Patientens ret til selv at bestemme

Ret til informationer

Retten til at få klar besked går hånd i hånd med retten til at bestemme selv. Der er et helt basalt krav om at alle, som er patient i Sundhedssystemet skal holdes orienteret og kunne beslutte sig på et oplyst grundlag. Man har ret til at sige til og fra.

Alle patienter skal informeres om deres egen sundhedstilstand - så vidt som lægen eller sygehuset kender den. De skal også have at vide, hvilke muligheder der er for, at de kan blive behandlet, og om der er risici forbundet med behandlingen (komplikationer og bivirkninger).

De ansvarlige læger skal give informationen løbende under et behandlingsforløb, og den skal være forståelig. Kniber det med at forstå sygehuslægen, er der mulighed for at få en patientvejleder, der kan oversætte budskabet. Men i øvrigt skal læger og andre sundhedspersoner forsøge at oplyse patienten så hensynsfuldt som muligt og under hensyn til patientens egne forudsætninger for at forstå.

For at leve op til Sundhedslovens krav skal lægen informere patienten om:

  • relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder

  • om andre forsvarlige behandlingsmuligheder

  • oplysninger om konsekvenserne af, at der ikke behandles.

Lægen skal være mere grundig i sin vejledning, når der er tale om en behandling, der er risikabel for patienten. Hvis man ikke vil vide noget, er det muligt som patient at frabede sig information, det vil sige, der er en ret til at nægte at få information fra sundhedsbehandleren/lægen.

Samtykke kræves

Alle over 15 år med en normal dømmekraft har ret til at bestemme, om de vil have den undersøgelse eller behandling, de bliver tilbudt eller ej.

Patienten skal høres og alt i alt give sit "informerede samtykke" til lægernes behandling. Denne regel kan fraviges i akutte, livsfarlige situationer. Ændrer lægerne mening om, hvad der skal ske, skal de spørge patienten igen og få et nyt "informeret samtykke".

Et samtykke fra patienten kan være skriftligt, mundtligt eller, i sjældne tilfælde, stiltiende. Et samtykke kan altid fortrydes af patienten.

Er patienten ikke selv i stand til at give sit samtykke, skal en værge eller pårørende tage stilling for patienten. Er der hverken værge eller pårørende, skal en anden person med sundhedsfaglig viden, men som ikke har været med i behandlingen af patienten tidligere, være enig.

Det kræver samtykke, før lægerne kan foretage en "lægevidenskabelig obduktion". Det kan være overladt til de pårørende. Politiet kan dog altid kræve en obduktion, hvis de har mistanke om noget kriminelt.

De patienter, der ikke forstår nok til at kunne give det informerede samtykke, men alligevel forstår noget, har ret til at blive hørt og taget alvorligt af lægerne. Kun hvor det ligefrem kan skade den umyndige eller umyndiggjorte patient, skal lægerne holde patienten ude af deres drøftelser.

Eneste anden mulighed for at tvinge personer i behandling er i psykiatrien ved sindssygdom, eller hvis der foreligger en såkaldt "behandlingsdom", hvor man er dømt i behandling efter typisk at have begået en eller anden straffeforseelse.

Er patienten ikke selv i stand til at give sit samtykke, skal en værge eller pårørende tage stilling for patienten. Er der hverken værge eller pårørende, skal en anden person med sundhedsfaglig viden, men som ikke har været med i behandlingen af patienten tidligere, være enig.

Det kræver samtykke, før lægerne kan foretage en "lægevidenskabelig obduktion." Det kan være overladt til de pårørende. Politiet kan dog altid kræve en obduktion, hvis de har mistanke om noget kriminelt.

Annonce (læs videre nedenfor)

Døende

En døende patient kan godt nægte at få behandling, hvis han under alle omstændigheder skal dø inden længe. Man kan forberede sig på denne situation ved at skrive et livstestamente. De senere år er der indført flere muligheder for at planlægge, hvad der skal ske, efter ens død. Se om børnetestamenter, nødtestamenter og skifte af ens dødsbo på borger.dk

Ved blodtransfusioner

Lægerne kan heller ikke tvinge patienter, som er fuldt informerede, til at modtage blodstransfusion. Afviser patienten at få blod kan lægen vælge at overlade ansvaret for patienten til en anden sundhedsperson.

Annonce (læs videre nedenfor)

Ved sultestrejker

Lægerne kan som udgangspunkt heller ikke tvinge en patient i sultestrejke til at spise. Dog findes der situationer, hvor man har ligestillet spisevægring hos en person med en sindssygdom efter psykiatriloven og derigennem har kunnet udøve tvangsfodring for at undgå, at patienten dør af underernæring.

Ret til visse behandlinger

I nogle situationer har patienten ret til at få visse behandlinger, uanset hvad lægerne måtte mene og anbefale.

Eksempelvis har:

  • en døende patient ret til at modtage de smertestillende og beroligende midler, som er nødvendige for at lindre en tilstand – også selvom dette kan fremskynde døden.

  • en gravid ret til abort

  • en person over 25 år ret til sterilisation

  • en alkoholiker eller stofmisbruger ret til behandling hos kommunen

    Her gælder patients egen vilje også. Det er frivilligt:

  • Om man deltage i et videnskabeligt forsøg. Der skal altid gives grundig information inden et videnskabeligt forsøg. Man kan altid trække sig ud af forsøget, når det skal være igen.

  • Om man vil testamentere egen krop til forskning og uddannelse, og her kan de efterladte ikke gøre indsigelser.

  • Om man vil deltage i de kræft-screeninger, der tilbydes.

  • Om man vil lave et livstestamente, der fortæller ens sidste ønsker til behandlingen, når man ligger for døden og ikke selv kan give udtryk for, hvad man vil.

  • Om man vil nægte lægerne at bruge ens blod- og vævsprøver. Patienten kan kræve, at prøverne destrueres.

  • Om man vil sige ja til organtransplantation. For at udtage et organ til transplantation skal lægerne have tilladelse fra patienten eller dennes pårørende. Patienten kan bestemme, at organdonation forudsætter de pårørendes accept.

  • Hvilket hospital man vil indlægges på. Det fri sygehusvalg åbner op for, at patienten med få undtagelser selv kan vælge, hvilket hospital der henvises til.

  • Om man vil have aktindsigt i journalen. Alle over 15 år kan få aktindsigt efter reglerne i §§ 36-39 i sundhedsloven.

  • Om man vil have vejledning fra et patientkontor på sygehuset.

  • Om man vil have et forbud i journalen om, at personlige oplysninger og oplysninger om eget helbred må videregives.

Sidst opdateret: 14.08.2015