Virksomme stoffer
Anvendelse
Injektionsvæske
- Syntocinon® anvendes til at sætte fødslen i gang eller til at forstærke veerne under selve fødslen.
- Midlet anvendes desuden til at standse blødning fra livmoderen efter fødslen.
Næsespray
- Syntocinon® anvendes til at lindre brystspænding ved amning.
Doseringsforslag
Findes som næsespray og injektionsvæske, der indsprøjtes i en blodåre.
Injektionsvæske
- Dosis er individuel og afhænger af formålet med behandlingen.
Næsespray
- 1 pust (6,7 mikrogram) ca. 5 minutter før amningen.
Bivirkninger
Tabellen angiver bivirkningshyppighed efter brug af injektionsvæske.
Efter brug af næsespray er bivirkningerne generelt mildere og ses mindre hyppigt.
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Langsom puls, Hurtig puls. Kvalme, opkastning. Hovedpine. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Hjerterytmeforstyrrelser. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand. |
Ikke kendt. | Blødning og tilstopning af karrene pga. blodprop. Hjertekrampe. Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet. Påvirkning af ekg. For lidt natrium i blodet, for meget vand i kroppen med ændring af saltbalancen. Ændret puls hos fostret. Sammentrækniger i livmoderen, sprængt livmoder. Væske i lungerne. Lavt blodtryk. |
* Der kan være øget risiko for anafylaktisk chock, hvis man i forvejen har allergi over for latex.
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
Injektionsvæske
- Bør ikke anvendes, hvis der er mistanke om, at moderkagen ligger foran fostret eller ved løsnet moderkage.
- Syntocinon® må først anvendes 4-6 timer efter andre midler til igangsætning af fødsel er givet (prostaglandiner).
Særlige advarsler
Injektionsvæske
- Midlet skal anvendes med forsigtighed ved alvorlig svangerskabsforgiftning.
- Der skal også udvises forsigtighed ved brugen af Syntocinon®, hvis du tidligere har fået foretaget kejsersnit eller ved flerfoldsgraviditet, da der kan være øget risiko for livmodersprængning.
- Infusion med midlet over mange timer, fx i tilslutning til abort, kan medføre for meget vand i kroppen, der kan forstyrre saltbalancen og give kramper.
- Midlet skal anvendes med forsigtighed, hvis du har hjerteproblemer med påvirkning af ekg.
- Alkoholindhold. Injektionsvæsken indeholder en mindre mængde alkohol, under 0,1 g pr. dosis.
Nedsat leverfunktion
Der er ikke erfaring med midlet ved dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin
- Der skal udvises forsigtighed ved samtidig brug af flere forskellige vestimulerende midler særligt ved fødsel af levende barn eller ved tilstande, hvor der er øget risiko for at volde skade på livmoderen.
- Inhalationsanæstetika virker afslappende på livmoderen og vil derfor modvirke Syntocinon®'s vestimulerende effekt.
- Samtidig brug af Syntocinon® og lægemidler, der kan påvirke ekg (fx visse antibiotika, midler mod depression eller psykoser og visse svampemidler) kan medføre yderligere hjerterytmeforstyrrelser.
- Syntocinon® kan forstærke virkningen af bl.a. beta2-stimulerende midler (midler mod astma) og adrenalin i lokalbedøvelse.
Graviditet
Amning
Trafik
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Virkning
- Virker ved at fremkalde eller forstærke muskelsammentrækninger i livmoderen.
- Midlet påvirker desuden mælkekirtlerne, så tilløbet af mælk øges hos den ammende.
- Halveringstiden I blodet (T½) er 3-20 minutter.
Håndtering og holdbarhed
Holdbarhed
Injektionsvæske (uåbnede ampuller)
- Opbevares i køleskab (2-8oC).
- Kan opbevares i 3 måneder ved højst 25°C.
Næsespray
- Opbevares i køleskab (2-8°C).
- Efter åbning: Kan opbevares i højst 1 måned.
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Konservering:
Chlorbutanol :
injektionsvæske, opl. 10 IE/ml,
næsespray, opløsning 6,7 mikrogram/dosisNatriummethylparahydroxybenzoat (E219) :
næsespray, opløsning 6,7 mikrogram/dosisPropylparahydroxybenzoat (E216) :
næsespray, opløsning 6,7 mikrogram/dosisAndre:
Eddikesyre :
injektionsvæske, opl. 10 IE/mlEthanol :
injektionsvæske, opl. 10 IE/mlNatriumacetat :
injektionsvæske, opl. 10 IE/mlSterilt vand :
injektionsvæske, opl. 10 IE/ml
Firma
Tilskud
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Substitution
Foto og identifikation
Revisionsdato
ma. 20. sep. 2021. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. maj 2022.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|