Annonce
Bøger

Rebelkirurgen

Med boremaskine, strips og fiskeline som billige alternativer gik Erik Erichsen for mange år siden i krig mod uheld og sygdomme på et lille hospital i en mindre landsby i Etiopien.

I et tempo, der er en tv-serie værdig - og under mantraet "Jeg skærer - Gud heler" - beretter han om operationer af en helt anden kaliber, end dem de fleste andre kirurger kommer i nærheden af.

Det heler begyndte i Sverige, hvor den danskfødte Erik Erichsen startede sin karriere. Den rebelske unge læge nægtede at rette ind under det i hans øjne stive svenske sygehusvæsen, og det medførte ikke så få forhindringer, da han hverken kunne eller ville operere i det hierarki af procedurer, der gennemsyrede det etablerede system. Meget hurtigt blev Erik Erichsen en torn i øjet på den ene overlæge efter den anden.

I 2017 viste svensk tv en dokumentarfilm om Erik Erichsen og hans kritik af systemet, som det svenske overlægekollektiv gennem fire årtier havde forsøgt at forhindre. I filmen bliver den rapkæftede kirurg fremstillet som det, alle egentlig ved han er: en virtuos med skalpellen, som sætter himmel og jord i bevægelse for sine patienter. Erik Erichsen lader sig ikke begrænse af hverken mangel på operationsudstyr eller af evnen til at se alternative løsninger, og i 'Rebelkirurgen' beskriver han, hvordan mod og fantasi kom til at gøre en afgørende forskel for hans patienter i både Sverige og i udlandet.


Erik Erichsen, Rebelkirurgen, Rebenkirurgens Forlag, 424 sider.


Se oversigt over kulturstof

Sidst opdateret: 06.06.2019

Annonce