Annonce

Zonnic Peppermint


Producent: Niconovum

Indeholder
Zonnic Peppermint er et middel til hjælp ved rygeophør.

Virksomme stoffer
Nicotin

Anvendelse

Zonnic Peppermint anvendes som hjælpemiddel i forbindelse med tobaksafvænning og rygereduktion, idet nicotin optages i blodbanen.


Doseringsforslag

Findes som mundhulespray.

Rygeophør

  • Sædvanligvis 1-2 pust hver halve til hele time. Højst 64 pust dgl.
  • Pust direkte mellem kinden og tænderne, skiftevis ved venstre og højre kind.
  • Bør anvendes i 3 måneder og derefter gradvist nedtrappes.
  • Behandlingen bør afsluttes, når dosis er 1-2 pust dgl.
  • Anvendelse af nicotin mundhulespray længere end 1 år anbefales ikke.

Rygereduktion

  • Kan anvendes mellem rygeperioder mhp. at forlænge den rygefrieperiode.
  • Forsøg på rygestop bør gøres senest 6 måneder efter behandlingsstart.

Bemærk:

  • Bør ikke anvendes til børn under 12 år og kun til unge 12-17 år efter en læges anvisning.


Rygestop kan i sig selv give en række forbigående symptomer uafhængigt af evt. rygestops-midler. Det kan bl.a. være humørforstyrrelser, irritabilitet, koncentrationsbesvær, svimmelhed, søvnløshed, øget appetit, hoste og forstoppelse.

  • Udvikling af tolerans. 
  • Nicotin virker lokalirriterende og udløser oftest mild og forbigående irritation i mund, svælg, næse eller hud afhængig af, hvilken type lægemiddel, man anvender.
  • Overdosering ses sjældent, men forekommer oftest ved samtidig rygning. Hvis der optræder symptomer på overdosering i form af utilpashed, mathed, kvalme og opkastning, hjertebanken, øget svedtendens, øget spytdannelse, hovedpine, svimmelhed eller diarré, holdes der pause med midlet. Symptomerne på overdosering kan dog være vanskelige at skelne fra selve abstinenssymptomerne efter rygeophør.


Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Risikoen ved behandling må afvejes over for risikoen ved fortsat rygning. Anvendes efter aftale med lægen.

Læs mere om gravide og medicin.



Amning
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Generelt anbefaler man ikke brug af nicotinprodukter, når man ammer. Risikoen ved behandling må dog afvejes over for risikoen ved fortsat rygning. Påvirkningen af barnet vil sandsynligvis være størst ved rygning. Vælger du at bruge et nicotinprodukt, bør du ikke bruge plaster, og der bør gå længst mulig tid (mindst 3 timer) mellem indtaget af nicotin og amningen.



Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må tappes.


Virkning
  • Virker ved at mindske abstinenssymptomerne ved rygeophør.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 2 timer.


Lægemiddelformer

Mundhulespray, opløsning. 1 dosis (pust) indeholder 1 mg nicotin.



Særlige advarsler
  • Forsigtighed ved alvorlige hjerte-karlidelser, svulst i binyremarven (fæokromocytom) og utilstrækkeligt behandlet forhøjet stofskifte.
  • Øget blodsukkerkontrol anbefales ved diabetes ved overgang fra rygning til anvendelse af nicotinpræparater.
  • Symptomerne ved betændelse i spiserøret eller mavesår kan forværres.
  • Man bør ikke ryge under behandlingen.
  • I forbindelse med rygeophør kan der ses en vægtstigning på 3-5 kg efter 1 år på grund af fald i stofskiftet.
  • Alkoholindhold

    Mundhulespray indeholder en mindre mængde alkohol, under 0,1 g per dosis.

Nedsat nyrefunktion

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-90 ml/min).

Nedsat leverfunktion

Forsigtighed ved dårligt fungerende lever pga. øget risiko for bivirkninger.




Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 15 ml (200 doser)
Tilskud  
Udlevering Håndkøb - ikke apoteksforbeholdt
Dispenseringsform og styrke mundhulespray1 mg/dosis
Pris i kr. ikke fast pris



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI