Annonce

Tasmar®

Udgået: 13-07-2020

N04BX01

Tasmar® er et middel mod Parkinsons sygdom. COMT-hæmmer.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Tasmar® anvendes ved Parkinsons sygdom sammen med levodopa (et andet middel mod Parkinsons sygdom). 

Recept på Tasmar® må kun udskrives af speciallæger i nervesystemet og dets sygdomme (neurologer).

Doseringsforslag

Findes som tabletter. 
Voksne. 

  • Sædvanligvis 1 tablet (100 mg) 3 gange i døgnet.
  • Første daglige dosis tages sammen med første dosis levodopa.
  • Efter starten på behandlingen skal dosis af levodopa evt. nedsættes.

Bivirkninger

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Hovedpine, Ufrivillige langsomme bevægelser, Ufrivillige rykkende bevægelser, Øget drømmeaktivitet.
Forvirring, Hallucinationer, Søvnforstyrrelser, Søvnighed.
Blodtryksfald når man rejser sig.
Svimmelhed.
Diarré, Kvalme.
Nedsat appetit.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Fordøjelsesbesvær, Forstoppelse, Mavesmerter, Mundtørhed, Opkastning.
Langsomme bevægelser.
Besvimelsesanfald.
Luftvejsinfektion.
Misfarvning af urinen.
Smerter i brystkassen.
Øget svedtendens.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Leverpåvirkning.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Impulskontrolforstyrrelser.
Malignt neuroleptikasyndrom - alvorlig tilstand med bl.a. feber og bevidsthedssløring.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Nedbrydning af muskelvæv.
  • Akut, dødelig leverskade er forekommet, hyppigst 1-6 måneder efter behandlingsstart og oftere hos kvinder end mænd.
  • Enkeltstående tilfælde af bivirkninger, som kan ligne såkaldt malignt neuroleptikasyndrom (alvorlig tilstand med bl.a. feber og bevidsthedssløring), er forekommet.

Bør ikke anvendes

  • Ved tegn på leversygdom samt ved svulst i binyremarven (fæokromocytom) bør midlet ikke anvendes.
  • Må desuden ikke anvendes ved ufrivilligt rykkende bevægelser.

Særlige advarsler

  • På grund af risiko for akut dødelig leverskade, må Tasmar® kun anvendes til patienter, som ikke kan opnå tilfredsstillende virkning med andre COMT-hæmmere.
  • Urinen misfarves, hvilket er harmløst.
  • Fortæl din læge, hvis du eller din familie bemærker, at du udvikler en adfærd, som er usædvanlig for dig. Det kan bl.a. være i form af overdrevne vane- og impulshandlinger og manisk adfærd (som fx sygelig spilletrang, overdreven spisning, ekstrem brug af penge eller unormal stor sexlyst). Dosis bør i disse tilfælde nedsættes og/eller behandlingen gradvist ophøre.
  • Søvnanfald uden forudgående varsel kan forekomme i løbet af dagen. Forsigtighed tilrådes bl.a. i forbindelse med bilkørsel.

Nedsat leverfunktion

Må ikke anvendes ved alvorligt nedsat leverfunktion.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Tasmar® bør ikke tages, hvis man er i behandling med MAO-hæmmerne isocarboxazid, moclobemid (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) eller linezolid (antibiotikum)
  • MAO-hæmmerne rasagilin eller selegilin bør ikke tages i højere doser end anbefalet sammen med Tasmar®.

Graviditet

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal sandsynligvis udmeldes af donorkorpset.

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker ved at hæmme nedbrydningen af levodopa uden for hjernen. Levodopas virkning på Parkinsons sygdom bliver derfor mere konstant gennem døgnet.
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 2 timer.

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 100 mg tolcapon.

Hjælpestoffer

Farve:

Jernoxider og jernhydroxider (E172) : filmovertrukne tabletter 100 mg
Titandioxid (E171) : filmovertrukne tabletter 100 mg

Andre:

Lactose : filmovertrukne tabletter 100 mg

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)filmovertrukne tabletter 100 mg100 stk. (Haemato)Udgået 15-06-2020
(Recept)filmovertrukne tabletter 100 mg100 stk. (Paranova)Udgået 13-07-2020

Substitution

Foto og identifikation

filmovertrukne tabletter 100 mg
PrægTASMAR, 100
KærvIngen kærv
Farvegul
Mål i mm.5,4 x 10,1
filmovertrukne tabletter 100 mg

Revisionsdato

to. 27. aug. 2020. Priserne er dog gældende pr.mandag den 21. september 2020.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI