Subutex®

Subutex® anvendes som led i en omfattende behandling, der inkluderer lægelig og psykosocial pleje, for at undgå abstinenssymptomer hos personer, der er afhængige af morfin eller morfinlignende stoffer.

Findes som resoribletter, der lægges under tungen.

Behandlingsstart

Behandlingen indledes ved første tegn på abstinenser (ca. 8 timer efter sidste indtag af heroin og 1-2 døgn efter sidste indtag af metadon).

• 1. dag: sædvanligvis 4 mg stigende med 2 mg hver 1.-2. time til ophør af abstinenser/stoftrang. Døgndosis vil oftest være 8-16 mg, men i nogle tilfælde op til 24 mg.
• 2. dag: Samme dosis som 1. dag, evt. suppleret med 2-4 mg efter behov
• 3. og 4. dag: Man opnår sædvanligvis at være uden abstinenser og stoftrang ved 8-24 mg pr. dag (i særlige tilfælde kan doser op til 32 mg pr. dag dog være nødvendige).

Er man i behandling med metadon, anbefales det at reducere metadondosis til under 60 mg dgl., før man skifter til buprenorphin. Behandling med buprenorphin startes først, når man har abstinenssymptomer (oftest først 24 timer eller længere efter sidste methadondosis).

Vedligeholdelsesbehandling

Sædvanligvis 8-16 mg dgl. Dosisintervallet kan evt. øges til hver 2. dag eller 3 gange ugentligt. Højeste dosis er normalt 24 mg pr. dag, men enkelte kan have behov for større doser. Nedtrapning bør foretages gradvist.

Bemærk:

• Man bør kende graden af opioidafhængighed og tidspunktet for sidste indtag af opioider, før behandlingen startes.
• Manglende erfaring vedr. behandling af børn under 15 år og ældre over 65 år.
• Resoribletterne må ikke synkes eller tygges.

Ved meget dårligt fungerende lunger samt ved akut alkoholforgiftning bør midlet ikke anvendes.

Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Midlet bør ikke anvendes i de sidste 2 uger før forventet fødsel på grund af risiko for nedsat vejrtrækning hos barnet. Anvendes kun i særlige tilfælde efter aftale med lægen.

Læs mere om gravide og medicin.

Anvendelse medfører udelukkelse fra sportsstævner.

• Virker ved at forhindre abstinenssymptomer.
• Halveringstiden i blodet (T½) ca. 32 timer (resoribletter) og 3-5 dage (depot-injektionsvæske).
• Hvis resoribletten synkes, er den næsten uden virkning.

Resoribletter. 1 resoriblet indeholder 2 mg eller 8 mg buprenorphin (som hydrochlorid). 

• Midlets sløvende og åndedrætshæmmende virkning forstærkes af alkohol, som bør undgås under behandlingen.
• Midlet skal anvendes med forsigtighed ved lavt blodtryk, nedsat stofstifte, dårligt fungerende binyrebark, lidelser i galdegangen, vejrtrækningsbesvær, forstørret prostata, forsnævring af urinvejene samt ved tilstande med øget tryk i kraniet eller hvis man tidligere har haft kramper.
• Midlet skal anvendes med forsigtighed til unge mellem 15-18 år (pga. sparsom erfaring) og til ældre og svækkede.
• Før man starter behandlingen og under behandlingen skal leverens funktion kontrolleres. Hvis man har dårligt fungerende lever, er smittet med hepatitis B eller C eller hvis man samtidig får midler, der kan påvirke leveren, skal man være opmærksom på tegn på overdosering (fx øget sløvhed og hæmmet vejrtrækning).
• Bør undgås ved svær overfølsomhed for stærke smertestillende midler, som fx morfin.
• Ved udtalt mundtørhed kan det være vanskeligt at anvende resoribletter.

Nedsat nyrefunktion

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min).

Nedsat leverfunktion

• Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
• Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

• En række midler (bl.a. visse midler mod svamp, visse antibiotika og visse midler mod HIV) kan øge virkningen af Subutex®, mens andre midler kan svække virkningen (fx visse midler mod epilepsi).
• Forsigtighed ved samtidig behandling med morfin eller morfinlignende smertestillende midler pga. risiko for overdosis. Det kan desuden være vanskeligt, at opnå smertedækning.
• Naltrexon (middel mod stofmisbrug) kan blokere buprenorphins virkning og fremkalde abstinenssymptomer.
• Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler (beroligende midler og sovemidler), phenobarbital (epilepsimiddel) samt visse midler mod depression og visse midler mod psykoser forstærker midlets hæmmende virkning på centralnervesystemet (bl.a. med øget sløvhed og påvirkning af vejrtrækningen).
  
  Der er set dødsfald ved samtidig brug af benzodiazepiner pga. undertrykkelse af vejrtrækningen. Man bør undgå samtidig behandling med benzodiazepiner, hvis der er risiko for, at de misbruges.