Få inspiration til nem og sund mad til alle dagens måltider i Michelle Kristensens bog med hendes mest populære opskrifter på alt fra skyrboller og minipizzaer til mættende salater og lækre snacks.
Bogen indeholder 100 opskrifter med lavt kulhydratindhold og masser af smag. De fleste kan laves på under 30 minutter og giver inspiration til slankende mad i den travle hverdag.
Over 70.000 danskere har deltaget på forfatterens MK camp, hvor de har fået inspiration, motivation og redskaber til en permanent livsstilsomlægning med enkle kostprincipper, hvor der stadig er plads til fest og søde sager indimellem.
Forfatterens udgangspunkt er således 'MK-principperne'. Principperne handler ikke om kalorietælling, men om hvordan man får en sundere og slankere krop samt masser af energi og bedre humør.
Af Michelle Kristensen, Mission sundhed mad - Let, lækkert og lynhurtigt, Politikens Forlag, 200 sider.
Sidst opdateret: 27.12.2019