Zuclopenthixolacetat "Orifarm" er et middel mod psykoser. Middeldosismiddel.
Virksomme stoffer
Zuclopenthixolacetat
Anvendelse
Zuclopenthixolacetat "Orifarm" anvendes indledningsvis ved behandling af psykoser. Anvendes ofte i tilfælde, hvor tilstanden er præget af stærk ophidselse, uro og aggression.
Doseringsforslag
Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes i en muskel. Sædvanligvis 50-150 mg til voksne og 50-75 mg til ældre. Doseringen kan gentages efter behov efter 2-3 døgn. Herefter fortsættes ofte med andre midler mod psykose.
Besvimelsesanfald, Besvær med at styre arme og ben, Forvirring, Kramper, Kramper i halsmuskulaturen, Migræne, Nedsat muskelspænding, Parkinsonisme, Sløvhed, Talebesvær, Ufrivillige bevægelser, Ufrivillige øjenbevægelser, Vedvarende krampe i tyggemusklen
Betændelse i huden, Overfølsomhed over for sollys, Småblødninger i hud og slimhinder
Manglende orgasme, Rejsningsproblemer
Tinnitus
Sjældne (0,01-0,1%)
Påvirkning af ekg(herunder forlænget QT-interval*)
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
For meget fedt i blodet, Forhøjet blodsukker, Nedsat følsomhed over for glucose, Udvikling af bryster hos mænd, Øget mængde af hormonet prolaktin i blodet
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand, Overfølsomhed
Malignt neuroleptikasyndrom - alvorlig tilstand med bl.a. feber og bevidsthedssløring
* Forlænget QT-interval er en særlig type forstyrrelse af hjerterytmen, som i enkelte tilfælde kan føre til pludselig død.
Pludselig uforklarlig død er forekommet.
Malignt neuroleptikasyndrom er en alvorlig tilstand med feber, bevidsthedssløring og flere af de ovennævnte bivirkninger. Denne tilstand kræver øjeblikkelig lægehjælp.
Ufrivillige bevægelser forekommer oftest ved langtidsbehandling. Disse vil normalt svinde efter ophør med midlet, hos enkelte er de dog vedvarende.
Bør ikke anvendes
Ved svækket bevidsthed, ved kredsløbskollaps, ved svulst i binyremarven (fæokromocytom) samt ved forandringer i blodets sammensætning bør midlet ikke anvendes.
Graviditet
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.
Amning
Kan om nødvendigt anvendes.
Trafik
Ingen advarsel.
Bloddonor
Må ikke tappes. 3 måneders karantæne efter endt behandling.
Virkning
Virker ved at ændre aktiviteten af flere signalstoffer i hjernen, så overførslen af nerveimpulser i hjernen hæmmes. Midlet har således en beroligende og antipsykotisk virkning uden at virke helbredende.
Det varer flere timer inden effekten indtræder. Virkning er kraftigst efter ca. 1 døgn og varer sædvanligvis 2-3 døgn.
Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 20 timer.
Lægemiddelformer
Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 50 mg zuclopenthixolacetat.
Særlige advarsler
Forsigtighed:
Til ældre
Ved hjerte-karsygdom
Ved sygdom i hjernen
Hvis man har tendens til kramper.
Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.
Der er set større dødelighed end normalt, når man behandler ældre med demens med antipsykotika.
Blodpropper kan ses ved behandling med antipsykotika. Man skal være ekstra opmærksom, hvis man har forhøjet risiko for at få blodpropper.
Midlet skal anvendes med forsigtighed, hvis man har øget risiko for at udvikle forlænget QT-interval - en særlig type rytmeforstyrrelser i hjertet. Det gælder fx ved for lidt kalium i blodet, langsom puls, forskellige hjertelidelser, samtidig brug af vanddrivende midler samt hvis man er kvinde eller over 65 år.
Antipsykotika kan i nogle tilfælde øge mængden af hormonet prolaktin, som har betydning for udviklingen af brystkræft. Hvis man er i behandling for brystkræft, skal midlet anvendes med forsigtighed.
Nedsat nyrefunktion Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min).
Nedsat leverfunktion
Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Terbinafin (svampemiddel) og visse midler mod depression (fluoxetin og paroxetin) øger virkningen af Zuclopenthixolacetat "Orifarm".
Zuclopenthixolacetat "Orifarm" øger virkningen af tricykliske antidepressive midler og codein (middel mod smerter og hoste).
Det kan være nødvendigt, at justere doseringen af begge midler ved samtidig brug af midler mod psykoser og visse midler mod depression (tricykliske antidepressiva).
Zuclopenthixolacetat "Orifarm"nedsætter virkningen af levodopa (middel mod Parkinsons sygdom) og dopamin (middel mod kredsløbssvigt).
Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forskyde kroppens væske- og saltbalance.
Atropin (middel med virkning på det automatiske (autonome) nervesystem), tricykliske antidepressive midler og antihistaminer (midler mod allergi) øger risikoen for bivirkninger.
Zuclopenthixolacetat "Orifarm" øger den søvndyssende virkning af sovemidler, beroligende midler, antihistaminer og smertestillende midler.
Samtidig brug af midler, der kan medføre forlænget QT-interval - en særlig form for rytmeforstyrrelser i hjertet bør om muligt undgås. Det gælder bl.a. visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser, visse midler mod psykoser samt flere antibiotika og antidepressiva.
Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.