Når børn får for lidt kærlighed

Michael sidder overfor mig i min konsultation iført en grålilla undertrøje og cowboybukser med utallige huller. Han piller ustandeligt i hullerne for at få dem større. Om øjnene har han et tykt lag khol, og håret er klippet som hanekam med en rød tot, der stritter lige i vejret. Siderne af hovedet er glatragede. Hans støvler er håndsyede, og han er pinligt ren. I et guldbur medbringer han en hvid rotte.

Han fortæller mig, at han har stjålet 1.219 kroner på den benzintank, hvor han arbejder i weekenden. Han ved ikke, hvorfor han stjal pengene, han brugte dem til at købe cder for, men kunne sagtens have købt dem alligevel.

Hans mor opdagede, at han havde stjålet pengene og fik ham til at indrømme det og lægge dem tilbage i kassen i små beløb. Det hele er ude af verden nu, og ejeren af tanken opdagede ikke noget.

Michael taler ikke med sin far

Michael er snart student, men han ved endnu ikke, hvad han skal bruge sin eksamen til. Jeg spørger, om han har talt med sine forældre om det. "Min far taler jeg ikke med, han aner intet om tyveriet, min mor syntes ikke, at hun ville blande ham ind i det. Han ville også bare smide mig ud hjemmefra, hvis han fik det at vide".

Jeg beder ham om at beskrive faderen. Han sidder ganske stille og ser på mig, som om jeg har sagt noget upassende. Efter en lang pause beder jeg ham fortælle, hvornår han havde det rart sammen med faderen.

Michael grunder længe over spørgsmålet, pupillerne trækker sig sammen, og han tænker indad. "Det var lige efter min konfirmation. Vi spillede fodbold bagved huset i gården. Det var i maj, og det var solskin".

Jeg fik tilladelse af Michael til at skrive til faderen og bede om en samtale. Men faderen ønskede ikke at tale med mig, der var intet at tale om. Hvis Michael havde problemer, måtte han selv løse dem, og var han utilfreds, kunne han blot flytte. Moderen gav mig besked i telefonen.

Hvad skal jeg bruge mit liv til?

Et halvt års tid efter fortalte hun mig, at Michael var flyttet på kollegieværelse, og at hun besøgte ham. Han var ikke længere kostumeret som punker. Han kunne ikke komme hjem mere, han måtte selv klare sin uddannelse, også økonomisk. "Min mand er meget skuffet over Michael".

Drengens problem er desværre ret alment, og jeg tror, at jeg har ramt mange unges problemer og grunden til deres oprør. Det er heldigvis ikke altid så grelt som her. Faderen var skurken i denne historie, men det kunne lige så godt have været moderen eller dem begge.

Hvad skal jeg bruge mit liv til? Et spørgsmål som mange mennesker i Danmark stiller og sjældent får svar på. De ved ikke, hvad de skal bruge deres liv til og finder det tomt, ligegyldigt og meningsløst. Ofte træffer de ikke valg for sig selv, men lader andre bestemme over sig. Deres forældre har ikke fortalt, hvad de mente var værdifuldt i livet. De har måske aldrig tænkt over det, eller har følt den samme tomhed.

Ligesom Michael er der også mange, der ikke har fået kærlighed nok og lider af mor-sult eller far-sult, i værste fald af begge dele.

De har et eksistentielt problem. De ved ikke, hvad de tør tro på, eller hvem de kan tro på. De ved heller ikke, hvem de selv er, hvad der er godt, og hvad der er ondt. Dette ses tydeligt for øjeblikket i salget af bøger om det okkulte med nye filosofiske former for forståelse af livets mening. Jagten på mening og identitet er gået ind.

Ærlighed er for tåbeligt

Mange har i opvæksten tillige fået indpodet negative sociale normer. De har set deres egne forældre stjæle i forretningerne under lørdagsindkøbene. De har hørt de voksne prale med, at de har fået ordnet køkkenvasken sort og gøre nar ad naboen, som betaler sine håndværkere. Naboen er tåbelig.

Der stjæles, lyves og svigtes som aldrig før.

Fra 1980 til 1988 er antallet af domsfældelser i gruppen over 40 år blevet næsten fordoblet fra 17.000 til 32.000. I samme periode er ungdomskriminaliteten stigende. "Stiger kriminaliteten fortsat hos opdragerne, er der stor sandsynlighed for, at de trækker børnene med sig", siger kriminologen Flemming Balvig. Og han fortsætter: "Et samfundsopgør med den stadig mere flossede moral er en nødvendighed, hvis ikke skrækvisioner om et opløst samfund skal blive virkelighed".

Positive sociale normer er ikke i højsædet. Plæderer man for ærlighed, er man en frelst nar. De ti bud er en god rettesnor, men de kendes ikke, eller også vil man ikke kendes ved dem.

Hvis jeg som forælder ønsker, at mit barn skal blive et hæderligt menneske, er jeg nødt til hver dag at demonstrere egen pålidelighed og ærlighed. Børn kan ikke snydes. De reagerer på de voksne via intuition. De er kloge som mennesker og på mennesker.

Børn og unge vil have forbilleder

Vi har billedet af vores forældre med os hele livet, og det stempel, de satte, sidder godt fast. Den dårlige adfærd går videre til næste generation og til næste igen, hvis den ikke stoppes gennem omtanke. Men den gode adfærd og moral går naturligvis også videre. Børn og unge vil gerne have forbilleder. De ønsker mennesker, de kan stole på og se op til. De leder efter voksne, der kan bruges til identifikation.

Jeg hører selv til den generation, som var med til at lave en ´at have-verden´ og ikke gav os tid til at give det, som alle levende væsener hungrer efter: kærlighed, ømhed, tryghed og kontakt. Det drejede sig om at eje ting. Hvis vi alle fik et hus, arbejdede på at få en velfærdsstat, så var det lykke for de fleste.

Vi voksne må skynde os at fortælle, at det var en fejl, vi begik. Vi må også forsøge at tydeliggøre, hvad vi tror på. Om så holdningen er religiøs, politisk eller måske noget helt andet, er ikke det væsentlige. Men det skal være meninger, som næste generation kan bruge, måske forkaste til fordel for egne meninger og holdninger. Tankerne må på ord, så der kan tages stilling til, hvilke værdier den enkelte ønsker at bringe videre til næste hold børn.

Du kan selv prøve at finde ud af, hvad du vil have, at dit eftermæle skal være. Hvad vil dine børn og venner sige om dig, når du er død. Hvad kommer der til at stå i din nekrolog.

Brugsanvisning på omsorg

Kan der gives en brugsanvisning på, hvordan vi kunne give hinanden mere omsorg og kærlighed både i familiekredsen og overfor hinanden i hverdagen? Nej, men måske nogle ideer om den retning, vi skal begynde at gå imod for at gå hen imod det, vi ønsker, nemlig lykke for os selv og dem vi holder af.

Den økonomiske krise er snarere en moralsk krise. Samfundet bygger på familien, og når dens normer er vaklende og usikre, i værste fald negativ overfor samfundets lover og regler, kan det ende med anarkistiske tilstande med kaos til følge og den stærkes ret til at følge sine egne behov uden hensyntagen til samfundets svagere medlemmer.

Livsstil og værdinormer kan ikke ændres gennem lovgivning alene. Der må en ændring til hos hver enkelt. Det materielle livssyn har spillet fallit. Ideerne bag velfærdsstaten har vist sig helt utilstrækkelige. Mennesket bliver ikke lykkeligt af at sidde bag egen computer og taste bestillinger ind til købmanden, for derefter at sætte sig i lænestolen og se på lejede videoer med en ramme øl til højre for stolen og en pose popcorn til venstre. Det er godt tidsfordriv, men det giver følelsesmæssig sult. Vi har forskellige meninger om, hvad der er værdifuldt i livet, og hvad lykke er. Her er min definition:

  • Hverdagens lykkefølelse er en tilstand af tilfredshed og glæde.

  • Følelsen af at magte sit arbejde og nydelsen, når det er veludført.

  • Føle sig sjælelig og fysisk i balance, så man kan yde noget for dem, man holder af og se resultatet, når de trives og udvikles.

  • Lykke er også at stole på det menneske, man lever sammen med og vide, at man vil få støtte i kritiske situationer.

  • Føle, at man selv har overskud til at trøste og hjælpe, hvis andre har behov for det.

  • Alt dette samlet bidrager til, at man kan glæde sig over livet og er parat til at klare tilværelsens modgang og sorger.

Sidst opdateret: 15.01.1999