Annonce

Zurampic


Producent: Grünenthal

Indeholder
Zurampic er et middel mod urinsyregigt.

Virksomme stoffer
Lesinurad

Anvendelse

Zurampic anvendes til forebyggende behandling af urinsyregigt som tillægsbehandling, når tidligere behandling med allopurinol eller febuxostat ikke har haft tilstrækkelig effekt. Midlet er ikke egnet til behandling af akutte anfald.


Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Voksne. 200 mg 1 gang i døgnet om morgenen.

Bemærk

  • Indtages med morgenmaden med et glas vand.
  • Det er vigtigt at drikke rigeligt under behandlingen for at undgå dannelse af sten i urinvejene.


Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Influenzalignende symptomer
Sure opstød
Hovedpine
Forhøjet kreatinin i blodet
Ikke almindelige (0,1-1%)
Væskemangel
Nyresten, Nyresvigt

Bør ikke anvendes

Nedsat nyrefunktion

Midlet må ikke anvendes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)


Graviditet
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 1 døgns karantæne.

Doping

Anvendelse medfører udelukkelse fra sportsstævner.


Virkning
  • Virker ved at øge udskillelsen af urinsyre i urinen, så urinsyreindholdet i blodet falder.
  • For højt indhold af urinsyre i blodet øger risikoen for, at urinsyren udfældes andre steder i kroppen, fx i leddene eller nyrerne, som herved skades.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 5 timer.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 200 mg lesinurad.



Særlige advarsler

Nedsat nyrefunktion

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 30-45 ml/min).

Nedsat leverfunktion

Erfaring savnes ved meget dårligt fungerende lever.



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Acetylsalicylsyre (smertestillende) nedsætter virkningen af Zurampic.
  • Zurampic kan nedsætte virkningen af svangerskabsforebyggende midler med hormon, fx p-piller.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted filmovertrukne tabletter200 mg 30 stk. (blister) 315,85

Farvestoffer
Brilliant Blue FCF (E133)
Indigotin (indigocarmin) (E132)
Titandioxid (E171)



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI