Annonce

Zyrona, komb.


Producent: Orifarm Generics

Indeholder
Zyrona er et svangerskabsforebyggende middel. P-piller.

Virksomme stoffer
Cyproteronacetat
Ethinylestradiol

Anvendelse

Zyrona anvendes som svangerskabsforebyggende middel hos kvinder med alvorlige tilfælde af akne eller med uønsket hårvækst.


Doseringsforslag

Findes som tabletter.

  • Man begynder på 1. dag i en menstruation. Der tages 1 tablet i døgnet i 21 dage, derefter pause i 7 dage.
  • For at undgå evt. kvalme kan tabletten tages ved sengetid.
  • Har man glemt at tage en tablet, skal man tage den, inden der er gået 12 timer og derefter fortsætte med tabletterne på det sædvanlige tidspunkt.
  • Går der mere end 12 timer, er metoden usikker.
  • Den sidst glemte tablet tages straks, eventuelt tages 2 tabletter samtidig. Herefter fortsætter man med at tage tabletterne til det sædvanlige tidspunkt, men samtidig må man i de næste 7 dage anvende anden form for prævention, fx kondom eller skum.
  • Hvis der er mindre end 7 tabletter tilbage i pakningen, fortsættes med en ny, så snart den nuværende pakning er tom. Det vil sige, at der ikke skal holdes 7 dages pause som normalt.
  • Ved skift fra anden p-pille behandling: Du kan skifte på en hvilken som helst dag (ved skift fra implantat eller intrauterint indlæg på den dag det fjernes; ved skift fra injektion, når næste injektion skulle være givet). Du skal samtidig bruge en barrieremetode (kondom) i de første 7 dage af tabletindtagelsen.


Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Vægtøgning
Kvalme, Mavesmerter
Væskeophobning i kroppen
Brystsmerter, Brystspænding
Depression, Hovedpine, Humørsvingninger
Ikke almindelige (0,1-1%)
Hævelser pga. væskeophobning i kroppen
Migræne
Sjældne (0,01-0,1%)
Ophobning af galde
Blodpropper
Alvorlig hudreaktion
Overfølsomhedsreaktioner
Problemer med brug af kontaktlinser
Meget sjældne (under 0,01%)
Svulster i leveren(ved langtidsbehandling)
Allergiske reaktioner
Ikke kendt
Leverpåvirkning, Tyktarmsbetændelse
Forhøjet blodtryk
For meget fedt i blodet
Ufrivillige bevægeforstyrrelser
  • Hjerneblødning/blodprop i hjernen, for meget fedt i blodet, nedsat følsomhed over for glucose, leversvulster og pigmentforandringer i huden er generelt set hos kvinder, der anvender p-piller af kombinationstypen. Desuden er der rapporteret tilfælde af alvorlig hud- eller bindevævssygdom, Crohns sygdom, tyktarmsbetændelse, porfyri, bevægeforstyrrelser, nedsat hørelse og livmoderhalskræft, men sammenhængen med p-pillebrug er ikke entydig.
  • Hos særligt disponerede kvinder kan østrogener medføre allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.

Bør ikke anvendes

Zyrona bør ikke anvendes:

  • hvis man tidligere har haft blodpropper eller alvorlig årebetændelse, eller hvis der er tilbøjelighed til disse sygdomme i familien.
  • ved brystkræft
  • ved kræft i livmoderen
  • ved migræne med aura
  • ved alvorlig diabetes
  • ved visse sygdomme i lever og bugspytkirtel.
  • ved arveligt betinget højt kolesterolindhold i blodet
  • ved forstyrrelser i blodets evne til at størkne
  • hvis man bløder fra skeden uden kendt årsag
  • samtidig med visse lægemidler mod leverbetændelse (Viekirax og Exviera).

Graviditet
Må ikke anvendes.

Amning
Må ikke anvendes.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.

Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.



Virkning
  • Virker ved at forhindre ægløsning og ved at ændre slimhinden i livmoderen.
  • Midlet påvirker desuden slimen i livmoderhalsen, så sædcellens passage vanskeliggøres.
  • Midlet virker desuden mod det mandlige hormon, som er årsag til hudproblemerne og den øgede behåring.
  • Den svangerskabsforebyggende virkning indtræder den første dag. Forebyggelsen er også effektiv i de 7 dages pause. I pausen indtræder en menstruationslignende blødning.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 10-20 timer.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (overtrukken) indeholder 2 mg cyproteronacetat og 35 mikrogram ethinylestradiol.



Særlige advarsler
  • Hvis du har store Åreknuder eller betydelig overvægt, er over 35 år, har Forhøjet blodtryk og er storryger, stiger din risiko for blodpropper, når du anvender p-piller.
  • Zyrona skal anvendes med forsigtighed ved migrænelignende hovedpine.
  • Hvis du har opkastning eller diarré, kan virkningen af p-piller svigte, og anden form for prævention må anvendes. 
  • Man bør holde pause med p-piller inden en evt. større operation.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Ritonavir og nevirapin (HIV-medicin), nogle epilepsimidler (fx phenytoin og carbamazepin), rifampicin (tuberkulosemiddel), rifabutin (antibiotikum), bosentan (middel mod forhøjet blodtryk i lungerne), modafinil (middel mod narkolepsi) og naturlægemidlet perikon kan nedsætte virkningen af Zyrona. Det kan medføre blødninger og nedsat beskyttelse mod uønsket graviditet.
  • Zyrona kan øge virkningen af ciclosporin (middel mod afstødning af organer efter transplantation).
  • Østrogenbehandling kan desuden nedsætte virkningen af lamotrigin (middel mod epilepsi).
  • Det er vist, at etoricoxib (gigtmiddel) kan øge virkningen af ethinylestradiol i p-piller. Det medfører muligvis en let øget risiko for bivirkninger (bl.a. blodpropper), hvis man tager Zyrona sammen med etoricoxib.
  • Samtidig anvendelse af Zyrona og visse lægemidler mod leverbetændelse (Viekirax og Exviera) kan øge risikoen for leverpåvirkning. Der skal skiftes til anden svangerskabsforebyggende metode (fx minipiller, der kun indeholder gestagen, eller ikke-hormonelle metoder). Behandling med Zyrona kan genoptages 2 uger efter afslutning af behandling mod leverbetændelse.
  • Ethinylestradiol kan medføre en let øget effekt af bl.a. visse midler mod astma (theophyllin) eller mod kramper (tizanidin).

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 63 stk. (blister) (3x21)
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke overtrukne tabletter2,0+0,035 mgOrifarm Generics
Pris i kr. 41,55

Farvestoffer
Jernoxider og jernhydroxider (E172)
Titandioxid (E171)

Substitution
overtrukne tabletter 2,0+0,035 mg


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI