Virksomme stoffer
Anvendelse
Sepan® anvendes ved transportsyge, dvs. søsyge, køresyge og luftsyge.
Doseringsforslag
Findes som tabletter.
Voksne og børn over 15 år.
1 tablet (25 mg) ca. 1/2 time før afrejse. Efter behov kan derefter tages 1/2 tablet (12,5 mg) hver 6. time.
Bivirkninger
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Fordøjelsesbesvær, Kvalme. Døsighed. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Mavesmerter. Sløvhed. Hududslæt med rødlige fortykninger af huden. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Allergiske reaktioner. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. | Ophobning af galde. Alvorlig hudreaktion. |
Ikke kendt. | Alvorlig bindevævssygdom i huden. Bivirkninger fra bevægeapparatet, Ufrivillige rykkende bevægelser. Depression. |
- Bivirkninger fra bevægeapparatet og depression er set hos ældre.
- Lægemidlet kan i ganske sjældne tilfælde og hos særligt sårbare (ved høj langsynethed, ved fremskreden grå stær og hos asiatere) medføre akut grøn stær.
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
- Ved visse former for forhøjet tryk i øjet (grøn stær) bør midlet ikke anvendes.
- Det må desuden ikke anvendes af mænd med forstørret prostata, da vandladningen kan gå i stå.
Særlige advarsler
- Midlet skal anvendes med forsigtighed ved hæmmet vejrtrækning, tendens til kramper samt ved den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis.
- Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.
- Man bør undgå midlet, hvis man lider af den sjældne arvelige sygdom porfyri.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Sepan® øger virkningen af visse midler mod depression samt MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom).
- Sepan® forstærker den sløvende virkning af beroligende midler, midler mod psykoser og sovemidler.
- Sepan® kan nedsætte virkningen af pyridostigmin (middel mod myasthenia gravis) samt donepezil, rivastigmin og galantamin (midler mod demens).
Graviditet
Amning
Trafik
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Virkning
- Virker ved at hæmme virkningen af histamin, som medvirker ved udviklingen af den allergiske reaktion.
- Halveringstiden i blodet (T½) er 4 timer.
Håndtering og holdbarhed
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Firma
Tilskud
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Substitution
Foto og identifikation
Revisionsdato
fr. 16. dec. 2022. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|