Synjardy er et middel mod diabetes 2. Kombinationspræparat.
Virksomme stoffer
Anvendelse
Synjardy anvendes til behandling af:
- Diabetes 2, hvor det forhøjede blodsukker ikke kan kontrolleres med metformin alene eller i kombination med andre midler mod diabetes, herunder insulin, sammen med diæt, vægttab og motion.
Midlet kan anvendes alene eller sammen med andre midler mod diabetes.
Doseringsforslag
Findes som tabletter.
Voksne. Individuelt. Sædvanligvis 5 mg/1.000 mg 2 gange i døgnet.
Bemærk:
- For at nedsætte fordøjelsesbesvær bør tabletterne tages sammen med et måltid.
- Tabletterne synkes hele med et glas vand.
- Tabletterne kan knuses. Knuste tabletter kan opslæmmes i vand eller kan kommes på kold, blød mad.
Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 30-60 ml/min)
Bivirkninger
Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Fordøjelsesbesvær. Lavt blodsukker. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Smagsforstyrrelser. Urinvejsinfektion, Øget urinmængde. Betændelse i og omkring skeden, Betændelse i forhuden, Svampeinfektion i skeden. Hudkløe. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | For lille væskevolumen i blodet, Lavt blodtryk. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Syreophobning i blodet. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. | Leverbetændelse, Leverpåvirkning. For meget mælkesyre i blodet, Mangel på B12-vitamin. Rødme. |
Ikke kendt. | Alvorlig infektion i hud og bindevæv. |
* Nedsat sukkerniveau i blodet er set ved samtidig anvendelse af visse midler mod diabetes (insulin eller insulinfrigørende midler).
** Du skal kontakte en læge, hvis du oplever feber eller utilpashed sammen med smerter, ømhed, rødme eller hævelse i området omkring kønsdelene eller mellemkødet, da det kan være tegn på Fourniers gangræn (en alvorlig infektion i hud og bindevæv i mellemkødet). Lægen vil afbryde behandlingen med Synjardy, hvis du har fået Fourniers gangræn.
Hos patienter, som allerede har en høj risiko for amputation, har et andet lignende middel mod diabetes - canagliflozin - vist sig at øge risikoen for amputation af underekstremiteter, især tæerne. Når du har diabetes gælder generelt, at det er vigtigt med regelmæssig fodpleje for at forebygge diabetiske fodsår og dermed mindske risikoen for amputation.
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
Synjardy bør ikke anvendes ved:
- Tidligere alvorlig overfølsomhedsreaktion
- Behandling af syreforgiftning ved diabetes
- Diabetisk koma
- Diabetes 1
- Dårligt fungerende lever
- Alvorlige hjertesygdomme
- Større operationer
- Alkoholisme
- Akut alkoholforgiftning
- Der bør holdes pause ved:
- Væskemangel (dehydrering)
- Alvorlige infektionssygdomme
- Choktilstande.
Nedsat nyrefunktion
Midlet må ikke anvendes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)
Særlige advarsler
- Du skal straks kontakte din læge, hvis du oplever symptomer på diabetes med syreophobning i blodet (diabetisk ketoacidose), fx:
- Hurtigt vægttab
- Kvalme og opkastning
- Mavesmerter
- Stor tørst
- Vejrtrækningsproblemer
- Forvirring
- Usædvanlig træthed
- Sødlig ånde
- Sød eller metallisk smag i munden
- Urin og sved, der lugter anderledes end normalt.
Behandlingen med Synjardy skal sandsynligvis stoppes.
Synjardy skal anvendes med forsigtighed:
- Ved samtidig brug af insulin eller insulinfrigørende midler - bør dosis af insulin henholdsvis insulinfrigørende middel formentlig nedsættes for at undgå lavt blodsukker.
- Du skal efter aftale med lægen stoppe med at tage Synjardy 48 timer før nogle operationer eller bedøvelse. Du må først genoptage behandlingen 48 timer efter operation og kun, hvis dine nyrer fungerer normalt.
- Hvis du skal have foretaget en røntgenundersøgelse, hvor du skal have indsprøjtet et kontrastmiddel med jod, skal du muligvis holde pause med Synjardy. Du må først genoptage behandlingen 48 timer efter undersøgelsen og kun, hvis din nyrefunktion er testet igen og fundet normal.
- Nyrefunktionen bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med dårligt fungerende nyrer samt hos ældre.
- Der er risiko for lactacidose (surgøring af blodet pga. mælkesyre), hvis der opstår fx muskelkramper i forbindelse med fordøjelsesbesvær (fx mavesmerter) og voldsom kraftesløshed. Symptomer på lactacidose er hyperventilation, mavesmerter og feber efterfulgt af koma samt surgøring af blodet. Du skal straks kontakte lægen, hvis du har mistanke om lactacidose.
- Ved behandling af ældre.
- Ved tidligere tilfælde af lavt blodtryk.
- Ved samtidig behandling af nyrebækkenbetændelse eller blodforgiftning med udgangspunkt i urinvejene.
- Ved samtidig behandling af forhøjet blodtryk med ACE-hæmmere.
- På grund af Synjardy´s virkningsmekanisme vil en urinprøve vise indhold af glucose.
- Behandling med Synjardy vil blive afbrudt ved større operationer eller alvorlig, akut sygdom, og der vil blive taget blodprøver til kontrol for såkaldte ketonstoffer i blodet.
Nedsat leverfunktion
Må ikke anvendes ved dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Synjardy kan forøge virkningen af visse vanddrivende midler (slyngediuretika).
- Ved samtidig brug af insulin eller insulinfrigørende midler af typen sulfonylurinstoffer bør insulindosis formentlig nedsættes for at undgå lavt blodsukker.
- Synjardy kan nedsætte virkningen af lithium (middel mod manier), og derfor vil du få taget blodprøver ved opstart af Jardiance og ved ændringer i dosis.
- Visse midler mod forhøjet blodtryk (ikke-selektive beta-blokkere) kan sløre symptomerne på for lavt blodsukker.
- Binyrebarkhormoner nedsætter virkningen af Synjardy.
- ACE-hæmmere (midler mod forhøjet blodtryk og hjertesvigt) kan i sjældne tilfælde medføre lavt blodsukker.
- Ved samtidig indsprøjtning af et kontrastmiddel med jod i forbindelse med en røntgenundersøgelse skal du muligvis holde pause med Synjardy. Fortæl altid røntgenlægen at du tager Synjardy.
Graviditet
Amning
Trafik
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Virkning
Empagliflozin
- Virker uafhængigt af insulin ved at hæmme det protein som transporterer sukker tilbage til blodbanen, når blodet filtreres i nyrerne. Når dette protein hæmmes, øges udskillelsen af sukker i urinen, og blodsukkeret sænkes.
- Halveringstid i blodet (T½) er ca. 12 timer.
Metformin
- Virker på flere måder, bl.a. ved at øge sukkerforbrændingen i musklerne og ved at øge cellernes følsomhed for insulin.
- Den maksimale virkning indtræder først efter et par dages behandling.
Håndtering og holdbarhed
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Firma
Tilskud
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|
⬤ | (Recept) | filmovertrukne tabletter 5mg/1000mg | 60 stk. (blister) (Abacus) | 412,40 |
⬤ | (Recept) | filmovertrukne tabletter 5mg/1000mg | 60 stk. (blister) | 485,70 |
⬤ | (Recept) | filmovertrukne tabletter 5mg/1000mg | 60 stk. (blister) (Orifarm) | Udgået 20-02-2023 |
⬤ | (Recept) | filmovertrukne tabletter 5mg/1000mg | 60 stk. (blister) (Paranova) | 416,15 |
⬤ | (Recept) | filmovertrukne tabletter 12,5mg/1000mg | 60 stk. (blister) (Paranova) | 444,95 |
⬤ | (Recept) | filmovertrukne tabletter 12,5mg/1000mg | 60 stk. (blister) (Orifarm) | 443,65 |
⬤ | (Recept) | filmovertrukne tabletter 12,5mg/1000mg | 60 stk. (blister) | 440,25 |
⬤ | (Recept) | filmovertrukne tabletter 5mg/1000mg | 180 stk. (blister) (Paranova) | 1.182,65 |
⬤ | (Recept) | filmovertrukne tabletter 5mg/1000mg | 180 stk. (blister) (Abacus) | Udgået 20-03-2023 |
⬤ | (Recept) | filmovertrukne tabletter 5mg/1000mg | 180 stk. (blister) | 1.423,55 |
⬤ | (Recept) | filmovertrukne tabletter 5mg/1000mg | 180 stk. (blister) (Orifarm) | Udgået 06-03-2023 |
⬤ | (Recept) | filmovertrukne tabletter 12,5mg/1000mg | 180 stk. (blister) | 1.303,25 |
⬤ | (Recept) | filmovertrukne tabletter 12,5mg/1000mg | 180 stk. (blister) (Orifarm) | 1.335,85 |
⬤ | (Recept) | filmovertrukne tabletter 12,5mg/1000mg | 180 stk. (blister) (2care4) | 1.280,90 |
⬤ | (Recept) | filmovertrukne tabletter 12,5mg/1000mg | 180 stk. (blister) (Paranova) | 1.319,30 |
⬤ | (Recept) | filmovertrukne tabletter 12,5mg/1000mg | 180 stk.(2x90)(blister)(Abacus | 1.303,25 |
Læs mere om tilskud.
Læs mere om udlevering.
Substitution
Foto og identifikation
filmovertrukne tabletter 12,5mg/1000mg |
---|
Præg | S12, 1000,  |
Kærv | Ingen kærv |
Farve | brun |
Mål i mm. | 9,7 x 21,1 |
 |
filmovertrukne tabletter 5mg/1000mg |
---|
Præg | S5, 1000,  |
Kærv | Ingen kærv |
Farve | mørkegul |
Mål i mm. | 9,7 x 21,1 |
 |
Revisionsdato
on. 18. jan. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 20. marts 2023.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|