Hjælp dit overvægtige barn

Overvægt hos børn er et stadigt stigende problem med store konsekvenser for barnets trivsel og sundhed. Hvorfor bliver flere og flere børn overvægtige, og hvad kan vi gøre ved det? Har vi gode nok behandlingstilbud? Det har vi spurgt børnelæge Jens-Christian Holm og professor i børneernæring Kim Fleischer Michaelsen om.

I de sidste 30 år er antallet af overvægtige børn og unge tredoblet i Danmark. Det anslås, at omkring 160.000 danske børn og unge vejer for meget, heraf er cirka 60.000 svært overvægtige. Overvægt hos børn og unge er en epidemi både i Danmark og på verdensplan. I perioden fra 1995 til 2000-2002 er 40.000 flere danske børn og unge i alderen 4-18 år blevet overvægtige, og udviklingen fortsætter, hvis ikke der gøres noget drastisk, mener børnelæge og forskningsleder Jens-Christian Holm ved Enheden for overvægtige børn og unge på Børneafdelingen på Holbæk hospital og professor i børneernæring Kim Fleischer Michaelsen ved Københavns Universitet.

Vores samfund er befordrende for fedme , mener de to eksperter, fordi vi har en overflod af mad og kan spise på alle tider af døgnet, hvor man i gamle dage kun spiste til måltiderne og ikke indtog de store mængder sukker og fedt, som børn og unge gør i dag. Vi spiser også større portioner, og børn og unge bevæger sig mindre end tidligere.

- Fra helt små køres børnene rundt af forældrene først i klapvogn og siden i bil overalt. At nogle børn bliver tykke, skyldes den måde, vi har indrettet os på, men også gener. Der er også en helt klar sammenhæng mellem tykke forældre og tykke børn, siger Kim Fleischer Michaelsen.

Store konsekvenser

- Flere undersøgelser viser, at overvægtige børn og unge har det psykisk meget dårligt. Tykke børn og unge bliver mobbet og ydmyget. De bliver ensomme og søger tryghed og fred hjemme ved computeren – ofte med slik og søde sager. Deres selvværd og selvtillid lider så kraftigt, at deres livskvalitet er på højde med børn, som bliver behandlet for kræft. De har også en øget tendens til depression , siger Jens-Christian Holm.

Overvægtige børn og unge bringer oftest overvægten med sig ind i voksenlivet og risikerer dermed at få adskillige fysiske gener og alvorlige sygdomme som voksne. Op til 50 % af alle overvægtige har forhøjet blodtryk eller begyndende forhøjet blodtryk – 20-25 % har betydeligt forhøjet blodtryk. Efter 20-30 år risikerer den overvægtige at få hjerte-, kar- og nyresygdomme. Ud over forhøjet kolesterol og risiko for type 2 diabetes er der en øget tendens til fedt i leveren samt en lang række sygdomme, som ikke kun forringer livskvaliteten, men også forkorter livet.

- Fedtlever er en overset tilstand og den næst hyppigste årsag til levertransplantation i USA. For nylig er man blevet opmærksom på, at en del leversvigt skyldes fedtlever, og det kan man dø af. Har man lidt af overvægt i længere tid, er der øget risiko for 15 forskellige kræftformer alt efter køn – hos mænd især kræft i spiserør , tyktarm , nyre og skjoldbruskkirtel, og hos kvinder især kræft i galdeblære, spiserør og nyre, forklarer Jens-Christian Holm.

Behandlingstilbud

Der gøres langt fra nok, når det gælder om at hjælpe børn og unge med deres overvægt, mener Jens-Christian Holm og Kim Fleischer Michaelsen. I dag er der store forskelle på den offentlige indsats, og der mangler opfølgning, når den overvægtige har været igennem en kortere behandling.

- Efter kommunalreformen er det kommunernes ansvar, men man har ikke gjort sig klart, hvor stort problemet er. Kommunerne er ikke skolet til at finde og behandle alvorlige komplikationer, og man har ikke kapacitet til at varetage den nødvendige behandling. Kommunen kan typisk søge op til fire millioner kroner gennem satspuljeprojektordninger og give tilbud til børn og unge i to til tre år, men herefter er det intet tilbud. Jeg mener, at det er særdeles uhensigtsmæssigt at sætte en behandling i værk, som bliver afbrudt, siger Jens-Christian Holm.

Ifølge Jens-Christian Holm behandler omkring 10 af landets sygehusbørneafdelinger overvægtige børn, men det dækker langt fra behovet. Herudover findes der Julemærkehjem, Ebletoft kurcenter og forskellige fitnesscentre, der hjælper børn til vægttab. Jens-Christian Holm har i 2007 etableret en enhed for overvægtige børn og unge på børneafdelingen på Holbæk Hospital. Her kommer børn og unge fra hele landet efter henvisning fra deres praktiserende læge til behandling og opfølgning af børnelæger, diætister, psykologer, socialrådgivere og sygeplejersker.

Forældrene får udleveret en plan på 12-16 punkter i den første kontakt, som familien skal forsøge at ændre.

- Hele familiens livsstil bliver endevendt baseret på amerikanske og internationale anbefalinger, så alt der kan have indflydelse på barnets vægt bliver taget i betragtning – lige fra kost, motion, sengetider til lommepenge, der går til slik. Vi har meget gode resultater, og børnene bliver efter kort tid meget mere tilfredse, siger Jens-Christian Holm.

I 2008 kom 350 børn i behandling med et vægttab hos alle på nær cirka 10 procent og med en drop-ud-rate på kun syv til otte procent. Udenlandske studier viser, at 50-80 procent normalt falder fra. Tilbuddet er permanent, og patienterne kan gå der, så længe de har behov – nogle er i behandling barnealderen ud.

- Vi siger ikke nej til nogen, selvom vi har mange børn i behandling. Vores patienter er fra 4 år til 20 år med en gennemsnitsalder på 12 år, og mange har været overset og ubehandlet. Vi samarbejder med Steno Diabetes Centeret, Statens Serum Institut, Julemærkehjemmene og kommuner i regionen. Vi har udviklet en database, hvor alt bliver målt og registreret, fortæller Jens-Christian Holm.

Forældrenes ansvar

Hvis man ønsker at få sit overvægtige barn i behandling, kan man få en henvisning fra sin praktiserende læge, skolelægen eller kommunelægen. Barnet behøver ikke være svært overvægtig for at komme i behandling. Hvad kan man så selv gøre som forældre til et overvægtigt barn? Forældre kan gøre meget, mener de to eksperter ved altid at have frugt og grønt tilgængeligt hjemme og sørge for, at deres barn får en sund kost. Og så gælder det om at huske på, at det er forældrenes ansvar, at barnet lever sundt – ikke barnets. Det er også forældrenes ansvar at sørge for, at barnet ikke dagligt får sodavand og slik.

- De første par leveår sætter man ikke et buttet barn på slankekur, men hvis man kan se, at ens barn allerede som helt lille er meget buttet, er der grund til at være ekstra opmærksom på, at barnet får en sund livsstil. Støt og hjælp barnet med en sund livsstil, og sørg for at det er hele familien, der lever sundt. Det skal ikke være barnet, der skal på en speciel kur, siger Kim Fleischer Michaelsen.

Det kan være svært at erkende, at ens barn er overvægtigt, og mange forældre opfatter det bare som hvalpefedt. Så det gælder om at være ærlig over for sig selv. Ved de forskellige sundhedsundersøgelser fra to til fem år har den praktiserende læge også et ansvar for at holde øje med væksten. Begynder vægten at gå opad, skal lægen tage en livsstilssamtale med forældrene.

- Det er især vigtigt i alderen to til fem år, for vi ser mange overvægtige børn ved skolestart, og jo ældre barnet bliver, desto mere psykisk ubehag vil det opleve, og desto sværere vil det have ved at tabe sig, siger Kim Fleischer Michaelsen.