"Få det bedste ud af livet med demens" giver gode råd om, hvordan man håndterer nogle af de dilemmaer, som personer med demens og de pårørende befinder sig i. Heri kan man læse om muligheder for hjælp fra kommunen og få viden om, hvordan man får styr på papirerne i forhold til fuldmagter med mere.
Seks mennesker fortæller desuden om deres erfaringer med at have demens tæt inde på livet. De beretter blandt andet om, hvordan de fik mistanke om diagnosen, om udredning og om, hvordan hverdagen med demens ser ud.
Professor, overlæge, dr.med. Steen Gregers Hasselbalch og neuropsykolog, ph.d. Laila Øksnebjerg fra Nationalt Videnscenter for Demens er garanter for bogen indhold.
Af Lise Penter Madsen, Få det bedste ud af livet med demens, Strandberg Publishing, 264 sider.
Sidst opdateret: 16.02.2020