Dør en person under usædvanlige omstændigheder, eksempelvis som følge af kriminalitet, uheld eller fejlbehandling sættes en række tiltag i gang. Formålet kan være, at opklare en forbrydelse, placere et ansvar, begrænse smitte eller tilføre sundhedsvæsenet ny viden.
Tilkaldelse af politiet
Lægen som er hidkaldt skal give Politiet besked i følgende situationer:
-
dødsfaldet skyldes noget kriminelt, selvmord eller en ulykke
-
en person bliver ”fundet” i død tilstand
-
døden er indtrådt pludseligt - og ikke til at forudse rent lægeligt
-
dødsfaldet kan være arbejdsrelateret
-
døden kan skyldes fejl, forsømmelse eller ulykke i sundhedsvæsenet
-
personen er død i en af Kriminalforsorgens institutioner, eller
-
det ellers ikke kan udelukkes, at der er sket noget strafbart, er begået selvmord eller sket en ulykke eller
- dødsfaldet kan være af interesse for politiet.
Når politiet kommer ind over sagen, kan der også foretages et ”retslægeligt ligsyn” af politiet og embedslægen, hvis det har politimæssig interesse.
Er dødsfaldet indberettet til politiet, må lægen først lave en dødsattest, når politiet oplyser, at der ikke er behov for et ”retslægeligt ligsyn”. Efter et retslægeligt ligsyn, udstedes dødsattesten af den læge, der foretog ligsynet med politiet, og på dødsattesten skal politiet godkende, at liget kan begraves, brændes eller føres ud af landet.
Retslægelig obduktion
Politiet kan godt beslutte at foretage en ”retslægelig obduktion” af liget for at finde ud af, hvorfor og hvordan personen døde. Det er politiet, der beslutter, om undersøgelsen skal foretages, og det sker typisk: når dødsfaldet skyldes noget strafbart, eller det ikke kan udelukkes at det skyldes noget strafbart. Det kan også være nødvendigt for at hindre en senere mistanke. De nærmeste pårørende skal så vidt muligt underrettes, før obduktion foretages. De kan modsætte sig obduktionen og få sagen vurderet af en dommer, og man kan påklage (”kære”) til landsretten inden for en kort frist på tre dage.
Lægevidenskabelig obduktion
Lægerne kan godt ønske en obduktion, selvom der ikke har været noget unormalt bag dødsfaldet. De vil måske tage væv og andet biologisk materiale fra den døde. Men de må kun obducere, hvis afdøde havde sagt ok for det. Ellers skal lægerne først spørge de pårørende. Vil de ikke at tage stilling, skal de orienteres om, at de kan modsætte sig obduktionen inden for en frist på 6 timer. Er afdøde under 18 år, må der kun ske obduktion, hvis forældremyndighedens indehaver har sagt ok.
Klager fra pårørende
Først og fremmest skal man bede om aktindsigt i afdødes patientjournal fra sygehus og egen læge. Man kan også bede om en samtale med den ansvarshavende læge og/eller opsøge patientvejlederkontoret. Har politiet været involveret er det også oplagt at tale med dem og få indsigt i, hvad de har registreret om dødsfaldet.
Endelig kan man på SSI.dk blive klog på, hvilke sundhedsdata der findes, og hvad lægerne egentlig skal indberette om afdøde personer.
Der står også noget om krav til indhold af dødsattester, som læger skal indgive elektronisk.
Det kan også være nyttigt som pårørende at læse vejledningen ”Principper og vejledning i registrering af dødsårsager og andre kliniske oplysninger i dødsattesten"
Viser de undersøgelser, som man som pårørende har foretaget på egen hånd, at der er grund til at tro, at der er begået en fejl af lægerne, kan det være en god ide at opsøge en advokat for at høre dennes mening – inden man eventuelt indgiver klage eller rejser et erstatningskrav.
Ønsker du blot at gøre opmærksom på en utilsigtet hændelse kan du indberette sagen til Dansk Patientsikkerheds Database, der registrerer utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet.