Annonce

Valsartan/hydroklortiazid "Jubilant", komb.

C09DA03

Valsartan/hydroklortiazid "Jubilant" er et middel mod forhøjet blodtryk. Angiotensin II-blokker og vanddrivende middel i kombination.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Valsartan/hydroklortiazid "Jubilant" anvendes mod forhøjet blodtryk, hvor behandling med ét middel ikke er tilstrækkelig.

Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Voksne

  • Sædvanligvis 80 mg valsartan/12,5 mg hydrochlorthiazid i døgnet.
  • Dosis kan om nødvendigt øges til 160 mg valsartan/12,5 mg hydrochlorthiazid eller 160 mg valsartan/25 mg hydrochlorthiazid 1 gang i døgnet.
  • I visse tilfælde kan dosis også øges til 320 mg valsartan/12,5 mg hydrochlorthiazid, eller 320 mg valsartan/25 mg hydrochlorthiazid.

Bemærk:

  • Tabletterne synkes hele med et glas vand.
  • Tabletterne kan tages med eller uden mad.
  • Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år.

Bivirkninger

I forbindelse med de første doser kan der hos enkelte personer komme udtalt blodtryksfald.

Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Kvalme.
Nedsat appetit.
Hududslæt.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Tinnitus.
Sløret syn.
Mavesmerter.
Væskemangel.
Ændring i hudens følesans.
Overfølsomhed over for sollys.
Lavt blodtryk.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Hjerterytmeforstyrrelser.
Depression.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer.
Allergiske reaktioner.
Alvorlig hudreaktion, Ledsmerter.
Svimmelhed.
Akut vejrtrækningsbesvær.
Karbetændelse.
Ikke kendt.Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Grøn stær, Nærsynethed, Væskeudtrængning i øjets årehinde.
For lidt kalium i blodet, For lidt natrium i blodet.
Hudkræft.
Påvirkning af nyrerne.
Besvimelsesanfald.

Bør ikke anvendes

Midlet bør ikke anvendes ved

Særlige advarsler

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved
    • ved forsnævring i legemspulsåren
    • urinsyregigt
    • hvis du tidligere har haft reaktioner med allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet (angioødem)
    • og hvis tidligere anvendelse af visse sulfonamider, som sulfamethizol (middel mod blærebetændelse), sulfamethoxazol og sulfasalazin, har medført overfølsomhed.
  • Indholdet af kalium i blodet bør kontrolleres under behandlingen, da forstyrrelser i kaliumbalancen kan optræde.
  • Thiazider kan i meget sjældne tilfælde medføre alvorlige synsforstyrrelser med øjensmerter, nærsynethed og akut grøn stær.
  • Langvarig brug af hydrochlorthiazid kan muligvis øge risikoen for hudkræft, og du bør begrænse solbadning og brugen af solarium. Brug evt. creme med høj solfaktor.
  • Kontakt din læge, hvis du oplever mistænkelige sår eller pletter.

Nedsat leverfunktion

  • Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
  • Bør ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Midlet må ikke tages samtidig med aliskiren (et andet middel mod forhøjet blodtryk), hvis du har diabetes eller dårligt fungerende nyrer.
  • Samtidig indtagelse af kaliumtabletter eller kaliumbesparende diuretika kan i visse tilfælde medføre forhøjelse af kaliumindholdet i blodet.
  • NSAID (midler mod gigt og smerter) og kolesterolnedsættende midler (colestipol og colestyramin) kan nedsætte virkningen af Valsartan/hydroklortiazid "Jubilant".
  • Valsartan/hydroklortiazid "Jubilant" kan øge virkningen af midler mod hjertekrampe, muskelafslappende midler og sulfonylurinstoffer (tabletter mod diabetes), og det øger risikoen for forgiftning med lithium (middel mod manier).
  • Ved samtidig behandling med Valsartan/hydroklortiazid "Jubilant" og binyrebarkhormon kan blodets indhold af kalium nedsættes.
  • Forsigtighed ved samtidig behandling med rifampicin (antibiotika), ciclosporin (middel mod afstødning af organer efter transplantation) og ritonavir (middel mod HIV), da disse muligvis kan øge virkningen af valsartan.
  • Samtidig behandling med ACE-hæmmere eller aliskiren (andre midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for lavt blodtryk, forhøjet kalium i blodet og påvirkning af nyrerne.
  • Valsartan/hydroklortiazid "Jubilant" nedsætter udskillelse af kalcium fra kroppen. Derfor anbefales kontrol af kalcium indhold i blodet, før opstart af behandling med tilskud indeholdende calcium.

Graviditet

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik

Bloddonor

Må tappes. Hvis du er i stabil behandling for forhøjet blodtryk gennem mindst 3 måneder, dvs. ingen ændring i medicin eller dosis.

Doping

Anvendelse medfører udelukkelse fra sportsstævner.

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Valsartan hæmmer virkningen af det blodtryksforhøjende hormon, angiotensin II. Herved udvides blodkarrene, og blodtrykket falder. Midlet påvirker endvidere salt- og vandudskillelsen gennem nyrerne.
  • Hydrochlorthiazid øger saltudskillelsen i nyrerne. Den øgede saltudskillelse vil "trække" vand med ud af kroppen. Herved falder blodtrykket.
  • Virkningen indtræder efter ca. 2 timer, er maksimal efter 4-6 timer og varer i ca. 24 timer.
  • Halveringstiden i blodet () er 9-13 timer.

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 320 mg valsartan og 25 mg hydrochlorthiazid.

Hjælpestoffer

Farve:

Jernoxider og jernhydroxider (E172) : filmovertrukne tabletter 320 mg+25 mg
Titandioxid (E171) : filmovertrukne tabletter 320 mg+25 mg

Andre:

Lactose : filmovertrukne tabletter 320 mg+25 mg
Macrogoler : filmovertrukne tabletter 320 mg+25 mg

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)
Genordn. B
filmovertrukne tabletter 320 mg+25 mg98 stk. (blister)881,15

Substitution

Foto og identifikation

filmovertrukne tabletter 320 mg+25 mg
Præg368
KærvIngen kærv
Farverødbrun
Mål i mm.9,6 x 20,4
filmovertrukne tabletter 320 mg+25 mg

Revisionsdato

ti. 9. maj. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI