Fra den 1. juli 2019 er det nu også muligt for 15-17 årige at tilmelde sig donorregistret. Forældre kan dog modsætte sig donationen.
Før skulle man være fyldt 18 år for at kunne tage stilling til organdonation, men fra den 1. juli kan man nu tage stilling, allerede fra man fylder 15 år. Skulle donation blive aktuelt, inden man er fyldt 18 år, har forældrene dog muligheden for at modsætte sig donationen.
Har du endnu ikke truffet et valg om organdonation, kan du her læse, hvilke typer donationer du kan vælge at give samtykke til:
Når du registrerer dig som organdonor, er der desuden mulighed for at give tilladelse til, at dine organer må bruges til forskning på området.
Du kan registrere dig i donorregistret uanset din alder, livsstil og sygdomshistorie, og du kan ændre i registreringen så mange gange du vil.
Læs mere om: Organdonation
Når et organ skal anvendes til transplantation, ser man først på, hvem der matcher blod- og vævstype. Herefter ser man på, hvem der har mest brug for det enkelte organ, og hvem der kan få størst udbytte af et nyt organ. Alder spiller altså ingen rolle, og man ser indimellem personer på over 70 år, der får et nyt organ.
Få flere nyheder i Netdoktors nyhedsbrev
Kilder: Sundhedsstyrelsen og Netdoktors artikel: Organdonation
Sidst opdateret: 02.07.2019