Tvang over for psykiatriske patienter

Tvang af psykiatriske patienter

Det kan være umuligt at få samtykke til at behandle en patient, når personen er sindssyg. Læger og sundhedspersoner kan derfor tvinge personer, som, de mener, er sindssyge i behandling, holde dem tilbage og fiksere dem, når det er absolut nødvendigt.

Der er meget præcise regler for, hvornår de må gøre dette, og patienten og dennes pårørende kan altid klage over udøvet tvang.

I praksis er der to typer tvangsindlæggelse: på røde papirer og på gule papirer. Tvangsindlagte patienter med røde papirer er af lægerne vurderet til at være farlige (for andre eller for sig selv). Er man indlagt på gule papirer, er det fordi, at lægerne mener, at patienten ellers forspilder chancen for at få det bedre i det hele taget.

I Psykiatriloven står der, hvad der skal til, før sundhedssystemet kan bruge tvang og fiksere personer med svære psykiske lidelser. Her forsøger man at beskytte de patienter, der udsættes for tvang, mod usaglige og urimelige behandling, og mod at lægerne misbruger deres magt.

Registrering af tvang udøvet på sygehusene i Danmark sker i dag hos Statens Serumsinstitut. De nyeste tal om omfanget af tvang er fra april 2010. Disse tal, der er indsamlet af Sundhedsstyrelsen, viser, at der været en stigning i antallet af danskere, som er blevet tvangsbehandlet eller holdt tilbage af sundhedsvæsenet i årene 2007 til 2008. Knap 20.000 danskere blev i 2008 tilbageholdt eller fikseret.

Det Etiske Råd udtalte sig om tvangsbehandling den 1. juni 2012 i pjecen ” Magt og afmagt i Psykiatrien

En patient kan – hvis betingelserne i loven er opfyldt - blive tvunget på følgende måder:

  • frihedsberøvelse, det vil sige tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse og tilbageførsel

  • tvangsbehandling, det vil sige tvangsmedicinering, tvangsernæring, el-stimulation og tvangsbehandling af en somatisk (legemlig) lidelse

  • tvangsfiksering

  • brug af fysisk magt

  • personlige alarm- og pejlesystemer

  • beskyttelsesfiksering

  • personlig skærmning og aflåsning af døre i afdelingen

  • personlig hygiejne under anvendelse af tvang

  • tvungen opfølgning efter udskrivning

  • undersøgelse af post og ejendele

  • beslaglæggelse af våben, ejendele, rusmidler mv.

Derudover kan der ske undersøgelse af post, patientstuer og ejendele, kropsvisitation samt beslaglæggelse og tilintetgørelse af genstande m.v

Psykiatriloven åbner kun op for tvang over for sindssyge, ikke andre danskere, som bor på offentlige døgninstitutioner, såsom ældre eller handicappede.

Da det enkelte menneskes frihed er en fundamental menneskeret i et demokratisk samfund, har lovgiver sikret, at enhver, der frihedsberøves af sundhedssystemet, kan forlange at få en dommer til at se på sagen. Det står i retsplejeloven.

Betingelserne for tvang

For at tvangsindlægge og/eller tvangsbehandle, kræver det, at patienten er ”sindssyg, eller er i en tilstand, der kan ligestilles med sindssyge, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende..” for at behandle.

Man må kun tvinge til indlæggelse, hvis behandlingen ikke kan gennemføres frivilligt.

Hvis en patient ikke selv tilkalder en læge, når det er nødvendigt, skal politiet eller vedkommendes nærmeste gøre det. Det kan være ægtefællen, en forælder eller voksne børn, men også andre kan tilkalde en læge, for eksempel naboer, vicevært, hjemmehjælp, sociale myndigheder m.v.

Den tilkaldte læge tager stilling til, om det er nødvendigt at tvangsindlægge patienten – og det er Politiet, som - hvis de er tilkaldt - skal sikre sig, at lovens betingelser er opfyldt og afgøre, hvornår tvangsindlæggelsen skal ske og holde øje med forskellige tidsfrister i loven.

De vigtigste krav i Psykiatriloven:

  • Lægerne og personalet skal altid forsøge at få patienten til at samarbejde frivilligt.

  • Hospitalet skal gøre sit for at forebygge, at tvang anvendes

  • Patienten skal have lov at tænke sig om, inden personalet skrider til tvang

  • Inden lægerne må udøve tvang, skal de underrette patienten mundtligt og skriftligt om det og formålet med det. Der kan være undtagelsessituationer, når der er behov for at fiksere en urolig patient

  • Tvangen må ikke være ude af proportioner i forhold til hvad, man ønsker at opnå. Indgrebet skal være så mildt som muligt.

  • Lægerne må ikke helt opgive at få patientens samtykke

  • Patienten har krav på at tale med en patientrådgiver inden 24 timer efter tvangsindgrebet

  • Der skal være en husorden på den psykiatriske afdeling, som er til at se for patienterne

  • Overlægen har ansvaret og skal lave en behandlingsplan og sætte patienten ind i den

  • Det kræver lægeerklæring og politi-bistand at tvangsindlægge nogen

  • Der skal fast vagt på til tvangsfikserede (med bælte).

  • • Flere klageinstanser. Klager rettes til sygehuset, som har pligt til at videregive klagen til det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen. Her skal der helst være en afgørelse inden 14 dage. Der er både mulighed for at få en dommer til at se på sagen og for at gå videre til Sundhedsvæsenets psykiatiske ankenævn.

  • Overlægen og den psykiatriske afdeling kan aldrig gennemtvinge en operation for at ”helbrede sindet”. Hvis man overvejer sådant et kirurgisk indgreb, skal der altid være samtykke fra patienten og godkendelse fra et særligt lægeråd, udpeget af Sundhedsstyrelsen.
Annonce (læs videre nedenfor)

Særligt om fiksering med bælte

Praksis er, at en patient kun må spændes fast (tvangsfikseres), hvis det skønnes nødvendigt ud fra et eller flere af de følgende hensyn:

  • patienten udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme og helbred

  • patienten forfølger eller på anden måde groft forulemper de andre patienter

  • patienten laver hærværk af betydeligt omfang.

Statens Serumsinstitut modtager indberetninger fra landets sygehuse om brugen af tvang. Indberetningerne er en del af styrelsens tilsyn med det psykiatriske sygehusvæsen, og de foretages elektronisk.

Når psykiatriske patienter klager over, at der er brugt tvang, skal Patientklagenævn et mødes på den psykiatriske afdeling, og patienten får derfor mulighed for at deltage i mødet, og forklare, hvorfor man klager. Patientrådgiveren deltager så vidt muligt også i mødet. Lægen skal på skrift begrunde tvangen, og lægen deltager også så vidt muligt i mødet.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om Det Psykiatriske Ankenævns praksis inden for tvang i Psykiatrien, kan du læse om det her her . Ser man på afgørelserne fra 2011-2012-2013, vil man lægge mærke til, at de fleste afgørelser fra lægerne om at bruge tvang bliver stadfæstet af ankenævnet - det vil sige, at ankenævnet når til samme afgørelse som lægerne.

Sundhedsministeriet har i september 2013 udgivet en ny pjece om Tvang i Psykiatrien

Statistik kan du læse om hos Sundhedsstyrelsen her .

Læs mere i Psykiatriloven

www.netpsykiater.dk

Statsforvaltningen

www.en-af-os.dk

Sidst opdateret: 21.10.2013