Få overblik over de tre nationale kræftscreenings­programmer

Hvis du er en kvinde over 23 år eller en mand over 50 år, har du nok prøvet at få en invitation til en kræftscreening med posten eller i din e-Boks. I Danmark screener vi nemlig for tre forskellige kræftsygdomme i store dele af befolkningen.

I Danmark screener vi for livmoderhalskræft, brystkræft og tarmkræft – kræftsygdomme der ifølge Kræftens Bekæmpelse hvert år står for ca. 10.460 kræfttilfælde tilsammen. Kræftscreening er et frivilligt og gratis tilbud, og formålet med screeningen er at finde personer med kræft eller forstadier til kræft, så man kan sætte ind med behandling tidligt, give en mere skånsom behandling og bedre chancer for at blive rask.

Grunden til at man screener for netop disse kræfttyper er, at det er nogle relativt store kræftsygdomme, hvor der findes sikre testmetoder, der giver gode muligheder for at finde og behandle forstadier til kræft. Ifølge Kræftens Bekæmpelse nedsætter mammografiscreening dødeligheden ved brystkræft med 20 procent.

Det at screene for kræft ikke er det samme som at diagnosticere kræft. Man kan altså godt få et positivt svar på sin screening uden at have kræft. Hvis man får et positivt svar, henvises man til at blive undersøgt yderligere, så man kan finde ud af, om det er kræft eller ej.

Læs også: Selvundersøgelse af brysterne

Oversigt over screeningsprogrammer

Her kan du se en oversigt over de tre nationale kræftscreeningsprogrammer for livmoderhalskræft, brystkræft og tarmkræft.

*I januar 2021 startede et forsøg med en ny screeningsmetode for livmoderhalskræft, hvor man i celleskrabet undersøger for HPV-virus i stedet for celleforandringer. Med metoden kan man opdage flere tilfælde af svære celleforandringer. Man bliver tilbudt den nye, cellebaserede screening, hvis man er mellem 23-29 år eller 30-59 år og har fødselsdag på en lige dato.

Læs også: Mammografi (brystundersøgelse)

Bagsiden af kræftscreening

Desværre kan der også være en bagside ved at screene for kræft. Til Kræftdag 2021 fortalte John Brodersen, praktiserende læge og forsker ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, om nogle af de negative konsekvenser, det kan have at screene for kræft.

Ifølge John Brodersen er der blandt andet en risiko for at overdiagnosticere, hvilket vil sige, at man kan komme til at diagnosticere nogle personer med kræft, som aldrig vil komme til at give personen symptomer, sygdom eller død. I de tilfælde vil de patienter, der får diagnosen, blive udsat for en unødvendig bekymring og indgriben i deres liv med risiko for at blive overbehandlet.

Derudover er der ifølge John Brodersen risiko for falsk positive og falsk negative svar ved kræftscreening, som kan give unødvendig bekymring eller en falsk tryghed.

Læs også: Livmoderhalskræft: Sådan foregår et celleskrab

Social ulighed i screeningsprogrammer

Selvom kræftscreeningsprogrammerne er for alle, er det ikke alle, der benytter sig af dem. Og desværre er der en social skævvridning i, hvem der benytter sig af tilbuddet om gratis kræftscreening. Det fortæller Susanne Dalton, professor, overlæge og ph.d. ved Kræftens Bekæmpelse og Sjællands Universitet, på Kræftdag 2021. Hun forsker blandt andet i social ulighed i overlevelse efter kræft og fortæller, at der er større deltagelse blandt personer, der har gået lang tid i skole og har en høj indkomst.

Derudover er der større risiko for, at man ikke deltager i screeningsprogrammerne, hvis man bor alene, er mand, har et højt BMI, et højt forbrug af alkohol og cigaretter eller ikke er etnisk dansk. Hvis man lider af en psykisk sygdom, er der også større risiko for ikke-deltagelse.

Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev

---

Kilder: Kræftens Bekæmpelse 1, 2, 3, 4, 5, 6, Netdoktor og Sundhedsstyrelsen