Annonce

Troværdig sundhedsinformation på nettet

Der er en række forhold, det er godt at være ekstra opmærksom på, når man søger information om sygdom og sundhed på internettet på netsteder som for eksempel Netdoktor.dk.

Lægemiddelstyrelsen har udarbejdet følgende 10 gode råd om, hvad man bør være opmærksom på.

Tips til troværdig information på et sundheds-netsted.

  • Der skal være angivet tydeligt navn, adresse og ejerforhold.

  • Du skal kunne kontakte den person, som er ansvarlig for at sikre kvaliteten på netstedet.

  • Formålet med netstedet skal være klart defineret.

  • Det skal være tydeligt, om netstedet er kommercielt eller modtager nogen form for støtte.

  • Information og evt. reklame skal være klart adskilt.

  • Information om lægemidler og behandling skal være forsynet med dato for, hvornår de sidst er opdateret.

  • Der skal være angivet forfatter, dennes e-mail og tilhørsforhold til netstedet, eller være henvisninger til det tidsskrift mv., som informationen bygger på.

  • Netstedet skal informere om, hvordan data og personlige oplysninger bliver brugt og beskyttet.

  • Du bør være forsigtig med at stole på et enkelt netsted, men søge information flere steder og sammenligne!

  • Sidst men ikke mindst bør du bruge din sunde fornuft: Lyder informationen for god til at være sand, så er den det sikkert også!

Sidst opdateret: 27.10.2008

Annonce