Annonce

Symkevi, komb.

R07AX31

Symkevi er et middel mod cystisk fibrose.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Symkevi anvendes til behandling af cystisk fibrose hos voksne og børn over 6 år med visse særlige genetiske fejl, der giver cystisk fibrose.
Midlet anvendes oftest sammen med ivacaftor tabletter 150 mg.

Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Alder

Morgen (1 tablet)

Aften (1 tablet)

6 til < 12 år, vægt < 30 kg

50 mg tezacaftor/
75 mg ivacaftor

75 mg ivacaftor

6 til < 12 år, vægt > 30 kg

100 mg tezacaftor/
150 mg ivacaftor

150 mg ivacaftor

Voksne og børn ≥ 12 år

100 mg tezacaftor/
150 mg ivacaftor

150 mg ivacaftor

Bemærk:

  • Tabletterne tages med fedtholdig mad, synkes hele og må ikke tygges, knuses eller deles.
  • Morgen og evt. aftendosis tages med ca. 12 timers mellemrum.
  • Glemt dosis:
    • Du skal straks tage den glemte dosis, hvis der er gået højst 6 timer efter normalt indtagelsestidspunkt.
    • Hvis der er gået mere end 6 timer efter normalt indtagelsestidspunkt, skal du springe den glemte dosis over.
    • Du må aldrig tage dobbeltdosis.
  • Dosis skal i nogle tilfælde nedsættes, hvis man er i behandling med midler, som kan påvirke effekten af Symkevi. I disse tilfælde kan det også være nødvendigt at undlade at kombinere behandlingen med ivacaftor tabletter 150 mg.
  • Ingen erfaring vedr. børn under 6 år.

Bivirkninger

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Diarré, Mavesmerter.
Svimmelhed.
Luftvejsinfektion.
Leverpåvirkning.
Hovedpine.
Bakterier i opspyt, Forkølelsessymptomer, Smerter i svælget, Tilstoppet næse.
Hududslæt.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Sygdom i ligevægtsorganet i det indre øre, Tinnitus, Øregener, Øresmerter.
Kvalme.
Knude i brystet.
Høfeber, Rødme i halsen, Tilstoppede bihuler.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Brystbetændelse, Udvikling af bryster hos mænd.
  • Bivirkningerne i tabellen er set ved samtidig behandling med ivacaftor og tezacaftor. En række andre bivirkninger (bl.a. ørebivirkninger og hududslæt) er set ved behandling kun med ivacaftor, se ivacaftor.
  • En række af de registrerede bivirkninger (fx bakterier i opspyt) er almindelige symptomer ved sygdommen.

Bør ikke anvendes

Særlige advarsler

Måling af levertal

Det anbefales, at du får målt dine levertal:

  • Før du starter på behandlingen.
  • Hver 3. måned det første år, du er i behandling.
  • Årligt, når du har været i behandling over et år.

Hyppigere målinger anbefales, hvis du tidligere har haft for høje levertal. Hvis levertallet er meget forhøjet, bør behandlingen stoppes. Når levertallene igen er normale, kan man overveje at starte behandlingen igen.

Organtransplanterede patienter

Man har ikke erfaring med behandling ved tidligere organtransplantation. Midlet bør derfor undgås, hvis man er blevet organtransplanteret.

Risiko for grå stær

Pga. mulig risiko for grå stær bør børn, der skal i behandling, undersøges af en øjenlæge før og efter behandlingsstart.

Grapefrugtjuice

Større mængder grapefrugtjuice kan øge virkningen af Symkevi.

Nedsat leverfunktion

Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende lever.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

En del midler kan øge virkningen af Symkevi ved samtidig behandling - i nogle tilfælde så meget, at det kan være nødvendigt at nedsætte dosis af Symkevi. Det gælder fx:

  • Visse midler mod svamp (fx fluconazol, itraconazol, posaconazol og voriconazol).
  • Visse antibiotika (fx clarithromycin og erythromycin).

En række midler kan nedsætte virkningen af Symkevi, og samtidig behandling bør undgås. Det drejer sig bl.a. om:

  • Visse antibiotika (rifampicin og rifabutin).
  • Visse midler mod epilepsi (carbamazepin og phenytoin).

Symkevi kan øge effekten af flere andre midler. Forsigtighed anbefales ved samtidig behandling med bl.a.:

  • Visse midler mod diabetes (fx glimepirid, glipizid og repaglinid)
  • Visse benzodiazepiner
  • Warfarin (blodfortyndende middel). Ekstra blodprøvekontrol anbefales
  • Statiner
  • Enalapril og valsartan (midler mod forhøjet blodtryk)
  • Visse midler mod afstødning af transplanterede organer (fx ciclosporin, sirolimus og tacrolimus)
  • Everolimus (middel til immunterapi).

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal sandsynligvis udmeldes af donorkorpset.

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Modvirker dannelsen af sejt slim, bl.a. ved den mest udbredte type cystisk fibrose (mutationen F508).
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 156 timer (tezacaftor) og ca. 9 timer (ivacaftor).

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder:

  • 50 mg tezacaftor og 75 mg ivacaftor
  • 100 mg tezacaftor og 150 mg ivacaftor.

Hjælpestoffer

Farve:

Jernoxider og jernhydroxider (E172) : filmovertrukne tabletter 100+150 mg
Titandioxid (E171) : filmovertrukne tabletter 100+150 mg, filmovertrukne tabletter 50+75 mg

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)filmovertrukne tabletter 100+150 mg28 stk. (blister)71.156,65
(Recept)filmovertrukne tabletter 50+75 mg28 stk. (blister)71.156,65

Substitution

Foto og identifikation

filmovertrukne tabletter 50+75 mg
PrægV50
KærvIngen kærv
Farvehvid
Mål i mm.6,8 x 12,7
 Vi har desværre pt.ikke et foto af denne dispenseringsform og styrke
filmovertrukne tabletter 100+150 mg
PrægV100
KærvIngen kærv
Farvegul
Mål i mm.8,5 x 15,9
filmovertrukne tabletter 100+150 mg

Revisionsdato

fr. 29. jan. 2021. Priserne er dog gældende pr.mandag den 22. februar 2021.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI