Annonce

Veramacor

C08DA01

Virksomme stoffer

Anvendelse

Veramacor er et middel mod hjerte- og kredsløbslidelser. Calcium-blokker.

Veramacor bruges til genopretning af hjerterytme ved hjerterytmeforstyrrelser.

Doseringsforslag

Findes som injektions- og infusionsvæske til indsprøjtning i en blodåre..

Voksne og børn over 15 år

  • Initialdosis: 5 mg indgivet over 2 minutter,
  • ved manglende terapeutisk effekt kan der gives yderligere 5 mg efter 5 -10 minutter, højst 100 mg/ dag.

Børn og unge fra 1 til 15 år

  • Initialdosis: 0,1 - 0,3 mg /kg legemsvægt indgiver over 2 minutter,
  • ved manglende terapeutisk effekt kan initialdosis gentages efter 30 minutter, højst 10 mg i en enkelt dosis.

Bemærk:

  • Måling af EKG og blodtrykket under behandling.
  • Gives langsomt (over mere end 3 minutter) til ældre.

Bivirkninger

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Hjertesvigt, Langsom puls.
Fordøjelsesbesvær, Forstoppelse, Kvalme.
Træthed.
Nældefeber.
Sløvhed, Svimmelhed, Hovedpine.
Rejsningsproblemer, Brystspænding, Menstruationsforstyrrelser.
Hårtab, Hudkløe, Hududslæt.
Lavt blodtryk, Væskeophobning i fx arme og ben, Hævede ankler, Rødme og varmefølelse, Varmefølelse.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Forstyrrelser i hjertets elektriske ledningssystem, Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, Hurtig puls.
Øget drømmeaktivitet.
Søvnforstyrrelser.
Ansigtsrødme.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Tinnitus.
Øget mængde af hormonet prolaktin i blodet.
Synsforstyrrelser.
Mavesmerter, Tarmslyng.
Overfølsomhed.
Muskelkramper.
Rysten, Ændring i hudens følesans.
Depression, Forvirring.
Smerter i benene ved gang.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Forværret hjertesvigt, Hjerterytmeforstyrrelser, Hjertestop.
Vækst af tandkødet.
Alvorlig hudreaktion.
Ledsmerter.
Udvikling af bryster hos mænd.
Muskelsammentrækninger i luftrørene.
Småblødninger i hud og slimhinder.
Blodansamling.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.
Parkinsonisme.
Sammentrækninger i strubemuskulaturen.
Overfølsomhed over for sollys.
Besvimelsesanfald.
Ikke kendt.For meget kalium i blodet.
Muskelsvaghed.
Bivirkninger fra bevægeapparatet.
Nyresvigt.
Åndenød.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved:

  • svær hjertesvigt
  • meget lavt blodtryk
  • overdosering med digoxin (hjertemedicin)
  • meget langsom eller hurtig puls
  • nylig blodprop i hjertet (under en uge)
  • visse forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre
  • svær overfølsomhed for andre calciumblokkere
  • samtidig behandling med beta-blokkere som indgives i en blodåre.

Særlige advarsler

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved:
    • langsom puls
    • mild til moderat hjertesvigt
    • forsnævring af hjerteklappen mellem venstre hjertekammer og legemspulsåren (aortastenose)
  • Større mængder grapefrugtjuice kan øge virkningen af midlet og bør undgås.
  • Hos nogle patienter kan samtidig indtagelse af midlet og alkohol føre til nedsat udskillelse af alkohol. Derved stiger mængden af alkohol i blodet.

Nedsat leverfunktion

Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Clarithromycin og erythromycin (antibiotika) øger kraftigt virkningen af Veramacor og bør undgås.
  • Phenytoin (epilepsimiddel) kan øge virkningen af Veramacor.
  • Rifampicin (tuberkulosemiddel) og naturlægemidler, der indeholder perikon, nedsætter kraftigt virkningen af Veramacor og bør undgås.
  • Veramacor øger kraftigt virkningen af simvastatin (kolesterolsænkende middel), og samtidig behandling med simvastatin bør undgås.
  • Veramacor øger virkningen 2-3 gange af ivabradin (middel mod hjertekrampe og hjertesvigt), og de to midler bør ikke tages samtidigt.
  • Veramacor øger kraftigt virkningen af dabigatranetexilat (blodfortyndende middel), og dosis af dabigatranetexilat skal nedsættes. Veramacor kan med fordel tages mindst 2 timer efter dabigatran.
  • Det samme gælder muligvis de andre DOAKs (blodfortyndende midler).
  • Veramacor øger virkningen af buspiron (beroligende), carbamazepin (epilepsimiddel), ciclosporin (middel ved organtransplantation), colchicin (middel mod urinsyregigt), digoxin (hjertemiddel), lithium (middel mod manier), risperidon (middel mod psykoser), theophyllin (middel mod astma) og midazolam (sovemiddel).
  • Veramacor kan nedsætte virkningen af metformin (middel mod diabetes type 2).
  • Veramacor og beta-blokkere (hjerte- og kredsløbsmidler) eller Veramacor og everolimus, sirolimus eller tacrolimus (midler ved organtransplantation) kan øge hinandens virkninger.

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger muligvis fra indlægssedlen.

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger muligvis fra indlægssedlen.

Trafik

Bloddonor

Må tappes. Hvis du er i stabil behandling for forhøjet blodtryk gennem mindst 3 måneder, dvs. ingen ændring i medicin eller dosis.

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker ved at blokere for indstrømningen af calcium i glatte muskelceller, som findes i blodkarrenes væg. Herved udvides blodkarrene, og gennemstrømningen af blod til bl.a. hjertet øges. Samtidig falder blodtrykket.
  • Midlet hæmmer desuden impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, så hjerterytmen nedsættes, og hjertefunktionen normaliseres.
  • Halveringstiden i blodet () er 3-7 timer.
  • Tabletter: Virker efter ca. 30 minutter og varer i 8-10 timer.
  • Depottabletter: Virker efter ca. 30 minutter og varer i 12-14 timer.

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Injektions- og Infusionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 2,5 mg verapamilhydrochlorid.

Hjælpestoffer

Andre:

Natriumchlorid : injektions- og infusionsvæske, opl. 2,5 mg/ml
Sterilt vand : injektions- og infusionsvæske, opl. 2,5 mg/ml

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)injektions- og infusionsvæske, opl. 2,5 mg/ml10 x 2 ml2.013,45

Substitution

Foto og identifikation

Revisionsdato

on. 26. apr. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI