Annonce

Sertrone

N06AB06

Sertrone er et middel mod depression. SSRI.

Virksomme stoffer

Anvendelse

  • Sertrone anvendes til behandling af depression.
  • Midlet anvendes desuden ved angst for samvær med andre (socialfobi), panikangst, stress efter ulykker eller lign. voldsomme hændelser (posttraumatisk stresstilstand (PTSD)) samt tvangsforestillinger og -handlinger (obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)).

Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Depression
Voksne. Sædvanligvis 50 mg 1 gang i døgnet. Efter en uge kan dosis øges med 50 mg ad gangen med mindst 1 uges mellemrum. Højeste døgndosis er 200 mg.

Panikangst, socialfobi og posttraumatisk stresstilstand (PTSD)
Begyndelsesdosis. 25 mg 1 gang i døgnet. Dosis kan øges til 50 mg i døgnet efter én uge og derefter med 50 mg ad gangen med mindst 1 uges mellemrum. Højeste døgndosis er 200 mg.

Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

  • Voksne og børn over 13 år. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 50 mg 1 gang i døgnet. Efter en uge kan dosis øges med 50 mg ad gangen med mindst 1 uges mellemrum. Doser op til 400 mg i døgnet kan være nødvendige.
  • Børn 6-13 år. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 25 mg 1 gang i døgnet. Efter 1 uge kan dosis øges til 50 mg 1 gang i døgnet og derefter med 50 mg ad gangen med mindst 1 uges mellemrum. Højeste døgndosis er 200 mg.

Bivirkninger

Mange af bivirkningerne optræder sædvanligvis kun i begyndelsen af behandlingen.
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Diarré, Kvalme, Mundtørhed.
Træthed.
Svimmelhed, Hovedpine.
Døsighed, Søvnløshed.
Manglende eller forsinket sædafgang.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Tinnitus.
Synsforstyrrelser.
Mavesmerter, Fordøjelsesbesvær, Forstoppelse, Luft fra tarmen, Opkastning, Smagsforstyrrelser, Tænderskæren.
Øget risiko for ulykker, Feber, Kraftesløshed, Utilpashed.
Luftvejsinfektion.
Vægtøgning.
Nedsat eller øget appetit.
Ledsmerter, Rygsmerter, Øget muskelspænding, Muskelsmerter.
Bevægeforstyrrelser, Rysten, Ændring i hudens følesans.
Angst, Depression, Koncentrationsbesvær, Nervøsitet, Uro og rastløshed, Uvirkeligheds- eller fremmedfølelse over for egen person/eget udseende eller dele af ens krop, Mareridt.
Rejsningsproblemer, Menstruationsforstyrrelser, Nedsat sexlyst.
Gaben, Halsbetændelse, Høfeber, Smerter i brystkassen.
Hududslæt, Øget svedtendens.
Hedeture.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Tendens til blødninger.
Hjertepåvirkning.
Øresmerter.
Nedsat stofskifte.
Blødning fra mave-tarmkanalen, Huller i tænderne, Sygdom i tungen.
Allergiske reaktioner, Hævelse omkring øjnene, Overfølsomhed, Væskeophobning i ansigtet.
Kramper, Ledbetændelse, Muskelkramper, Muskelsvaghed.
Svulster.
Gangforstyrrelser, Hukommelsesbesvær, Koordinationsbesvær, Migræne, Nedsat følesans.
Aggressivitet, Hallucinationer, Opstemthed, Psykoser, Selvmordstanker eller -adfærd, Sløvhed, Talebesvær, Tankeforstyrrelser.
Blod i urinen, Manglende vandladning, Ufrivillig vandladning.
Blødning fra skeden, Seksuelle forstyrrelser, Vandladningsbesvær.
Muskelsammentrækninger i luftrørene, Åndenød.
Betændelse i huden, Hårtab, Småblødninger i hud og slimhinder.
Besvimelsesanfald, Forhøjet blodtryk, Væskeophobning i fx arme og ben.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Betændelse i lymfekirtler, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Blodprop i hjertet, Hjertebanken, Langsom puls.
Øget mængde af hormonet prolaktin i blodet.
Blødning i øjet, Dobbeltsyn, Forskellige pupilstørrelser, Grøn stær.
Betændelse i bugspytkirtlen, Betændelse i nedre del af tyktarmen, Brok, Mundbetændelse.
Malignt neuroleptikasyndrom - alvorlig tilstand med bl.a. feber og bevidsthedssløring.
Leverpåvirkning.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Serotoninsyndrom.
Påvirkning af ekg.
Diabetes, For lidt natrium i blodet, For meget kolesterol i blodet, Forhøjet blodsukker, Lavt blodsukker.
Nedbrydning af muskelvæv, Øget risiko for knoglebrud.
Koma, Motorisk uro, Ufrivillige rykkende bevægelser, Øget følesans.
Afhængighed af midlet, Forstyrrelser i sammenhængen mellem fx identitet og hukommelse eller sanseoplevelser og erkendelse, Selvmordstanker.
Nedsat urinproduktion.
Betændelse i og omkring skeden, Betændelseslignende hudreaktion på penis, Langvarig smertefuld erektion, Udvikling af bryster hos mænd.
Hivende vejrtrækning, Lungesygdom, Nedsat vejrtrækning, Sammentrækninger i strubemuskulaturen.
Alvorlige hudreaktioner, Betændelse i hårsæk, Hududslæt med blæredannelse, Overfølsomhed over for sollys.
Lokal blodmangel i fx arme og ben, Sammentrækninger af blodårer i hjernen.
Ikke kendt.Synspåvirkning.
Tyktarmsbetændelse.
Vedvarende krampe i tyggemusklen.
Blødning efter fødsel.

* Forlænget QT-interval er en særlig type forstyrrelse af hjerterytmen, som i enkelte tilfælde kan føre til pludselig død.

** Øget risiko for blødning efter fødsel er set ved behandling inden for 1 måned før fødslen med SSRI- eller SNRI-midler.

  • Nedsat natriumindhold i blodet kan ses - særligt hos ældre.
  • Serotoninsyndrom (bl.a. feber, stivhed, rysten, muskelkramper og ændret mental tilstand) og malignt neuroleptikasyndrom (bl.a. muskelstivhed, ufrivillige bevægelser i arme og ben, rystelser, forvirring, tale- og synkebesvær, høj feber, ustabilt blodtryk) er forekommet ved anvendelse af SSRI-midler. Begge tilstande kan være alvorlige og kræver hurtig lægehjælp. Risikoen forøges ved samtidig brug af en række andre midler, herunder andre midler mod depression, visse midler mod migræne og midler mod psykoser.
  • Der er set tilfælde, hvor bivirkninger relateret til seksuelle forstyrrelser (fx impotens, nedsat sexlyst) er blevet ved, efter behandlingen med SSRI- eller SNRI-midler er stoppet.
  • Visse bivirkninger som fx træthed og søvnforstyrrelser kan være vanskelige at skelne fra selve sygdommen.

Bør ikke anvendes

Særlige advarsler

  • Mulig øget risiko for selvmordstanker eller selvmordsadfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. I de første uger af behandlingen og ved ændringer af dosis skal man være opmærksom på tegn på evt. selvmordstanker eller selvmordsadfærd hos alle - særligt ved symptomer på angst eller hvis der tidligere har været tilfælde af selvmordsadfærd.
  • Hos børn og unge under 18 år ses en øget risiko for både selvmordsadfærd og aggressivitet. Midlet bør kun bruges til børn og unge under 18 år ved obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) og behandlingen skal så varetages af en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.
    Ved langtidsbehandling af børn, bør fysisk og psykisk udvikling kontrolleres jævnligt. Man bør desuden have særlig opmærksomhed på tegn på selvmordsadfærd.
  • Ved angst kan angsten midlertidigt blive værre i starten af behandlingen.
  • Ved skizofreni kan de psykotiske symptomer forværres.
  • Ved langtidsbehandling af børn, bør fysisk og psykisk udvikling kontrolleres jævnligt.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved:
    • Grøn stær
    • Mani
    • Øget tendens til blødning
    • Øget risiko for nedsat natriumindhold i blodet.
  • Ved tegn på mani eller kramper skal behandlingen stoppes.
  • Antidepressive midler af SSRI-typen kan muligvis mindske knoglemassen og dermed øge risikoen for knoglebrud. Mindskning af knoglemassen er dog også set ved ubehandlet depression.
  • Risiko for påvirkning af blodsukkeret, hvis man lider af diabetes.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed, hvis man har øget risiko for at udvikle forlænget QT-interval - en særlig type rytmeforstyrrelser i hjertet. Det gælder fx ved for lidt kalium i blodet, langsom puls, forskellige hjertelidelser, samtidig brug af vanddrivende midler samt hvis man er kvinde eller over 65 år.
  • Grapefrugtjuice kan øge virkningen og bør undgås under behandlingen.
  • Kan forstærke alkohols påvirkning af bevidsthed og motorik, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel og betjening af maskiner.
  • Ved ophør af behandling skal dosis nedsættes gradvis (normalt over mindst 4 uger). Ved pludseligt ophør er der risiko for ophørssymptomer som fx svimmelhed, rysten, kvalme, søvnløshed og træthed.

Nedsat leverfunktion

Forsigtighed ved dårligt fungerende lever, hvor dosis evt. skal nedsættes. Bør helt undgås ved meget dårligt fungerende lever, hvor der ikke er erfaring med brug af Sertrone.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Sertrone bør ikke tages, hvis man er i behandling med pimozid (middel mod psykoser), MAO-hæmmere (midler mod depression, Parkinsons sygdom eller infektioner) eller hvis man inden for de sidste 14 dage har været i behandling med isocarboxazid (en MAO-hæmmer).
  • Samtidig brug af visse andre midler mod depression (andre SSRI-midler, SNRI-midler), visse smertestillende midler (tramadol, fentanyl), visse midler mod ADHD (amfetamin) og visse midler mod migræne (triptaner) giver risiko for serotoninsyndrom (se bivirkninger).
  • En række andre midler kan muligvis øge eller nedsætte virkningen af Sertrone. Det gælder bl.a. en række midler mod: Infektioner, svamp, HIV, lidelser i hjertet, epilepsi samt naturlægemidler som indeholder perikon.
  • Der er risiko for øget tendens til blødninger, hvis man samtidig tager midler, der kan påvirke blodets størkningsevne (fx NSAID-midler mod smerter).
  • Specielt ved høje doser kan Sertrone øge virkningen af en række andre midler - bl.a. visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser og visse andre midler mod depression (tricykliske antidepressive midler).
  • Hvis man samtidig tager warfarin (blodfortyndende middel), kan det være nødvendigt, at justere doseringen af warfarin.
  • Samtidig behandling med lithium (middel mod manier) kan øge risikoen for visse bivirkninger (fx kvalme, uro og søvnforstyrrelser).
  • Naturlægemidler, der indeholder perikon, kan ændre virkningen af Sertrone.
  • Forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre forlænget QT-interval - en særlig form for rytmeforstyrrelser i hjertet. Det gælder bl.a. visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser, visse midler mod psykoser samt flere antibiotika og antidepressiva.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Man har kendskab til flere tusinde gravide, som har været behandlet i 1. trimester, uden der er opstået fosterskade. Der kan dog være en lille risiko for, at barnet kan have forhøjet blodtryk i lungekredsløbet med åndenød, hurtig vejrtrækning og blålig hud og læber. Hvis man bliver behandlet sidst i graviditeten, kan barnet være påvirket efter fødslen. I langt de fleste tilfælde ses lette symptomer (gråd, rystelser og besvær med at die og sove), der forsvinder af sig selv. I enkelte sjældne tilfælde kan symptomerne være mere alvorlige med kramper og vejrtrækningsbesvær.

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Det er kun meget små mængder af lægemidlet, der er i modermælk. Kan derfor formentlig anvendes. Spørg dog altid din læge til råds.

Trafik

Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Sertrone virker ved at øge mængden af signalstoffet serotonin, som har betydning for impulsoverførslen i hjernen. Reguleringen af disse impulser synes at spille en vis rolle ved udvikling af depression, men den nøjagtige virkningsmekanisme kendes ikke.
  • Den fulde virkning ved depression kan forventes efter 3-4 ugers behandling.
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 26 timer.

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 25 mg sertralin (som hydrochlorid).

Hjælpestoffer

Farve:

Titandioxid (E171) : filmovertrukne tabletter 25 mg

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)filmovertrukne tabletter 25 mg7 stk. (blister)50,35
(Recept)filmovertrukne tabletter 25 mg30 stk. (blister)111,95
(Recept)filmovertrukne tabletter 25 mg100 stk.397,40

Substitution

Foto og identifikation

filmovertrukne tabletter 25 mg
Prægintet præg
KærvIngen kærv
Farvehvid
Mål i mm.6 x 6
filmovertrukne tabletter 25 mg

Revisionsdato

to. 23. feb. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI