Den 23. september er det international tegnsprogsdag. Det er en dag, der skal hylde tegnsprogs- og døvekulturen. Tegnsprog er det primære sprog for døve, men blandt hørende er viden om tegnsprog ikke så udbredt.
Mange hørendes erfaringer med tegnsprog begrænser sig nok til tegnsprogstolkningen i fjernsynet ved vigtige udsendelser. Men faktisk kommunikerer mere end 3000 danskere på tegnsprog hver dag. Desuden regner man med, at op mod 20.000 danskere kan kommunikere på tegnsprog i privat eller professionel sammenhæng.
For mange hørende kan tegnsprog være omgærdet af stor mystik. For hvad gemmer der sig bag de mange fakter og tegn? Findes der flere slags tegnsprog? Og hvordan kan hørende og døve kommunikere med hinanden? Netdoktor vender nogle af de gængse misforståelser om tegnsprog.
Læs også: Hørehandicap og varigt høretab
Ifølge Danske Døves Landsforbunds hjemmeside er det en udbredt misforståelse, at tegnsprog er internationalt. Altså at døve fra forskellige lande kan kommunikere med hinanden på det samme tegnsprog.
Men på samme måde som hørende fra forskellige lande taler forskellige sprog, taler døve fra forskellige lande også forskellige tegnsprog. I Danmark kommunikerer man altså på dansk tegnsprog, i Sverige på svensk tegnsprog, i Polen på polsk tegnsprog og så videre. Der findes cirka 150 tegnsprog i verden.
Tegnsprog er ikke “opfundet” af nogen, men er ligesom de fleste andre sprog opstået naturligt og har udviklet sig løbende. Dansk tegnsprog har sin egen grammatik, som er forskellig fra talt dansk. Tegnsprog har også sine egne faste vendinger og sit eget slangsprog.
Læs også: Støjskade på øret
Ifølge Afdeling for Dansk Tegnsprog, der er en afdeling under Dansk Sprognævn, er det også en udbredt misforståelse, at det er begrænset, hvad man kan tale om på tegnsprog. Men det passer ikke. Tegnsprog er et komplet sprog på den måde, at man kan tale om alt på tegnsprog. Ligesom man kan på alle mulige andre sprog.
Der findes tegn for alt fra solskin til computer. Hvis man mangler et tegn for noget, kan man låne fra et andet tegnsprog. Præcis ligesom hørende gør på talte sprog. Man kan også for eksempel udtrykke ironi, følelser og tale om både fremtid og fortid på tegnsprog.
Læs også: Årsager til nedsat hørelse hos børn
Mange hørende kan måske være lidt nervøse for at støde på en døv person. For hvordan kommunikerer man lige med hinanden, når den ene taler med hænderne og den anden med stemmen?
Det er der heldigvis råd for. På Danske Døves Landsforbunds hjemmeside kan du finde nogle gode råd til hørende:
Skriv ned, hvad du gerne vil sige enten på papir eller mobil.
De fleste danske tegnsprogstalende døve kan både læse og skrive dansk. Det skyldes, at man ikke kan skrive tegnsprog. Når en hørende møder en døv, kan man altså sagtens kommunikere på skrift.
Hvis den døve kan mundaflæse.
Hvis den person, du taler med, kan mundaflæse, skal du tale, som du plejer. Når du taler med en døv person, hjælper det ikke at råbe eller at tale meget tydeligt og langsomt.
Ifølge tal fra Danske Døves Landsforbunds hjemmeside er der cirka 70 millioner på verdensplan, der har tegnsprog som første- eller andetsprog. I Danmark anslås det, at mellem 3000 og 4000 mennesker bruger tegnsprog som primært sprog.
Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev
Kilder: Danske Døves Landsforbund og Afdeling for Dansk Tegnsprog “Dansk tegnsprog - et sprog i Danmark” og “Dansk tegnsprog er et sprog"
Sidst opdateret: 21.09.2020