Vinelle er et svangerskabsforebyggende middel. Mini-piller.
Virksomme stoffer
Desogestrel
Anvendelse
Vinelle anvendes som svangerskabsforebyggende middel. Midlet indeholder det kvindelige kønshormon gestagen.
Doseringsforslag
Findes som tabletter.
Behandlingen begyndes på en menstruations 1. dag.
Der tages 1 tablet i døgnet uden pauser i menstruationsperioden.
Det er meget vigtigt at tage tabletten regelmæssigt, dvs. på samme tidspunkt hver dag, fx om aftenen.
Hvis der går mere end ca. 36 timer mellem indtagelsen af 2 tabletter, er metoden ikke længere sikker. Hvis det sker, skal man straks tage 1 tablet og derefter fortsætte med 1 tablet i døgnet. Samtidig må man i de næste 7 dage anvende anden form for prævention, fx kondom eller skum.
Midlet påvirker desuden slimen i livmoderhalsen, så sædcellens passage vanskeliggøres.
Den svangerskabsforebyggende virkning indtræder den første dag. Menstruationsblødningerne fortsætter.
Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 30 timer.
Lægemiddelformer
Tabletter. 1 tablet indeholder 75 mikrogram desogestrel.
Særlige advarsler
Kontakt din læge
hvis du har mistanke om, at du er gravid.
hvis dit blodtryk stiger. Ved kraftig blodtryksstigning bør behandlingen afbrydes.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Ritonavir og nevirapin (HIV-medicin), nogle epilepsimidler (fx phenytoin og carbamazepin), rifampicin (tuberkulosemiddel), rifabutin (antibiotikum), bosentan (middel mod forhøjet blodtryk i lungerne) og naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Vinelle.
Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.