Den internationalt kendte overlæge og forsker, professor Jes Olesen kritiserer udviklingen i hospitalsvæsenet på basis af sin mangeårige erfaring og giver løsningsforslag i sin nye bog: 'Det syge væsen. Hvordan det kan helbredes'.
Jes Olesen gør status: Hospitalsvæsnet plages af ventelister, utilfredse ansatte med stress, og meget tyder på, at kvaliteten af diagnose og behandling er aftaget. Patienttilfredsheden er ikke god, ligesom danskernes levetid er lav. Danske læger bruger kun 25 pct. af deres tid med patienterne på grund af bureaukrati, en masse påtvungne aktiviteter, som de ikke finder formålstjenlige, og tunge it-systemer. Derfor kan danske læger, selvom de pukler, kun nå at se få patienter per dag. Det er en verdensrekord, som vi ikke kan være stolte af.
Når det er gået så galt, skyldes det ifølge Jes Olesen dels ledelsesprincippet New Public Management, som medfører meget merarbejde, pseudoarbejde, dvs. arbejde, der ikke har effekt på diagnose og behandling. Tunge it-systemer og opgaveglidning fra sygeplejersker og sekretærer over på lægerne har også kostet. Forskningen er blevet bureaukratiseret og besværliggjort. Desuden er lægerne i høj grad er blevet sat uden for de ledelsesmæssige beslutninger. Delt ledelse, hvor en sygeplejerske og en læge skal enes om alt, har også virket negativt. Fokus på det faglige er aftaget, mens nye administrative tiltag har stjålet tid og opmærksomhed.
Den gode nyhed er ifølge Jes Olesen, at den 'sygdom', der har ramt hospitalsvæsenet, godt kan helbredes, men det kræver politisk og ledelsesmæssig nytænkning. Man bør reducere eller afskaffe alle de funktioner, der ikke har at gøre med patienternes diagnose, behandling og pleje. De mange stillinger, der bliver frigjort, skal bruges til patientarbejdets varme hænder.
Der bør fokuseres på, at lægen kan se så mange patienter på en dag som muligt. Det er jo afgørende for at afskaffe ventelisterne, mener Jes Olesen, som ønsker læger med praktisk erfaring ind i de besluttende organer, både statslige kommissioner og ledelsen af regionerne. Det gælder også sygehusdirektionerne, og de enkelte afdelinger skal ledes af en højt kvalificeret speciallæge.
Der bør oprettes et forskningsråd til støtte af den type forskning, der har fokus på resultatet af de enkelte operationer og behandlinger, dvs. resultater af hospitalsvæsenets kerneydelser. Men det skal også støtte forskning i, hvordan man bedst organiserer hospitaler, afdelinger og behandlinger.
Jes Olesen ønsker, at man skal lære af de bedst fungerende afdelinger på alle områder. Regionerne er for små til det, og de hæmmer samling af sjældne sygdomme i 'centers of excellence'. Derfor bør regionerne nedlægges, siger han.
Jes Olesen: Det syge væsen – hvordan kan det helbredes, Saxo Publish, 235 sider.
Sidst opdateret: 30.08.2018