Tag din medicin med omtanke

Jeg er jo rask nu, så jeg behøver sikkert ikke tage de sidste piller. Lidt medicin er vel bedre end meget? Den tanke kan mange af os genkende, men det gør den ikke rigtig. Læs her, hvorfor det er vigtigt, at du ikke selv eksperimenterer med din medicin, men tager den nøjagtigt, som lægen har foreskrevet.

Hvad er medicin?

Medicin indeholder stoffer, som forebygger eller har en gavnlig virkning på sygdomme eller symptomer. Som regel indgår disse stoffer i en kemisk forbindelse med kroppen, og det vil sige, at al medicin påvirker kroppen på en eller anden måde.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Formålet med at tage medicin er at blive rask, få det bedre eller forebygge sygdom. Men for at medicinen skal virke efter formålet, er det vigtigt, at den tages efter forskrifterne.

”Mange vil gerne tage ansvar for deres eget liv og deres sygdom, og det kan også ofte være fornuftigt. Men mange har også deres egne ideer om sygdomme og om, hvordan det hele hænger sammen. Og hvis ikke det stemmer overens med virkeligheden, så risikerer man at bruge medicinen forkert,” siger farmaceut Dorte Glintborg fra Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), der er tilknyttet Lægemiddelstyrelsen.

Hun understreger, at det er vigtigt, at man tager et medansvar for sin sygdom og sin medicinindtagelse, men at man altså skal være lydhør over for lægens forklaringer.

"Spørg lægen i stedet for at handle på eget initiativ,” siger hun.

Vi er bedst til korte kure

Vi er bedre til at tage medicinen, som lægen har ordineret den, hvis vi hurtigt mærker en effekt. Men skal vi tage den i længere perioder, begynder det at knibe.

Rigtig mange kronikere tager således medicin forkert eller i for kort tid – bevidst eller ubevidst. En række undersøgelser viser samstemmende, at kun cirka halvdelen af den medicin, der bliver udskrevet mod kroniske sygdomme, også bliver taget, fortæller Dorte Glintborg.

I læge- og farmaceutsprog taler man om compliance (det betyder at overholde regelsæt) og non-compliance (når man ikke overholder reglerne), og for det sidstes vedkommende skelner man igen mellem bevidst og ubevidst non-compliance. Den ubevidste handler for eksempel om, at man glemmer at tage medicinen eller ikke har forstået, hvordan den skal tages, mens den bevidste kan dække over så forskellige ting, som at man udskyder at tage sin vanddrivende medicin, når man skal i byen, at man undlader at tage medicinen, fordi man får bivirkninger – eller frygter bivirkninger, eller at man mener, at en halv tablet må være nok, selvom lægen har sagt en hel. Og så er der klassikeren, hvor man stopper antibiotikakuren efter syv dage, fordi man er rask, selvom lægen har skrevet tabletter ud til 10 dage.

Resultatet af ikke at tage medicinen som ordineret kan være mere eller mindre fatalt. Der sker ikke det helt store ved at vente med den vanddrivende pille et par timer. Men kommer man først i tanke om den, når man skal i seng, giver det i hvert fald en urolig nat. Omvendt kan det få voldsomme konsekvenser, hvis man hver dag undlader at tage pillen, eller udskyder den væsentligt. Så risikerer man at få så meget væske i kroppen, at hjertet fungerer dårligere. En undladelsessynd på dette område kan i værste fald ende med hospitalsindlæggelse, advarer Dorte Glintborg.

Medicin i rigtig mængde

Og det går heller ikke med at sætte dosis ned og for eksempel nøjes med en halv pille, selvom recepten lyder på en hel, ligesom det heller ikke går at sætte dosis op.

”Virkningen afhænger helt konkret af den behandling, man får. Nogle få piller har et meget stort terapeutisk interval, det vil sige, at det ikke betyder så meget for virkningen, hvis du tager en halv i stedet for en hel. Men for andre midler gælder det, at du slet ikke får nogen effekt, hvis du nedsætter dosis,” siger Dorte Glintborg.

Et konkret eksempel er, at man tager en halv Panodil, hvor den anbefalede dosis er 1-2 tabletter. Resultatet er ikke, at den så bare virker en lille smule, men derimod at den slet ikke har nogen effekt. Pillen er altså spildt.

Det kan man umiddelbart mærke, når det handler om at smertebehandle som ved Panodil. Her er faren altså til at overse. Helt anderledes stiller det sig for medicin, der gives mod kroniske lidelser, for her taler vi om medicin, der også forebygger.

Dorte Glintborg nævner her kolesterolnedsættende medicin, hvor studier viser, at medicinen nedsætter risikoen for at få en blodprop , hvis man tager en bestemt dosis hver dag gennem mange år. Det handler om at få en bestemt mængde af medicinen. Men tager man kun det halve, så risikerer man altså slet ikke at få gevinsten.

”I de fleste tilfælde får man ikke den effekt, der var tiltænkt, hvis man kun tager det halve. Og man får ikke bare halv effekt. Hyppigere er det, at det er alt eller intet,” siger hun.

Omvendt gælder det ofte, at hvis man tager for meget medicin, får man ikke bedre virkning, men derimod større risiko for bivirkninger.

Brug medicinen efter forskriften

Meget medicin gives som depotmedicin, hvor meningen med virksomme stof er, at det skal frigives lidt efter lidt.

Depotmedicin må aldrig knuses, for så ødelægger man den forsinkede virkning. Knuser man kapslen, frigives hele stoffet på en gang, hvad der dels betyder, at man ikke får så lang tids effekt som tiltænkt, dels kan den store dosis give en række bivirkninger.

For nogle depotmediciners vedkommende gælder, at kapslen kan deles og indholdet hældes i mad eller væske. Men det er forskelligt fra præparat til præparat. Så læs indlægssedlen, eller spørg lægen eller på apoteket.

Brug ikke for gammel medicin

Al medicin har en udløbsdato. For nogle ligger den flere år ud i fremtiden, for andre gælder en meget kortere frist. Men hvor alvorligt skal man egentlig tage, at øjendråberne ikke må bruges mere end en måned efter åbning. Skal man virkelig kassere en næsten fyldt flaske?

Ja, som udgangspunkt skal man tage udløbsdatoen alvorligt, fortæller Dorte Glintborg. Det er ikke sådan, at pillen holder op med at virke på udløbsdatoen, men for det meste medicin gælder, at fabrikanten kun skal garantere, at pillen stadig indeholder den rigtige mænge aktive stof efter fem år. Det kan altså godt være, at noget virker - også efter seks eller syv år. Men ingen kan garantere det.

Når det eksempel gælder øjendråber, ser tingene anderledes ud. Flydende ting er mere modtagelige for bakterier end tabletter, og hver gang man åbner flasken med øjendråber, kommer der bakterier i den. Hvis man bruger midlet for længe, risikerer man altså at få en øjeninfektion i stedet for at blive helbredt. Så man skal ikke se stort på holdbarhedsdatoen. I øvrigt skal man være opmærksom på, at man ikke må smide medicinrester ud i vasken eller sammen med det almindelige husholdningsaffald. Medicinrester skal afleveres på Apoteket, så det kan blive destrueret på forsvarlig vis.

Brug ikke andres medicin

Det er en rigtig dårlig ide at bruge andres receptpligtige medicin. Medicin er netop på recept, fordi det ikke er alle og enhver, der skal have den. Så selv om du har ondt i knæet, og din nabo for et år siden fik medicin for samme symptomer, går det altså ikke bare at bruge af den medicin, han eller hun har liggende i skabet. Måske har du en anden sygdom, du modtager behandling for – eksempelvis mavesår – og det er ikke sikkert, at din nabos smertestillende medicin kan tåles af personer med mavesår. Din læge ville altså aldrig have drømt om at udskrive netop det præparat til dig.

Stop ikke i utide

De fleste kender det. Halsbetændelsen forsvinder hurtigt efter, at lægen har udskrevet antibiotika, og man føler sig helt rask igen. Og hvorfor så fortsætte med at tage medicinen i alle de ti dage, der står på pakken?

Det er vigtigt at gennemføre hele kuren, for man skal være sikker på, at infektionen er slået helt ned. Når du begynder at få det bedre, er det fordi en del af bakterierne er slået ned, og dit eget immunforsvar begynder at tage over. Hvis du stopper før tid, risikerer du, at de bakterier, du ikke har fået bugt med endnu, blusser op igen. Og så får du halsbetændelsen en gang til.

Så det er vigtigt, at man følger kuren alle de dage, lægen har sagt.

Medicin til måltidet

Når der på medicinen står, at den skal tages sammen med et måltid, eller at den ikke må tages sammen med et måltid, er der en god begrundelse for det. Når noget medicin skal tages sammen med mad, kan det enten være, fordi det aktive stof virker bedre, når det indtages i forbindelse med mad, eller årsagen kan være, at det virker irriterende på slimhinden i maven og tarmen. Derfor er det ikke en god ide at tage det på tom mave.

Omvendt gælder for nogle præparater, at optagelsen i kroppen bliver hæmmet eller forsinket, hvis de indtages sammen med mad. Et eksempel er et middel, der bruges mod knogleskørhed. Midlet skal tages en gang om ugen, det skal indtages med et stort glas vand mindst 30 minutter før morgenmaden, og man må ikke ligge ned 30 minnutter efter, at medicinen er indtaget. Så ikke noget med at krybe ned under dynen igen, mens man venter på, at de 30 minutter er gået. Så bliver stoffet nemlig ikke optaget godt nok og har altså ikke den ønskede effekt.

Medicin og andet

Der er også rigtig gode grunde til at tage den røde advarselstrekant, som noget medicin er udstyret med, alvorligt. Den viser nemlig, at medicinen kan være trafikfarlig. Det gælder for eksempel meget af den medicin, der virker på psyken, især beroligende og angstdæmpende medicin.

Men også medicin uden advarselstrekant kan være trafikfarlig. Det er derfor altid vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du føler dig påvirket af medicinen.

Til gengæld afliver Dorte Glintborg den myte, at man ikke må drikke alkohol, når man tager penicillin. Man kan sagtens blive dårlig efter en cocktail af alkohol og medicin, men det skyldes, at man er syg i forvejen. Ikke at man blander alkohol og medicin sammen.

Når myten er opstået, skyldes det, at der findes et bestemt præparat til særlige infektioner, der har en antabuslignende virkning. Og så går det altså ikke med alkohol. Men det husker lægen eller apoteket som regel at oplyse om - ellers spørg for en sikkerheds skyld.

Dorte Glintborg understreger i øvrigt, at det altid er en god ide at spørge lægen eller apoteket, om der er noget, man skal være opmærksom på, når man får en ny medicin. For eksempel om den går sammen med anden medicin, om den skal tages til måltider, og om den forstærker virkningen af alkohol.

Kun halvdelen tages rigtigt

Patienter i langtidsbehandling tager kun cirka halvdelen af medicinen:

  • 1/6 patienter er fuldstændig medicinefterlevende (de følger ordinationen).

  • 1/6 patienter er rimeligt medicinefterlevende (tager sjældent dobbeltdosis eller glemmer en tablet).

  • 1/6 glemmer ind i mellem en tablet og tager medicinen på let varierende tidspunkter.

  • 1/6 har ”drug holidays” det vil sige får ikke taget tre eller flere dages doser tre til fire gange årligt.

  • 1/6 har ”drug holidays” månedligt.

  • 1/6 tager intet eller næsten intet af den foreskrevne medicin

Kilde: WTO-rapport fra 2003 om medicinefterlevelse

Medicinrester skal på apoteket

Medicin betragtes som farligt affald, fordi det er giftigt for sundhed og miljø. Receptpligtig- og håndkøbsmedicin, medicin til dyr, vacciner, brugte kanyler og sprøjter betragtes som medicinaffald. Alt dette skal afleveres på apoteket. Medicinaffaldet sorteres på apoteket og bliver sendt til korrekt destruktion.

Kilde: Apoteket.dk

God medicinbrug

God compliance er forudsætningen for en vellykket behandling af for eksempel forhøjet blodtryk , diabetes , astma , epilepsi , depression og knogleskørhed . Der er tale om sygdomme med det til fælles, at der findes gode medicinske behandlinger. Men undersøgelser viser, at mange sjusker med netop medicin for disse sygdomme.

Forhøjet blodtryk: Over halvdelen af patienterne ophører med behandlingen inden for det første år. Og kun halvdelen af dem, der forbliver i behandling, bruger mindst 80 procent af den ordinerede medicin.

Sukkersyge (diabetes): Kun 15 procent af type-2 diabetikere, som bliver behandlet med medicin mod sukkersyge, er stadig i behandling efter et år, det vil sige 85 procent er holdt op med at tage medicinen. Hver fjerde ung med insulinkrævende sukkersyge har misset en dosis i løbet af de sidste 10 dage.

Astma: Næsten halvdelen af den astmamedicin, som ekspederes på apoteket, tages forkert af både voksne og børn. Problemerne er både brug af for lidt medicin, brug af for meget medicin og forkert inhalationsteknik.

Depression: 75 procent af de patienter, der bliver sat i behandling med en bestemt type medicin mod depression (ACT), stopper behandlingen inden for den første måned.

Knogleskørhed: Efter et år tog 96 procent af patienterne deres medicin som anvist, efter to år var tallet 62 procent, og efter tre år tog kun 42 procent af patienterne medicinen som ordineret.

Kilde: Evidensrapport 9. Compliance og concordance.Tomsen D, Herborg H. Pharmakon, 2005.

Læs mere

Læs i øvrigt mere om medicin på www.medicinmedfornuft.dk , som Institut for Rationel Farmakoterapi står bag.

Sidst opdateret: 18.02.2010