Hvem har ansvaret for sundheden i Danmark?

I Danmark er der stablet et unikt system på benene, som sikrer, at danskeren bliver hjulpet på vej til en bedre sundhed. Vi har selv hovedansvaret for at holde en sund livsstil, men samfundet holder en hånd under os ved at tilbyde os information, indføre forskellige forbud og påbud og selvfølgelig opretholde det gratis Sundhedsvæsen.

I spidsen for sundhedsvæsenet er den ansvarlige minister Nick Hækkerup og Ministeriet for sundhed og Forebyggelse. Man forsøger i disse år at modernisere, udbygge og tilpasse sundhedsvæsenet. Der er fem nye supersygehuse på vej, nye patientrettigheder, mere forebyggelse af sygdom og bedre tilsyn med behandlingen af patienter.

Det er reglerne i Sundhedsloven (åbner i Retsinformation.dk), som fortæller, hvor ansvaret for de forskellige ydelser til borgerne liggerj:

Stat - Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Regionerne - Find region
Kommunerne - Kommunernes Landsforening (KL) I lovens første bestemmelser står der, at lovens formål er at fremme befolkningens sundhed og behandle syge og at sikre, at dette sker ”med respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse.” Med ”behandling” mener man: diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte.

Borgeren, der føler sig forkert behandlet, kan klage til Patientombuddet og Patientforsikringen og i visse tilfælde også domstolene. Men i sidste ende er det de folkevalgte, som bærer ansvaret for, at systemet fungerer tilfredsstillende, og at de mål og løfter om behandling af syge og sundhed, der er givet, holder stik.

EU tager et mere overordnet ansvar for sundheden. En lang række EU-direktiver har således påvirket danskernes sundhed. Det være sig regler om arbejdsmiljø, fødevarer, drikkevand, hygiejne, kemi, miljøansvar, tobak, tilsætningsstoffer og så videre.

Kommunernes ansvar

Kommunalbestyrelserne har ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis, hedder det i sundhedsloven.

Konkret betyder det blandt andet, at kommunerne skal:

  • forebygge sygdomme, typisk ved løbende kontrol og eftersyn af børn og unge

  • tilbyde generel og gratissundhedsforebyggende information

  • tilbyde hjemmesygepleje til dem med behov

  • tilbyde genoptræning til dem med behov

  • give tandpleje, omsorgstandpleje og specialtandpleje til børn, ældre og personer med særlige behov

  • hjælpe alkohol- og stofmisbrugere

  • udstede sygesikringsbeviser (og visse andre ting for sygesikringen).

  • betale til sygehusene under Regionen og de praktiserende læger, terapeuter mv. i kommunen

  • stille med et sundhedsberedskab til nødssituationer, katastrofer mv.

  • indberette oplysninger til centrale sundhedsmyndigheder (om utilsigtede hændelser eller om patienter der følges i visse ”kliniske kvalitetsdatabaser”)

  • samarbejde med regionerne.

Det er de enkelte kommunalbestyrelser, som prioriterer indsatsen og lægger serviceniveauet. Men niveauet må aldrig ligge under de krav og rammer, som sundhedsloven udstikker.

Forebyggelse og sundhedsfremme

Kommunen skal også tilbyde nogle ”forebyggende aktiviteter.” Det kan være tiltag eller information om, at vi skal spise sundere, holde op med at ryge, drikke mindre alkohol og dyrke mere motion. Tilbuddene varierer fra kommune til kommune.

Børns sundhed

I alle kommuner besøger sundhedsplejersker familier med børn under et år og arrangerer mødregrupper. Senere i skolen får børn tilbudt flere undersøgelser af sundhedsplejersken. Her bliver barnet målt og vejet og får undersøgt syn og hørelse. En skolelæge ser også på barnet to til tre gange i løbet af sin skoletid. Oplysninger om, hvordan tilbuddet om tandpleje er i netop din kommune, finder du på kommunens hjemmeside.

Hjemmesygeplejerske

Kommunen skal stille hjemmesygeplejersker gratis til rådighed for dem i kommunen, som har behov for det. Hvis der er behov for hjemmesygepleje, så kontakt kommunen. Hjemmesygeplejersken kommer på aftalte tidspunkter og ellers på akutte besøg. Se nærmere på kommunens egen hjemmeside. Man kan blive henvist til hjemmesygepleje af kommunen, af ens egen læge, eller når man bliver udskrevet fra et hospital.

Genoptræning

Du har ret til genoptræning, hvis du bliver udskrevet fra et sygehus og i den forbindelse får en genoptræningsplan. Kommunerne tilbyder gratis genoptræning til borgere, der bliver udskrevet fra et sygehus med en genoptræningsplan i hånden. Har du behov for genoptræning uden forudgående indlæggelse, skal du visiteres til genoptræning. Hvis du er blevet udskrevet med en genoptræningsplan fra hospitalet, har du frit valg. Hvis du er blevet visiteret til genoptræning, uden at have været indlagt på sygehus, er der ikke frit valg.

Tandpleje

Børn og unge under 18 år får gratis tandpleje i den kommune, hvor de bor. Tandplejen omfatter undersøgelser, forebyggelse og behandling af tænderne. Kommunen skal også tilbyde omsorgstandpleje til voksne, som på grund af deres helbred ikke kan gå hos en almindelig tandlæge. Omsorgstandpleje omfatter undersøgelser, forebyggelse og behandling af tænder og gebis. Det er typisk personer, som har svært ved at bevæge sig hen til en privat klinik, eksempels borgere på plejehjem eller ældrebolig. De får derfor besøg af kommunens tandlæge i hjemmet. Også handicappede – både fysisk og psykisk – kan i nogle tilfælde benytte sig af omsorgstandplejen. Spørg nærmere hos kommunen.

Behandling af misbrugere

Misbrugere af alkohol eller stoffer kan få hjælp til at komme ud af misbruget. Kommunerne stiller behandling og rådgivning til rådighed for både misbrugeren og pårørende. Behandlingen kan foregå ambulant og som døgn- eller dagbehandling.

Sundhedskort (Sygesikringskort)

Alle, der er tilmeldt det danske folkeregister, har ret til ydelser fra den offentlige sygesikring, dvs. blandt andet gratis lægehjælp og tilskud til behandling hos speciallæger. Det er kommunerne, der udsteder sundhedskortet.

Katastrofeberedskab

Kommunerne skal som den ”primære sundhedstjeneste” tilbyde pleje og lægehjælp i katastrofesituationer (krig, naturkatastrofe, terror, farlig virusspredning) Det kan være nødskadestuer og lignende. Kommunerne ansvar i denne her forbindelse er beskrevet i beredskabslovens § 25.

Sundhedscentre

Nogle kommuner har valgt at løse deres opgaver inden for sundhed i såkaldte Sundhedscentre, hvor de samler deres tilbud til borgerne både inden for forebyggelse og helbredelse. Der kan man få en tid hos en sygeplejersker, diætist, fysioterapeut og/eller ergoterapeut.

Annonce (læs videre nedenfor)

Regionernes ansvar

Regionerne har det meste af ansvaret i sundhedsvæsenet. De skal lægge såkaldte sundhedsplaner, drive sygehusvæsenet og styre praksissektoren, det vil sige regionens praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter mv.

De enkelte regionsråd prioriterer opgaverne og lægger det lokale serviceniveau, der som minimum skal ligge inden for rammerne i sundhedslovgivningen (åbner i Retsinformation.dk) mv. Regionerne har ansvar for:

  • sygehusene

  • den behandlende psykiatri

  • praktiserende læger

  • speciallæger

  • sygesikringen.

Offentlige sygehuse

Se, hvad nærmeste sygehus tilbyder. Find det via links til de fem regioner her.

Sammenlign kvaliteten her.

Der er ventetidsgaranti. Patienter, der ikke indenfor en måned kan få behandling i det offentlige sygehusvæsen, kan vælge at lade sig behandle på private sygehuse og klinikker i Danmark eller på sygehuse i udlandet. Se ventetider her.

Per 1. september 2013 blev der også indført en 30 dages udredningsgaranti

Psykiatrien

Hver region har enten døgnvagter eller psykiatriske skadestuer samt ambulant behandling. Find ud af, hvad din region tilbyder her (vælg region) .

Praktiserende læger

Regionerne har ansvar for ”praksissektoren”, som via de praktiserende behandlere giver gratis lægehjælp, tilskud til medicin, tandlæge, fysioterapi, fodterapi, kiropraktor og psykolog. Klager over service eller en behandlers opførsel skal typisk rettes til regionen. Det kan være klager og lægens og/eller personalets kommunikation, adfærd eller lignende. Klager over faglig virksomhed, eksempelvis mistanke om fejlbehandling eller manglende behandling skal dog rettes til Patientombuddet , som er indgangen til klagesystemet på sundhedsområdet.

Statens ansvar

Staten bestemmer landets sundhedspolitiske værdier og lægger målene for det offentlige sundhedsvæsen. Folketinget vedtager lovene på området og afsætter penge på finansloven.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse forvalter reglerne og økonomien i samspil med kommunerne og regionerne. Ministeriet har indflydelse på sundhedsvæsenet gennem aftaler, rådgivning, information med mere og har administrative opgaver for hele det behandlende sundhedsvæsen.

I øjeblikket arbejder Regionerne på at gennemføre planerne om etablering af de nye såkaldte ”supersygehuse” rundt om i landet. Opførelsen vil strække sig over nogle år, men planen er, at de hver vil få deres speciale ved siden af deres almindelige sygehusfunktion.

For at kompensere for at der visse steder kan være lang transporttid til et sygehus, udbygger man de lokale skadesklinikker og ambulatorier og sikrer, at der er helikopter-betjening.

Ministeriet arbejder med:

  • kvalitet i behandlingen

  • medicinsk viden

  • videreuddannelse

  • patienters og sundhedspersonales retsstilling

  • psykiatri

  • sygesikring

  • lægemidler og apotekervæsen

  • sundhedsudgifter

  • aktivitets- og produktivitetsmålinger

  • forskning

  • ventetider

  • effektivitet i øvrigt (operationer).

Under ministeriet ligger:

Lægemiddelstyrelsen Sundhedsstyrelsen Patientombuddet National Sundheds-it Den Nationale Videnskabsetiske Komité Statens Serum Institut Det Etiske Råd Videns og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)

Sundhedsstyrelsen

  • ser på fordelingen af specialer mellem sygehusene

  • godkender lands- og landsdelsfunktioner på regionale og private sygehuse.

  • fører tilsyn med sundhedspersoner (evt. i forbindelse med klage til Patientombuddet)

  • ser på patienters sikkerhed i systemet

  • overvåger sundhedsvæsenet databaser

  • rådgiver stat, amter og kommuner om psykiatri, hjertesygdomme, kræftsygdomme, diabetes, og organtransplantation

  • rådgiver om behandling i udlandet

  • rådgiver om ventetidsgaranti

  • rådgiver om almen- og speciallægepraksis og tandlæger i praksis

  • forsøger at forebygge sygdomme.

Lægemiddelstyrelsen

  • godkender lægemidler

  • informerer om eksisterende medicin

  • advarer forbrugere om farlig medicin

  • oplyser om tilskud og medicinpriser

  • oplyser om lovlig indførsel af medicin

  • overvåget salg og distribution af medicin i Danmark

  • overvåger kliniske forsøg (de skal altid indberettes til Lægemiddelstyrelsen)

Styrelsen har flere hjemmesider om medicin:

Medicinpriser.dk Medicinprofilen.dk Medicinkombination.dk

Sidst opdateret: 21.10.2013