Annonce

Hvad sagde lægen? Genhør din lægesamtale

Kan du heller ikke huske, hvad lægen præcist sagde, når først du har forladt konsultationen? Det har et nyt forsøg på Sygehus Lillebælt lavet om på, og patienterne er begejstrede!

Har du svært ved at genkalde dig lægens gode råd og anvisninger, når først du har forladt konsultationslokalet? Så er du bestemt ikke den eneste! Det kan nemlig være sin sag at holde styr på de mange informationer, du får fortalt om din sygdom, og derfor oplever mange af os, at vi slet ikke kan huske, hvad den kloge læge egentlig sagde.

Læs også: Disse undersøgelser foretager lægen

Genhør din konsultation

Det har Sygehus Lillebælt besluttet sig for at ændre på, og derfor har de gennem en periode optaget patienternes samtaler med lægen, så patienterne efterfølgende har kunnet ringe til et telefonnummer og genhøre samtalen. Det har vakt stor begejstring blandt patienterne:

- Patienterne er meget tilfredse med tilbuddet og tilkendegiver, at de har ønsket sig muligheden for at genhøre samtalen, siger den ph.d.-studerende Maiken Wolderslund, der står bag forsøget på Sygehus Lillebælt.

Læs også: Hvad har jeg ret til som patient?

Optagelser skaber tryghed

Tilbuddet om at genhøre samtalen fra lægebesøget skaber en tryghed hos patienterne, fordi de ikke behøver at bekymre sig om at glemme vigtige informationer og anvisninger, og så åbner tilbuddet desuden også op for, at patienterne nu får mulighed for at tale med deres pårørende om deres sygdom på et helt nyt niveau, forklarer Maiken Wolderslund.

Når hun har færdiggjort sin ph.d., ønsker Maiken at udvide projektet. Hun har fået bevilliget midler til et tre-årigt projekt, der skal munde ud i en app, hvor patienterne nemt og enkelt kan finde og genhøre alle samtaler fra deres besøg hos lægen.

FÅ FLERE VIGTIGE NYHEDER OM DIN SUNDHED HER!


Kilde: DR.dk

Sidst opdateret: 30.03.2016

Annonce