Annonce

Årets mest populære nyheder 2022

2022 er slut, og vi kigger tilbage på, hvad der interesserede jer læsere mest i det forgangne år.

Hvad er abekopper? Kan man forlænge livet gennem kosten, og hvad har egentlig størst betydning for risikoen for at få en blodprop? Det er noget af det, der interesserede jer læsere mest sidste år. Vi er dykket ned i tallene og har fundet ud af, hvilke fem historier, der blev læst mest, i de første to uger efter de blev publiceret.

Top 5 af de mest populære nyheder

1. Hvad er abekopper?

I maj måned blev frygten for en ny pandemi virkelig, da en ny virus begyndte at sprede sig i Europa. Det var abekopper, og der gik ikke længe, før WHO erklærede det for en global sundhedskrise. Heldigvis kom der hurtigt kontrol over den, men frygten for en ny pandemi har måske haft indflydelse på, at artiklen "Hvad er abekopper?" blev vores mest læste nyhed i 2022.

2. Nyt studie: Omlæg kosten og forlæng dit liv

Hvem vil ikke gerne kunne ligge et par ekstra år til sit liv? Med artiklen "Nyt studie: Omlæg kosten og forlæng dit liv", var der flere, der måske fik inspiration til netop det. Artiklen er vores næstmest læste.

3. Ny kampagne med fokus på blodpropper

I 2022 søsatte vi på Netdoktor en ny kampagne, der skulle give jer læsere mere viden om blodpropper. Et emne, det kunne tyde på, I også er interesserede i. Artiklen "Ny kampagne med fokus på blodpropper" ryger nemlig ind på en tredjeplads over de mest læste nyhedsartikler.

4. Søvnparalyse: Hvad er det?

Vores fjerdemest læste nyhed er artiklen "Søvnparalyse: Hvad er det?". I artiklen kan du blive klogere på søvnparalyse, hvad det er, og hvorfor nogle mennesker oplever det.

5. Corona: Nu tilbydes 4. stik til folk i risikogruppe

Efterdønningerne af corona er også at finde på listen over vores tophistorier. I begyndelsen af året blev udvalgte grupper tilbudt fjerde vaccinestik mod corona. I vores artikel "Corona: Nu tilbydes 4. stik til folk i risikogruppe" kan du læse mere om, hvilke grupper der tilbydes fjerde stik. Artiklen er den sidste på listen over vores fem mest læste nyheder i 2022.

Få flere nyheder i Netdoktors nyhedsbrev


Sidst opdateret: 02.01.2023

Annonce