Undersøgelse for prostatakræft

Hvordan stiller lægen diagnosen prostatakræft?

Når en læge skal finde ud af, om man lider af prostatakræft, vil vedkommende foretage forskellige undersøgelser. Lægen vil først og fremmest spørge ind til sygehistorien og dernæst foretage en objektiv undersøgelse. Ofte vil lægen også tage en blodprøve. Giver disse undersøgelser anledning til mistanke om kræft i prostata, vil den praktiserende læge henvise til en urologisk afdeling med henblik på yderligere udredning med typisk MR-scanning og eventuelt vævsprøver.

Hvad undersøger lægen?

Sygehistorie

Om behandling af kræft

INDSÆT-BILLEDTEKST-HER

Dyk ned i Netdoktors magasin, 'UPDATE - Kræft'. Her fortæller overlæge Klaus Brasso om udvikling inden for prostatakræft. LÆS HER

Den praktiserende læge vil spørge ind til sygehistorien, det vil sige høre, hvilke symptomer man har. På den baggrund kan lægen vurdere, om man fejler andre sygdomme i urinvejene. Det er i den forbindelse vigtigt, at man fortæller, hvis der har været tilfælde af prostatakræft i familien. Hvis der er to eller flere slægtninge i lige linje (far/onkel/bror), er risikoen for prostatakræft betydeligt forøget.

Objektiv undersøgelse

Den praktiserende læge vil også foretage en såkaldt objektiv undersøgelse ved blandt andet via endetarmen at føle på prostata. Da prostata ligger tæt op ad endetarmen, vil lægen kunne mærke, om der er hårde områder i prostata, hvilket kan være et tegn på kræft. Undersøgelsen er dog ikke sikker. Dels kan hårde områder også føles ved godartede forkalkninger i prostata, dels kan kræftforandringerne være så små, at de ikke kan mærkes.

Blodprøve - måling af PSA

I tilfældet af familiær disposition til prostatakræft eller suspekte fund ved undersøgelsen af prostata vil lægen tage en blodprøve, hvor man måler blodets indhold af et enzym, der dannes i prostatakirtlen. Dette enzym kaldes Prostata Specifikt Antigen (PSA). PSA er et naturligt forekommende enzym, som forhindrer sædvæsken i at størkne. Ved sygdomme i prostata vil en øget mængde af PSA slippe over i blodbanen. Hvis indholdet i blodet af dette stof er forhøjet, kan der være tale om kræft i prostata. Igen kan man ikke sikkert stille diagnosen ved blodprøven, da flere godartede tilstande kan føre til forhøjelse af PSA. Det kan være betændelse i urinvejene samt godartet forstørret prostata. Hvis man lige har haft en urinvejsinfektion (blærebetændelse, bitestikelbetændelse eller betændelse i prostata og lignende), bør man vente en måned, inden man tager PSA-prøven. Omvendt kan PSA også være i normalområdet hos en mand med kræft i prostata. Men hvis PSA er normal, og hvis prostata føles normal, når lægen mærker på den i endetarmen, er risikoen for, at man har kræft i prostata meget lille.

I forbindelse med de nye kræftpakker er der aldersgrænser for, hvornår man skal sendes videre til udredning for prostatakræft:

  • Hvis man er under 60 år, skal man henvises, hvis PSA er over 3,0 ng/ml.
  • Hvis man er mellem 60 og 70, skal man henvises, hvis PSA er over 4,0 ng/ml
  • Hvis man er over 70, skal man henvises, hvis PSA er over 5,0 ng/ml.

Hvis lægen enten finder, at der er et hårdt område i prostata, eller at PSA er over grænseværdierne (når infektion er udelukket), vil han henvise til en specialafdeling for urinvejskirurgi. Aktuelt påbegyndes indførelse af diagnostisk MR-scanning af prostata, da den såkaldte funktionelle MR-scanning nu med langt større sikkerhed dels kan skelne farlig fra ufarlig prostatakræft, dels vise hvor i prostata, kræftknuden er lokaliseret. Det sidste betyder, at man med få nåleindstik kan ramme knuden. Ved den hidtidige ultralydsundersøgelse har man hverken kunnet nogen af delene, hvor man har måtte tage 10-12 vævsprøver i forsøget på at ramme kræftcellerne.

Udtagelse af vævsprøver

Den endelige diagnose sikres ved at undersøge væv fra prostata under et mikroskop. Udtagelse af vævsprøver fra prostata foregår hos en speciallæge i urinvejssygdomme - en såkaldt urolog.

Hvis man ved den indledende MR-scanning har fået påvist suspekte MR-positive forandringer (PIRADS 4-5) vil man udtage vævsprøverne vejledt af fundet på MR fusioneret med ultralydsscanning af prostata. Ultralydsstaven placeres via endetarmen (rektum) tæt på prostata. Foretages der ikke en indledende MR-scanning, vil man være nødt til at dække sig ind med op til 12 systematiske biopsier fra prostata, da ultralyd kun sjælden kan vise, hvor en knude er placeret. Undersøgelsen foregår gennem endetarmen og kan laves ambulant i evt. lokalbedøvelse. I forbindelse med undersøgelsen skal man have en forebyggende behandling med antibiotika for at sænke risikoen for infektion. Alligevel bliver i dag omkring tre procent af de biopterede patienter indlagt med typisk blodforgiftning.

Når man skal have svar på vævsprøverne, er det almindeligt, at man tager en pårørende med til samtalen. Hvis der er kræft i vævsprøverne, kan den pårørende være en god støtte – ligesom fire ører hører mere end to. Desuden viser undersøgelser, at man i den stressede situation er tilbøjelig til at glemme halvdelen af den information, man får.

Nogle får konstateret sygdommen i forbindelse med behandling af formodet godartet forstørret blærehalskirtel. Her bruges blandt andet en operationsform, som kaldes skrælning af prostata, hvor man fjerner det væv, som klemmer på urinrøret. Alt væv som fjernes vil blive sendt til mikroskopisk undersøgelse.

Hvis man får diagnosticeret kræft, kan der blive tale om yderligere undersøgelser for at finde ud af, om kræften har spredt sig uden for prostata.

Læs mere om PROSTATAKRÆFT

Sidst opdateret: 13.05.2019