Annonce

Yasmin 28®, komb.

G03AA12

Yasmin 28® er et svangerskabsforebyggende middel. P-piller. Kombinationspræparat med 4. generations gestagen.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Yasmin 28® anvendes som svangerskabsforebyggende middel.

De lysegule tabletter indeholder to kvindelige kønshormoner, et østrogen og et gestagen. Der er samme hormonindhold i alle lysegule tabletter. De hvide tabletter indeholder kun lactose.

Doseringsforslag

Findes som tabletter.
Man begynder på 1. dag i en menstruation. Der tages 1 lysegul tablet i døgnet i 21 dage, derefter 1 hvid tablet i døgnet i 7 dage.

Bemærk:

  • For at undgå evt. kvalme kan tabletten tages ved sengetid.
  • Har man glemt at tage en tablet, skal man tage den, inden der er gået 12 timer og derefter fortsætte med tabletterne på det sædvanlige tidspunkt.
  • Går der mere end 12 timer, er metoden usikker. Den sidst glemte tablet tages straks, eventuelt tages 2 tabletter samtidig. Herefter fortsætter man med at tage tabletterne til det sædvanlige tidspunkt, men samtidig må man i de næste 7 dage anvende anden form for prævention, fx kondom eller skum.
  • Hvis der er mindre end 7 tabletter tilbage i pakningen, fortsættes med en ny, så snart den nuværende pakning er tom. Det vil sige, at der ikke skal holdes 7 dages pause som normalt.

Bivirkninger

En almindelig bivirkning er manglende blødning i tabletpausen og pletblødning uden for tabletpausen.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Kvalme, Mavesmerter.
Blødning fra livmoderen, Brystsmerter, Menstruationsforstyrrelser, Smertefulde menstruationer, Smerter i brysterne, Svampeinfektion i skeden, Udebleven menstruation, Udflåd.
Humørsvingninger.
Hovedpine, Migræne.
Muskelkramper, Rygsmerter.
Acne.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Eksem, Hårtab.
Depression.
Forhøjet blodtryk, Lavt blodtryk, Åreknuder.
Svulster.
Ændring i hudens følesans.
Smerter i arme og ben.
Betændelse i skeden, Underlivssmerter.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Blodpropper.
Betændelse i galdeblæren.
Alvorlig hudreaktion, Betændelse i huden.
Høretab.
Ikke kendt.Brystkræft, Godartede knuder i brystet, Kræft i livmoderen, Livmoderhalskræft.
Svulster i leveren.
Blodprop i lungerne.
  • Desuden er der rapporteret enkelte tilfælde af alvorlig bindevævssygdom (systemisk lupus erythematosus (SLE)) og herpes hos kvinder, der anvender p-piller af kombinationstypen.
  • Hos særligt disponerede kvinder kan østrogener medføre allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.

Bør ikke anvendes

Yasmin 28® bør ikke anvendes

  • hvis du tidligere har haft blodpropper (herunder forbigående blodprop i hjernen og hjertekrampe), hvis der er tilbøjelighed til disse sygdomme i din familie, eller hvis din læge vurderer, at du har en øget risiko for at få en blodprop
  • ved brystkræft
  • kræft i livmoderen
  • ved migræne med aura
  • ved alvorlig diabetes
  • ved svært forhøjet blodtryk
  • ved arveligt betinget højt kolesterolindhold i blodet
  • hvis man bløder fra skeden uden kendt årsag.

Nedsat nyrefunktion
Midlet må ikke anvendes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)

Særlige advarsler

Yasmin 28® skal anvendes med forsigtighed i følgende situationer:

  • Hvis du har store åreknuder eller betydelig overvægt, har forhøjet blodtryk og er storryger, stiger din risiko for blodpropper, når du anvender p-piller.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved migrænelignende hovedpine.
  • Hvis du har opkastning eller diarré, kan virkningen af p-piller svigte, og anden form for prævention må anvendes.
  • Man bør holde pause med p-piller inden en evt. større operation.

Nedsat leverfunktion

Bør ikke anvendes ved visse leversygdomme.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Ritonavir og nevirapin (HIV-medicin), nogle epilepsimidler (fx phenytoin og carbamazepin), rifampicin (tuberkulosemiddel), rifabutin (antibiotikum), bosentan (middel mod forhøjet blodtryk i lungerne), modafinil (middel mod narkolepsi), visse aknemidler (isotretinoin) og naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Yasmin 28®.
  • Yasmin28® kan øge virkningen af ciclosporin (middel mod afstødning af organer efter transplantation), visse 2. generations antipsykotika (midler mod psykose), binyrebarkhormoner og tizanidin (muskelafslappende middel). Østrogenbehandling kan medføre behov for justering af levothyroxin-dosis, hvis du behandles for et for lavt stofskifte.
  • Yasmin 28® kan desuden mindske virkningen af stoffet lamotrigin (epilepsimiddel).
  • Colesevelam (middel mod forhøjet kolesterol i blodet) nedsætter virkningen af østrogen i p-piller. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam.
  • Gigtmidler med indholdsstoffet etoricoxib (fx Arcoxia®) og svampemidler med indholdsstoffet voriconazol (fx Vfend®) kan øge virkningen af p-piller. Det medfører muligvis en let øget risiko for blodpropper, hvis man tager disse lægemidler sammen med p-piller.
  • Ethinylestradiol kan medføre en let øget effekt af bl.a. visse midler mod astma (theophyllin) eller mod kramper (tizanidin).

Graviditet

Amning

Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).
Kan nedsætte mængden af modermælk, især i de første 6 uger efter fødslen.

Trafik

Bloddonor

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker ved at forhindre ægløsning og ved at ændre slimhinden i livmoderen.
  • Midlet påvirker desuden slimen i livmoderhalsen, så sædcellens passage vanskeliggøres.
  • Den svangerskabsforebyggende virkning indtræder den første dag. Forebyggelsen er også effektiv i de 4 dages pause (hvor der indtages hvide tabletter). I pausen indtræder en menstruationslignende blødning.
  • Halveringstiden i blodet () er 10-20 timer.

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

1 pakning indeholder:

  • 21 lysegule tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 3 mg drospirenon og 30 mikrogram ethinylestradiol.
  • 7 hvide tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) uden virksomt stof.

Hjælpestoffer

Farve:

Jernoxider og jernhydroxider (E172) : filmovertrukne tabletter 3 mg + 30 mikrogram
Titandioxid (E171) : filmovertrukne tabletter 3 mg + 30 mikrogram

Andre:

Lactose : filmovertrukne tabletter 3 mg + 30 mikrogram
Macrogoler : filmovertrukne tabletter 3 mg + 30 mikrogram

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)
Genordn. B
filmovertrukne tabletter 3 mg + 30 mikrogram84 stk. (3 x 28 stk.) (blister215,45

Substitution

Foto og identifikation

filmovertrukne tabletter 3 mg + 30 mikrogram
PrægDO,
KærvIngen kærv
Farvelysegul
Mål i mm.6 x 6
filmovertrukne tabletter 3 mg + 30 mikrogram
PrægDP,
KærvIngen kærv
Farvehvid
Mål i mm.6 x 6
filmovertrukne tabletter 3 mg + 30 mikrogram (uden virksomt stof)

Revisionsdato

ti. 3. dec. 2019. Priserne er dog gældende pr.mandag den 19. oktober 2020.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI