Annonce

Tavulus

R03BB04

Tavulus er et middel mod KOL.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Tavulus anvendes ved KOL.

Doseringsforslag

Findes som inhalationspulver i kapsler.

Voksne. 1 kapsel 1 gang i døgnet. Inhaleres ved hjælp af en speciel pulverinhalator (Tavulus MRX003-R).

Bemærk:

  • Dosis tages på samme tidspunkt hver dag.
  • Erfaring savnes vedr. børn under 18 år.

Bivirkninger

Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Mundtørhed.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Hjerterytmeforstyrrelser.
Sløret syn.
Svamp i munden.
Svimmelhed.
Talebesvær.
Manglende vandladning.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Forhøjet tryk i øjet, Grøn stær.
Forstoppelse, Mundbetændelse.
Allergiske reaktioner.
Urinvejsinfektion.
Betændelse i struben, Muskelsammentrækninger i luftrørene.
Ikke kendt.Huller i tænderne.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Betændelse i huden.
Væskemangel.

Hyppighederne for ovenstående bivirkninger er opgjort for patienter med KOL og ved brug af inhalationspulver. Ved astma og brug af inhalationsvæske sås lignende bivirkninger, men med lidt varierende hyppigheder.

Bør ikke anvendes

Midlet bør ikke anvendes ved overfølsomhed over for:

  • Atropin
  • Ipratropium
  • Lactose (gælder kun inhalationspulver) (indeholder lactose fra kvæg og kan derfor også indeholde spor af komælksprotein).

Særlige advarsler

  • Forsigtighed ved ustabile eller livstruende hjerterytmeforstyrrelser inden for 12 måneder, en blodprop i hjertet inden for 6 måneder samt ved indlæggelse for hjertesvigt inden for 12 måneder.
  • Desuden forsigtighed ved grøn stær, tilstoppet blærehals og forstørret prostata.
  • Man skal undgå at midlet kommer i øjnene, da dette kan fremprovokere eller forværre grøn stær.
  • Visse andre lægemidler kan have samme type bivirkninger som Tavulus og før behandlingsstart, bør det undersøges, om disse midler kan undværes eller udskiftes.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Tavulus skal tages med forsigtighed sammen med atropin (middel mod Parkinsons sygdom) og hyoscin (middel mod bl.a. transportsyge).

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Trafik

Bloddonor

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker ved at udvide luftrørene (bronkierne), som fører luften ned i lungerne. Herved lettes luftpassagen til og fra lungerne.
  • Virkningen indtræder inden for 30 minutter og varer i over 24 timer.

Håndtering og holdbarhed

Håndtering

Se instruktioner i indlægssedlen for anvendelse.

Rengøring

  • Beskyttelseslåget og mundstykket lukkes op og hele inhalatoren skylles med varmt vand.
  • Inhalatoren rystes herefter fri for overskydende vand og lufttørres.

Holdbarhed

Inhalationspulvere i kapsler:

  • Blisterark opbevares i original emballage for at beskytte mod lys.

Lægemiddelformer

Inhalationspulvere i kapsler, hårde. 1 kapsel indeholder 18 mikrogram tiotropium (som bromid) svarende til en frigivet dosis på 10 mikrogram tiotropium ved inhalation. Beregnet til inhalation ved hjælp af speciel pulverinhalatoren (MRX003-R).

Hjælpestoffer

Farve:

Titandioxid (E171) : inhalationspulver, kapsler 18 mikrogram

Andre:

Lactose : inhalationspulver, kapsler 18 mikrogram
Propylenglycol : inhalationspulver, kapsler 18 mikrogram

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)inhalationspulver, kapsler 18 mikrogram30 stk. (blister) + inhalator291,45
(Recept)inhalationspulver, kapsler 18 mikrogram90 stk. (blister) + inhalator486,65

Substitution

Foto og identifikation

inhalationspulver, kapsler 18 mikrogram
PrægT 10
KærvIkke relevant
Farvetransparent
Mål i mm.5,6 x 15,6
inhalationspulver, kapsler 18 mikrogram

Åben inhalator, foto af mundstykke

Åben inhalator, foto af midterkammer til kapslen

Revisionsdato

ti. 23. nov. 2021. Priserne er dog gældende pr.mandag den 19. september 2022.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI