Stroke - Få det bedste ud af livet efter hjerneblødning eller blodprop
I Danmark lever 90.000 mennesker med følger efter en blodprop eller blødning i hjernen – også kaldet stroke. Hvert år får 12.000 mennesker stroke.
Stroke – Få det bedste ud af livet efter hjerneblødning eller blodprop giver indblik i den nyeste viden om hjerneblødninger og blodpropper i hjernen. Professor, overlæge, dr.med. Grethe Andersen er garant for bogens indhold. Den er skrevet af journalist Lise Penter Madsen.
Inden for de senere år er måden at behandle stroke på blevet uhyre effektiv, og forløbene på hospitalet er derfor blevet kortere. Det kan betyde, at patienter kan have svært ved at huske de mange råd og informationer, de får, mens de er indlagt. Mange oplever, at det først er, når de er hjemme igen, at spørgsmålene og bekymringerne om fremtiden presser sig på. Her kan bogen være en håndsrækning.
Bogen forklarer, hvad der sker, når man får stroke, og hvorfor man får det. Den beskriver også den akutte behandling, og hvad man gør for at undgå flere strokes. Der er forslag til behandling af de forskellige komplikationer, der kan opstå undervejs, og man kan læse om de typiske udfordringer, der møder patienter og pårørende efter stroke: Hvad gør man fx, når sproget er væk, hvordan håndterer man at være både ægtefælle og omsorgsperson, hvad med sexlivet efter stroke, manglende sygdomserkendelse, personlighedsforandringer og udfordringer i forhold til eventuelle børn. Man kan også læse om veje til hjælp fra kommunen og forskellige foreninger.
I bogen møder vi fem mennesker, der deler deres personlige erfaringer med at få stroke. De fortæller om livet efter stroke – med og uden fysiske handicaps. De beskriver de vanskeligheder og udfordringer, der opstår efter stroke – blandt andet om de psykiske følger af stroke, om den stress der følger med de nye livsvilkår, og hvordan angst og depression kan forstyrre et ellers godt forløb. Flere af de medvirkendes nærmeste pårørende fortæller også om hverdagen med et menneske, der har haft stroke.
Mød blandt andet Cecilia Bjerregård, som hverken kunne tale eller skrive de første år efter, hun fik stroke som 21-årig. Hun fortæller: ”Hold op hvor var jeg ofte ked af det og indebrændt de første år efter stroket. Men man skal nyde livet. Jeg har ikke fået det liv, jeg ønskede mig, men jeg har et godt liv.”
Mød også Claus og Kirsten Rude. I 2000 fik Claus et stroke, der lammede hans venstre arm og ben. I dag tænker han og hans hustru, Kirsten, kun sjældent over, at Claus halter på det ene ben. Vejen tilbage til hverdagen har dog ikke været uden bump – hverken for Claus eller Kirsten. Claus ændrede karakter og blev meget hektisk, og den mand, som Kirsten kendte før stroket, var væk. Efter samråd med en neurolog fik Claus antidepressiv medicin – et såkaldt SSRI-præparat. Claus var skeptisk, men fortæller: ”Jeg blev overbevist af neurologens argumenter, og lige siden har jeg med glæde taget medicinen hver dag,” siger han.
Gennem de fem fortællinger kan man få inspiration til, hvordan man får det bedste ud af livet efter stroke og se, at et meningsfuldt liv efter stroke er muligt.
Lise Penter Madsen, Stroke - Få det bedste ud af livet efter hjerneblødning eller blodprop, Strandberg Publishing
Sidst opdateret: 01.02.2022