Annonce

Irbesartan/hydrochlorthiazid "Stada", komb.

C09DA04

Irbesartan/hydrochlorthiazid "Stada" er et middel mod forhøjet blodtryk. Angiotensin II-blokker og vanddrivende middel i kombination.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Irbesartan/hydrochlorthiazid "Stada" anvendes mod forhøjet blodtryk, hvor behandling med ét middel ikke er tilstrækkelig.

Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Voksne

  • Sædvanligvis 1 tablet (150/12,5 mg) om morgenen.
  • Dosis kan øges til 1 tablet (300/12,5 mg) eller 1 tablet (300/25 mg) 1 gang i døgnet.

Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge under 17 år.

Bivirkninger

I forbindelse med de første doser kan der hos enkelte komme udtalt blodtryksfald.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Svimmelhed, Træthed.
Vandladningsbesvær.
Forhøjet urinstof og kreatinin i blodet.
Kvalme, Opkastning.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Overfølsomhed over for sollys.
For lidt kalium i blodet, For lidt natrium i blodet.
Besvimelsesanfald, Blodtryksfald når man rejser sig, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Lavt blodtryk, Væskeophobning i fx arme og ben.
Seksuelle forstyrrelser.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Allergiske reaktioner.
Ledsmerter.
Leverbetændelse.
For meget kalium i blodet.
Påvirkning af nyrerne.
Tinnitus.
Ikke kendt.Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Depression.
Blodmangel, Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Karbetændelse i huden.
Grøn stær, Nærsynethed, Synsforstyrrelser.
Hudkræft.
Betændelse i bugspytkirtlen.
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde.

Bør ikke anvendes

Midlet bør ikke anvendes ved

Nedsat nyrefunktion
Midlet må ikke anvendes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)

Særlige advarsler

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved:
    • forsnævring i legemspulsåren
    • urinsyregigt
    • og hvis tidligere anvendelse af ACE-hæmmere eller visse sulfonamider, som sulfamethizol (middel mod blærebetændelse), sulfamethoxazol og sulfasalazin, har medført overfølsomhed.
  • Indholdet af kalium i blodet bør kontrolleres under behandlingen, da forstyrrelser i kaliumbalancen kan optræde.
  • Thiazider kan i meget sjældne tilfælde medføre alvorlige synsforstyrrelser med øjensmerter, nærsynethed og akut grøn stær.
  • Langvarig brug af hydrochlorthiazid kan muligvis øge risikoen for hudkræft, og du bør begrænse solbadning og brugen af solarium. Brug evt. creme med høj solfaktor. Kontakt din læge, hvis du oplever mistænkelige sår eller pletter.

Nedsat leverfunktion

Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Midlet må ikke tages samtidig med aliskiren (et andet middel mod forhøjet blodtryk), hvis du har diabetes eller dårligt fungerende nyrer.
  • Samtidig indtagelse af kaliumtabletter eller kaliumbesparende diuretika kan i visse tilfælde medføre forhøjelse af kaliumindholdet i blodet.
  • Kolesterolnedsættende midler (colestipol og colestyramin) og NSAID (midler mod gigt og smerter) kan nedsætte virkningen af Irbesartan/hydrochlorthiazid "Stada".
  • Irbesartan/hydrochlorthiazid "Stada" kan øge virkningen af midler mod hjertekrampe, muskelafslappende midler og sulfonylurinstoffer (tabletter mod diabetes) samt øger risikoen for forgiftning med lithium (middel mod manier).
  • Ved samtidig behandling med Irbesartan/hydrochlorthiazid "Stada" og binyrebarkhormoner kan blodets indhold af kalium nedsættes.
  • Samtidig behandling med ACE-hæmmere eller aliskiren (andre midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for lavt blodtryk, forhøjet kalium i blodet og påvirkning af nyrerne.

Graviditet

Må ikke anvendes.

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik

Bloddonor

Må tappes. Hvis du er i stabil behandling for forhøjet blodtryk gennem mindst 3 måneder, dvs. ingen ændring i medicin eller dosis.

Doping

Anvendelse medfører udelukkelse fra sportsstævner.

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Irbesartan hæmmer virkningen af det blodtryksforhøjende hormon, angiotensin II. Herved udvides blodkarrene, og blodtrykket falder. Midlet påvirker endvidere salt- og vandudskillelsen gennem nyrerne.
  • Hydrochlorthiazid øger saltudskillelsen i nyrerne. Den øgede saltudskillelse vil "trække" vand med ud af kroppen. Herved falder blodtrykket.
  • Virkningen indtræder efter ca. 2 timer, er maksimal efter 3-6 timer og varer i ca. 24 timer.
  • Halveringstiden i blodet () er 11-15 timer.

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder:

  • 150 mg irbesartan og 12,5 mg hydrochlorthiazid
  • 300 mg irbesartan og 25 mg hydrochlorthiazid.

Hjælpestoffer

Farve:

Jernoxider og jernhydroxider (E172) : filmovertrukne tabletter 150+12,5 mg
Titandioxid (E171) : filmovertrukne tabletter 150+12,5 mg

Andre:

Lactose : filmovertrukne tabletter 150+12,5 mg
Macrogoler : filmovertrukne tabletter 150+12,5 mg

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)
Genordn. B
filmovertrukne tabletter 150+12,5 mg100 stk. (blister)354,00
(Recept)
Genordn. B
filmovertrukne tabletter 300+25 mg100 stk. (blister)691,20

Substitution

Foto og identifikation

filmovertrukne tabletter 150+12,5 mg
Prægintet præg
KærvIngen kærv
Farvelyserød
Mål i mm.6,2 x 12,9
filmovertrukne tabletter 150+12,5 mg
filmovertrukne tabletter 300+25 mg
Prægintet præg
KærvIngen kærv
Farverosa
Mål i mm.7,8 x 16,6
filmovertrukne tabletter 300+25 mg

Revisionsdato

ti. 13. okt. 2020. Priserne er dog gældende pr.mandag den 19. oktober 2020.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI