Bente Klarlund er i hård konkurrence med Charlotte Bøving om at være lægestandens livsstilsguru nummer ét, og nu lægger den produktive professor på Rigshospitalet nye alen til sin position – det sker med udgivelsen af 'Gå-bogen'.
Bogens udgangspunkt er, at hyppige gåture kan nedsætte risikoen for at få 35 sygdomme, herunder kræft, demens og hjertesygdomme. Med en times gang hver dag taber man 5-10 kilo på et halvt år og bekæmper inflammation, søvnløshed, depression, stress og angst – og i nogle tilfælde kan man gå sig rask, lyder det.
Bente Klarlund veksler i bogen mellem sundhedsfaglige argumenter for at gå og digte, filosofiske overvejelser, eksistentielle tanker, politikker og forskning, og bogen rummer også interview med Ritt Bjerregaard, Jørgen Leth og præsterne Helle Møller Jensen og Preben Kok.
Bogen er angiveligt rettet mod både 'almindelige' mennesker og læger, sygeplejersker, psykologer og andre sundhedsprofessionelle.
Bente Klarlund: Gå-bogen, Gyldendal, 217 sider.
Sidst opdateret: 20.08.2018