Virksomme stoffer
Anvendelse
Serenase® Dekanoat anvendes til behandling af psykoser. Anvendes som regel ved kroniske tilstande med hyppigt tilbagevendende sygdomsperioder.
Doseringsforslag
Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes i en muskel.
Dosis er individuel og afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.
Voksne. Sædvanligvis 50- 300 mg hver 4. uge. Lavere dosering anbefales til ældre.
Bivirkninger
Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Bivirkninger fra bevægeapparatet. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Forstoppelse, Mundtørhed, Øget spytdannelse. Reaktioner på indstiksstedet. Vægtændring. Stivhed. Motorisk uro, Parkinsonisme, Rysten, Sløvhed. Depression, Døsighed, Søvnløshed. Seksuelle forstyrrelser. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Sløret syn, Synsforstyrrelser. Øget muskelspænding. Bevægelsesbesvær, Ufrivillige langsomme bevægelser, Ufrivillige rykkende bevægelser, Ufrivillige øjenbevægelser. |
Ikke kendt. | Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader. Ekstra hjerteslag, Hjertebanken, Hjerterytmeforstyrrelser. Øget mængde af hormonet prolaktin i blodet. Lav legemstemperatur, Malignt neuroleptikasyndrom - alvorlig tilstand med bl.a. feber og bevidsthedssløring, Pludselig død. Alvorlig leversvigt, Leverbetændelse, Leverpåvirkning, Ophobning af galde. Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Allergiske reaktioner, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand, Væskeophobning i ansigtet. Påvirkning af ekg. Lavt blodsukker. Kramper, Muskelkramper, Nedbrydning af muskelvæv. Gangforstyrrelser, Kramper i halsmuskulaturen, Langsomme bevægelser, Svimmelhed, Ufrivillige bevægelser, Vedvarende krampe i tyggemusklen. Forvirring, Psykoser, Uro og rastløshed. Manglende vandladning. Langvarig smertefuld erektion, Rejsningsproblemer, Udebleven menstruation, Udvikling af bryster hos mænd. Hævelse i struben, Muskelsammentrækninger i luftrørene, Sammentrækninger i strubemuskulaturen, Åndenød. Alvorlig hudreaktion, Overfølsomhed over for sollys. Blodtryksfald når man rejser sig, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Karbetændelse, Lavt blodtryk. |
* Forlænget QT-interval er en særlig type forstyrrelse af hjerterytmen, som i enkelte tilfælde kan føre til pludselig død.
- Malignt neuroleptikasyndrom er en alvorlig tilstand med feber, bevidsthedssløring og flere af de ovennævnte bivirkninger. Denne tilstand kræver øjeblikkelig lægehjælp.
- Ufrivillige bevægelser forekommer oftest ved langtidsbehandling. Disse vil normalt svinde efter ophør med midlet, hos enkelte er de dog vedvarende.
- Akut glaukom er rapporteret ved samtidig indtag af nogle særlige andre midler som fx levodopa (mod Parkinsons sygdom).
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
- Ved svækkelse af centralnervesystemet
- Parkinsons sygdom
- En særlig type demens (Lewy Body)
- Progressiv supranukleær parese (PSP) - en sjælden kronisk lidelse i hjernen
- Nylig blodprop i hjertet
- Ubehandlet hjertesvigt
- Visse forstyrrelser af hjerterytmen (nuværende eller tidligere)
- For lavt kalium-niveau i blodet
- Samtidig anvendelse af lægemidler som giver uregelmæssig hjerterytme (forlænget QT-interval).
Særlige advarsler
- Anvendes med forsigtighed:
- Til ældre
- Ved hjerte-kar-sygdom
- Ved øget produktion af hormon fra skjoldbruskkirtlen
- Ved tendens til kramper
- Ved organiske psykiske lidelser
- Ved risiko for hjerneblødning/blodprop i hjernen.
- Der er set større dødelighed end normalt, når man behandler ældre med demens med antipsykotika.
- Blodpropper kan ses ved behandling med antipsykotika. Man skal være ekstra opmærksom, hvis man har forhøjet risiko for at få blodpropper.
- Antipsykotika og herunder særligt bl.a. Serenase® Dekanoat, kan i nogle tilfælde øge mængden af hormonet prolaktin, som har betydning for udviklingen af brystkræft. Hvis man er i behandling for brystkræft, skal midlet anvendes med forsigtighed.
- Midlet må ikke bruges, hvis man lider af sygdom i hjertet og skal anvendes med forsigtighed ved andre forhold, der kan give øget risiko for at udvikle forlænget QT-interval - en særlig type rytmeforstyrrelser i hjertet. Det gælder fx ved for lidt kalium i blodet, samtidig brug af vanddrivende midler samt hvis man er kvinde eller over 65 år.
- Hvis man får symptomer på forstyrrelser af hjerterytmen (fx hjertebanken, svimmelhed, besvimelsesanfald), skal man kontakte lægen.
Indhold af benzylalkohol
- Indeholder benzylalkohol, der kan give allergiske reaktioner.
- Forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer eller lever, da der ved høje doser kan være risiko for bivirkninger på grund af ophobning af benzylalkohol i kroppen.
Nedsat leverfunktion
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Terbinafin (svampemiddel) og visse midler mod depression (fluoxetin og paroxetin) øger virkningen af Serenase® Dekanoat.
- Rifampicin (tuberkulosemiddel) og visse epilepsimidler (carbamazepin og phenobarbital) nedsætter virkningen af Serenase® Dekanoat.
- Serenase® Dekanoat øger virkningen af tricykliske antidepressive midler og codein (middel mod smerter og hoste).
- Serenase® Dekanoat nedsætter virkningen af levodopa (middel mod Parkinsons sygdom) og dopamin (middel mod kredsløbssvigt).
- Samtidig brug af midler, der kan medføre forlænget QT-interval - en særlig form for rytmeforstyrrelser i hjertet - skal undgås. Det gælder bl.a. visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser, visse midler mod psykoser samt flere antibiotika og antidepressiva.
- Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forskyde kroppens væske- og saltbalance.
- Atropin (middel med virkning på det automatiske (autonome) nervesystem), tricykliske antidepressive midler og antihistaminer (midler mod allergi) kan øge risikoen for bivirkninger.
Graviditet
Amning
Kan om nødvendigt anvendes.
Evt. indhold af benzylalkohol: Injektionsvæsken er konserveret med benzylalkohol. Ved høje doser kan der være risiko for bivirkninger på grund af ophobning af benzylalkohol i kroppen.
Læs mere om ammende og medicin.
Trafik
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Virkning
- Virker ved at ændre aktiviteten af flere signalstoffer i hjernen, så overførslen af nerveimpulser i hjernen hæmmes. Midlet har således en beroligende og antipsykotisk virkning uden at virke helbredende.
- Den antipsykotiske virkning kan først forventes efter behandling i 1-2 uger, undertiden 1-2 måneder. Virkningen kan vare flere uger, efter at behandlingen er ophørt.
Håndtering og holdbarhed
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Konservering:
Benzylalkohol :
injektionsvæske, opl. 50 mg/ml,
injektionsvæske, opl. 100 mg/mlAndre:
Sesamolie :
injektionsvæske, opl. 50 mg/ml,
injektionsvæske, opl. 100 mg/ml
Firma
Tilskud
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Substitution
Foto og identifikation
Revisionsdato
to. 15. okt. 2020. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|