Fold ørerne ud

Synes du, folk taler lavt eller utydeligt? Og har du svært ved at deltage i samtaler, når du er sammen med andre? Så er det på tide at få din hørelse tjekket. Høreapparater er ikke kun for gamle på plejehjem.

Du ville sikkert få foretaget en synstest med det samme, hvis du opdagede, at du havde svært ved at se trafikskiltene eller bogstaverne i avisen tydeligt. Hvis synstesten viste, at du havde behov for briller, ville du straks købe et smart brillestel. Men ville du være lige så hurtig til at gå til ørelægen for at få et høreapparat, hvis du hørte dårligt? Næppe. Mange opfatter nemlig høreapparater som skæmmende store hudfarvede dimser bag ørerne, der hyler og piber. Høreapparater er kun for gamle mennesker på plejehjem. At få høreapparat vil du ikke være stolt over på samme måde som dine nye moderigtige briller.

Ifølge Ture Andersen, der er overlæge på Odense Universitetshospitals audiologiske afdeling, kan disse fordomme være en del af forklaringen på, hvorfor mange går rundt og hører dårligt uden at gøre noget ved det.

Vil du vide mere?

Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de tidligere numre og tilmelde dig på Sygeforsikringen danmarks hjemmeside .

Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage nyhedsbrevet.

Sværere at opdage høretab

Der kan imidlertid også være en anden årsag til, at mange lever med nedsat hørelse.

"Ofte går der 2-3 år, før man opdager, at man har et høretab. Man tror længe, at det er andre folk, som mumler eller taler utydeligt. Det er de andre, der er noget galt med og ikke en selv. Til fester og hvor der er mange mennesker samlet, irriterer man sig over støjen og tænker ikke på, at der kan være noget galt med ens hørelse. Det er ofte omgivelserne, der gør opmærksom på, at man hører dårligt. Der er en stor gruppe mennesker, der burde have høreapparat, og det gælder inden for alle aldre", siger Ture Andersen.

Han mener, at det nok er lettere at erkende, at der er noget galt med ens øjne, for det kan jo ikke være typerne i avisen, der er forkerte hele tiden. Når det gælder hørelse, kan andre mennesker derimod godt tale lavt eller utydeligt.

Isolerer sig

Det første, der sker, når man får nedsat hørelse, er, at man bliver dårlig til at skelne i selskabsstøj. Det kan være, at man er til et middagsselskab, hvor der er 10-12 mennesker omkring et spisebord, og man har svært ved at fokusere på den enkelte stemme, men hører alle stemmerne på én gang.

Normalt vil man kunne høre én enkelt stemme og trække den ud af baggrundsstøjen, men har man dårlig hørelse, mister man evnen til at fokusere, så man hører alle lyde oven i hinanden – tre stemmer lyder som hønsegårdskavlen, og man kan ikke følge med i en samtale. Det svarer til, at en normalt hørende lytter til 30 mennesker med kraftig musik i baggrunden", siger Ture Andersen.

Det næste, der sker, er, at man kommer til at sidde isoleret i en forsamling, fordi man ikke kan følge med i samtalerne.

"Jeg oplever, at mange af mine patienter får en fornemmelse af, at andre i selskabelige sammenhænge oplever dem som mutte og uinteresserede, fordi de ikke er med i samtalerne. Det kan igen gøre, at man begynder at trække sig fra selskabelighed. Det er meget individuelt, hvor meget nedsat hørelse betyder. Hvis man for eksempel arbejder i en børnehave eller er folkeskolelærer, kan det have store konsekvenser ikke at kunne høre børnene."

"Man kan blive meget handicappet af bare et moderat høretab, og det kan være et langt større handicap end den, der hører normalt, tror. Det samme høretab opleves forskelligt fra person til person. Stressniveauet stiger, når man hører dårligt, og i værste tilfælde kan man gå ind i en depression, hvis ikke man får anskaffet sig et høreapparat", siger Ture Andersen.

Moderne høreapparater

Det er ikke til at sige noget bestemt om, hvor dårligt man skal høre for at få et høreapparat. Man behøver ikke nødvendigvis have et stort høretab. Når man får problemer med at høre, er der flere mulige veje til et høreapparat.

Ved at gå til en ørelæge kan man finde ud af, om et høreapparat vil hjælpe. Man kan også vælge enten at lade sig undersøge på sygehusets høreklinik eller audiologiske afdeling eller som tredje mulighed at gå direkte til en privat godkendt forhandler.

Der er store geografiske forskelle på ventetiderne til det offentliges høreklinikker, så hvis man vil undgå ventetid, kan man vælge at få høreapparat gennem en privat godkendt forhandler.

Vælger man denne løsning, kan man per 1. januar 2007 få offentligt tilskud på 5.661 kr. per høreapparat, forudsat at man er blevet undersøgt af en ørelæge først. Tilskuddet omfatter høreprøve, høreapparat, tilpasning, service, garanti og moms. Er apparatet dyrere, må man selv betale merprisen. Vælger man den offentlige løsning, er apparatet gratis og skal tilbageleveres efter brug. Der går nogle uger, før man kan hente sit høreapparat og få det indstillet samt modtage instruktion i betjeningen.

"Et høreapparat kan ikke kompensere for alle problemer med at høre, men det kan give stort set normal hørelse under rolige kommunikationsforhold. Jo mere baggrundsstøj, desto sværere bliver det for apparatet at fungere tilfredsstillende. Det er vigtigt for de pårørende at forstå, at man stadig har nedsat hørelse, selv om man får et super avanceret høreapparat", fortæller Ture Andersen.

Hvor mange har høreapparat?

Der findes ingen statistikker på, hvor mange der har høreapparat. I den danske befolkning antager man, at 200.000-300.000 har høreapparat, og at yderligere 500.000 vil have glæde af et høreapparat. Man regner med at halvdelen af alle kvinder og mænd over 70 år har brug for et høreapparat.

Skal jeg have høreapparat?

Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, er det på tide at få tjekket din hørelse:

  • Har du problemer med at høre, hvad der siges, når flere mennesker er sammen? Test dig selv: Hvis du for eksempel er sammen med seks andre mennesker omkring et bord, kan du høre, hvad personen lige over for dig siger til dig – men du kan ikke høre, hvad der indirekte bliver sagt rundt om bordet. Er det sådan, du oplever det?

  • Lyt til din ægtefælle og din omgangskreds. Har nogen af dem sagt til dig, at du hører dårligt? Beder du dem ofte gentage det, de siger?

Hjælp dig selv, hvis du har nedsat hørelse

  • Gør andre opmærksom på, at du har nedsat hørelse, og at du har behov for, at de taler tydeligt og ser på dig imens. Gør for eksempel som den friske kvinde på 90 år, der valgte at få et høreapparat i knaldrød – ikke kun fordi det passede til hendes tøj, men også for at folk skulle se, at de skulle tage hensyn til hende.

  • Læs mere om høretab og hvordan du får høreapparat på .

Generelt om høreapparater

  • Høreapparater findes i to typer: Et, der sidder inde i øret, og et, der sidder bag øret. Mange tror, at apparaterne bag øret er gammeldags, men sådan er det ikke. De allernyeste er faktisk dem, der placeres bag øret med lille diskret slange ind i øret.

  • Høreapparater laves hele tiden mindre og bliver mere diskrete. De kan ikke ses fra siden eller forfra.

  • Høreapparater holder generelt 4-6 år, før de skal udskiftes.

Hylende høreapparater er en myte

Peter Ladischensky, Oticon A/S:

"I dag har vi så god teknologi, at høreapparater ikke hyler, når de er tilpasset. Er man for eksempel fyldt 50 år og har et begyndende høretab, kan man få høreapparater så små, at de ikke kun er behagelige at have på, men de kan heller ikke ses. De er diskrete, næsten ipod-agtige, og kan fås i mange farver.”

Ture Andersen, overlæge på Odense Universitetshospitals audiologiske afdeling:

”For 20 år siden var det en udbredt opfattelse, at høreapparater piber og hyler ved høje lyde, men i dag har de en antipibefunktion og kan lige så meget som en computer. Et høreapparat kan analysere menneskestemmer og har retningsmikrofon, så man får forstærket den direkte lyd i stedet for baggrundsstøjen. Når apparatet registrerer høje menneskestemmer, skruer det lidt ned, så man ikke selv behøver at regulere lydstyrken.”

Sidst opdateret: 11.07.2007