Annonce

Vistabel®

M03AX01

Vistabel® er et middel mod rynker omkring eller mellem øjnene eller i panden.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Vistabel® anvendes til behandling af dybe lodrette rynker mellem øjenbrynene samt af rynker i panden eller omkring øjnene.

  • Må kun anvendes af hudlæger og plastikkirurger.

Doseringsforslag

Findes som pulver til injektionsvæske, der efter opløsning indsprøjtes i de muskler, der skal afslappes.

  • Voksne. Der indsprøjtes 4 enheder i hver af i alt 5 injektionspunkter.
  • Behandlingen kan gentages efter behov, dog højst hver 3. måned.

Bivirkninger

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Reaktioner og ubehag på indstiksstedet.
Hovedpine.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Hængende øjenlåg, Hævede øjenlåg, Træthed i øjnene, Tørre øjne, Tåreflåd.
Ansigtssmerter.
Lokal muskelslaphed.
Ændring i hudens følesans.
Rødme.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Dobbeltsyn, Sløret syn, Synsforstyrrelser, Øjensmerter.
Væskeophobning i ansigtet.
Infektioner.
Svimmelhed.
Overfølsomhed over for sollys.
Ikke kendt.Overfølsomhed.
Henfald af musklerne.
Nedsat følesans.

Bør ikke anvendes

Vistabel® bør ikke anvendes ved amyotrofisk lateral sklerose eller den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis.

Særlige advarsler

Vistabel® skal anvendes med forsigtighed ved generel muskelsvækkelse.

Brug af anden medicin

Graviditet

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik

Bloddonor

Må ikke tappes. (Karantæne: Hvis udført af sundhedsperson 1 døgn, ellers 4 måneder)

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

Virker ved at lamme de små muskler i huden omkring rynkerne. Når musklerne afslappes, bliver rynkerne mindre synlige. Virkningen varer i op til 4 måneder.

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed

Opbevares i køleskab (2-8ºC).

Lægemiddelformer

Pulver til injektionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 50 enheder botulinum type A toxin.

Hjælpestoffer

Andre:

Humant albumin : pulver til injektionsvæske, opl. 4 U/0,1 ml
Natriumchlorid : pulver til injektionsvæske, opl. 4 U/0,1 ml

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)pulver til injektionsvæske, opl. 4 U/0,1 ml50 enheder851,65
(Recept)pulver til injektionsvæske, opl. 4 U/0,1 ml1 htgl a 100 enheder1.686,50

Substitution

Foto og identifikation

Revisionsdato

ti. 14. mar. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI