Den sidste tid
Livstestamente
Mange tænker nok ikke over det i hverdagen, men det kan alligevel være en god ide at tage stilling til, hvordan man egentlig ønsker, at omgivelserne skal behandle én i tilfælde af, at man bliver uhelbredeligt syg eller ligger for døden. Systemet åbner nemlig op for, at vi kan bestemme en hel del: Vil jeg smertelindres? Kan mine organer bruges efter jeg er død? Hvor vil jeg dø? Vil jeg begraves eller kremeres? Alt, hvad man beslutter omkring disse spørgsmål, bliver typisk nedfældet i et såkaldt livstestamente. Her står der:
-
ønsker til behandlingen, når man ligger for døden og ikke selv kan give udtryk for, hvad man vil (livstestamente)
-
hvorvidt ens organer må bruges til transplantation
- om læger og forskere inden for lægevidenskab må bruge ens krop for at få ny viden.
Testamente og arv
Det kan ofte lette behandlingen af dødsboet efterfølgende, hvis afdøde inden døden tog stilling til, hvordan fordelingen af hans/hendes formue skal ske.
Der er et hav af forskellige muligheder, og i takt med at flere og flere familier er sammensatte med ”pap” forældre og børn, kan det være nødvendigt – hvis man ønsker, at ens egne børn får mest muligt - at sikre dette ved et testamente. Opsøg en advokat for at få hjælp, og indhent eventuelt nogle tilbud på udfærdigelse af testamente på nettet.
Der er også mulighed for at give arveforskud, rentefrit familielån og livsgaver. Her skal man lige undersøge reglerne om skat og afgift på dette området hos skat.dk eller ved at spørge en advokat eller revisor.
Har man en virksomhed, som skal generationsskiftes, bør man også have sat noget i gang her med hjælp fra en advokat eller en revisor.
Når man ikke at få udfærdiget et formelt testamente med vidner eller notarberigtigelse, er der en særlig regel om de såkaldte nødtestamenter, der åbner op for, at man på dødslejet kan skrive sine sidste ønsker ned selv på et stykke papir eller indtale det som lydfil.
Der er en temmelig strenge krav til gyldigheden af de såkaldte dødsgaver/dødslejegaver. Det er en betingelse, at ”døden skal være nært forestående” for, at en sådan gave er gyldig. Man skal normalt have fået at vide af lægen, at man ikke har længe at leve i.
Rettigheder frem til døden
Personer, som har fået konstateret en uhelbredelig sygdom eller som af andre årsager ligger for døden, har en række rettigheder:
Gratis medicin og sygeplejeartikler
Al medicin bliver betalt fuldt ud, det sørger egen læge for, hvis man ikke er indlagt på hospital eller hospice. Er man i tvivl, kan man kontakte lægen. Det er lægen, der søger om tilskud i Lægemiddelstyrelsen. Der gives desuden støtte til sygeplejeartikler og lignende, hvor den døende passes af private på et hospice eller af nærtstående. Her ser man ikke på den syges eller familiens økonomiske forhold i øvrigt. Man kan klage, hvis man er utilfreds over kommunens afslag på støtte til døende, og pasning af døende, hos det sociale nævn og i særlige tilfælde til Den Sociale Ankestyrelse.
Fravalg og tilvalg af behandling
Har man som patient stadig sin normale dømmekraft, har man ligesom alle andre patienter i sundhedssystemet ret til at bestemme, hvad der skal ske . Det er muligt at frabede sig information om ens egen sygdom, behandling og udsigter. Man har også ret til at takke nej til at fortsætte med en behandling (og fortryde det igen), ligesom systemet skal acceptere et ønske om at afstå fra blodtransfusioner og mad. I det hele taget kan man nægte at modtage nogen som helst behandling, hvis det er åbenbart, at man alligevel skal dø inden længe. Alle disse spørgsmål er svære, men for at være sikker på, at én vilje bliver fulgt, er det en god idet at forberede sig på denne situation ved at skrive et livstestamente.
Du ejer din krop også efter døden
Lægerne må ikke bare bruge din krop til forskning efter din død, hvis at du ikke vil have det. Det kan du hindre ved at skrive et livstestamente.
Krav på smertefrihed
En døende patient har altid krav på at få de smertestillende og beroligende midler, som er nødvendige for at lindre en tilstand – også selvom dette kan fremskynde døden. Fortæl eventuelt dine næmeste, hvad du ønsker her, hvis ikke du får lavet et livstestamente. De kan hjælpe dig med at gennemtrumfe dine ønsker i din sidste tid.
Sidste opholdssted
Patienter har ret til frit at vælge, hvor de vil afslutte livet. Halvdelen af alle danskere, der afgår ved døden hvert år, dør på hospital, knap en fjerdedel i hjemmet og godt en fjerdedel på plejehjem eller institution (hospice). Over 1000 danskere dør hvert år på et af landets 18 hospicer. Et hospice er et sted indrettet til døende og uhelbredeligt syge, hvor de får pleje og lindring. Døende patienter kan vælge at komme på hospice efter reglerne om frit sygehusvalg, og det koster derfor ikke noget. En grundtanke ved hospices er, at man ønsker at give den døende den nødvendige hjælp i hjemlige og trygge omgivelser, så livskvaliteten samtidig er størst mulig. Hvis man ønsker at komme på hospice, skal man bede sin læge om at sende en henvisning til det hospice, man gerne vil indlægges på. Patienten kan selv ringe og søge om at få en plads.
Se liste over alle danske hospicer her .
Der er også mulighed for at få hjælp fra et hospiceteam i dit eget hjem. Kontakt det nærmeste hospice for nærmere information.
Støtte til pasning i hjemmet
Ønsker man at dø derhjemme, kan patientens nærmeste få økonomisk hjælp (”plejevederlag”) til at passe vedkommende. Støtten søges hos kommunen, og der gives en ”godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste” og støtte til sygeplejeartikler og hjælpemidler mv. Støtten gives efter serviceloven til ”nærtstående”, for eksempel ægtefælle, samlever, børn, forældre og andre personer, der har nær tilknytning til den syge. Kommunen kan ikke kræve, at det kun må være familie, eller at personen har haft fælles adresse med den døende. Betingelser for økonomisk støtte til pleje i hjemmet er:
-
Lægerne konstaterer, at hospitalsbehandling er udsigtsløs.
-
Lægerne mener det er forsvarligt at opholde sig i hjemmet.
-
Den syge og plejeren er enige.
- ”Plejeren” (den pårørende er berettiget til sygedagpenge i tilfælde af egen sygdom.