvens til depotinjektionsvæske, susp. 50 mg
Firma
Tilskud
Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge.
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|
⦻ | (Recept) | pulver og solvens til depotinjektionsvæske, susp. 25 mg | 1 stk. | 1.055,35 |
⦻ | (Recept) | pulver og solvens til depotinjektionsvæske, susp. 37,5 mg | 1 stk. | 1.490,85 |
⦻ | (Recept) | pulver og solvens til depotinjektionsvæske, susp. 50 mg | 1 stk. | 1.892,85 |
Læs mere om tilskud.
Læs mere om udlevering.
Substitution
Foto og identifikation
Revisionsdato
to. 13. apr. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|