Septocaine er et lokalbedøvende middel. Kombinationspræparat.
Virksomme stoffer
Anvendelse
Septocaine anvendes af tandlæger til lokalbedøvelse.
Doseringsforslag
Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes omkring den nerve, der skal bedøves.
Voksne og børn over 4 år (legemsvægt over 20 kg)
Doseringen er individuel og afhænger af, hvilke nerver der skal bedøves.
Bemærk:
Erfaring savnes ved børn under 4 år.
Bivirkninger
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Langsom puls, Hurtig puls. Brændende fornemmelse i læbe og tunge. Væskeophobning i ansigtet. Ændring i hudens følesans, Hovedpine. Lavt blodtryk. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Forhøjet blodtryk. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Hjertekrampe, Hjerterytmeforstyrrelser, Hjertestop. Tinnitus. Forstyrrelse af skjoldbruskkirtlens funktion. Dobbeltsyn, Hængende øjenlåg, Indsunkne øjne, Ufrivillige øjenbevægelser. Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Allergiske reaktioner, Overfølsomhedsreaktioner. Muskelkramper. Koma, Lammelse af den ene side af ansigtet. Angst, Forvirring, Uro og rastløshed. Muskelsammentrækninger i luftrørene, Vejrtrækningsstop. |
Bivirkningernes type og hyppighed afhænger af hvilke nerver, der skal bedøves. Nogle af bivirkningerne kan være vanskelige at skelne fra virkningen af selve bedøvelsen eller de fysiske effekter af indsprøjtningen.
Længerevarende føleforstyrrelser kan forekomme, men forsvinder oftest i løbet af 8 uger.
Begyndende ansigtslammelse er set 2 uger efter bedøvelsen og var uforandret efter 6 måneder.
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
- Bør ikke anvendes til børn under 4 år, eller hvis man er allergisk overfor andre lokalbedøvende midler af samme type (amid-typen).
- Midlet bør også undgås ved hjerte-kar-sygdomme, unormalt fungerende skjoldbruskkirtel, fremskreden sukkersyge, alvorlig muskelsvækkelse eller forøget blødningstendens.
Særlige advarsler
Midlet skal bruges med forsigtighed:
- Til ældre
- Ved dårlig almentilstand
- Ved epilepsi
- Ved lungesygdomme
- Ved porfyri, som er en sjælden arvelig sygdom, der viser sig ved anfaldsvise kolikagtige, stærke smerter i maven, ledsaget af kvalme og opkastning. Porfyrianfald kan fremkaldes af visse lægemidler.
Nedsat leverfunktion
Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Behandling med MAO-hæmmere (midler mod depression og Parkinsons sygdom) i op til 14 dage før bedøvelsen giver en kraftig forstærkning og forlængelse af adrenalins virkning.
- Behandling med tricykliske antidepressive midler øger adrenalins virkning på kredsløbet kraftigt.
- Bedøvelsesmiddel til indånding kan forårsage hjerterytmeforstyrrelser.
- Entacapon (middel mod Parkinsons sygdom) øger virkningen af adrenalin.
- Virkningen hæmmes af a-receptorblokerende midler, herunder midler mod psykoser.
- Samtidig indgivelse af antikolinergika som fx ipratropium kan forårsage hjerterytmeforstyrrelser.
- Samtidig behandling med propofol (bedøvelsesmiddel til indsprøjtning) kan forårsage øget blodtryk.
- Kombinationsbehandling med sekalealkaloider som fx methergin (middel mod blødning efter fødsel eller abort) kan medføre vedvarende forhøjet blodtryk og skader på hjerne og hjerte.
- Samtidig brug af non-selektive beta-blokkere fx propranolol (middel mod hjerte- og kredsløbslidelser) kan medføre forhøjet blodtryk og langsom puls.
- Forsigtighed ved samtidig brug af andre lokalbedøvende midler.
- Samtidig anvendelse af midler mod hjerterytmeforstyrrelser (amiodaron og sotalol) øger risikoen for hjertebivirkninger.
Graviditet
Amning
Trafik
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Virkning
- Virker lokalbedøvende ved at blokere den elektriske impuls i nerven.
- Er tilsat adrenalin, som får blodkarrene til at trække sig sammen, så såret bløder mindre, og bedøvelsen varer længere.
Håndtering og holdbarhed
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Firma
Tilskud
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Substitution
Foto og identifikation
Revisionsdato
ti. 21. feb. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|