Bliv klogere på dine drømme

Hver nat tilbringer vi tid med at drømme. Men hvorfor drømmer vi, og hvad kan vi bruge vores drømme til? Det har vi spurgt søvnekspert Jan Ovesen og drømmeterapeut Dorte Felholt om.

Nogle gange kan drømme præge vores humør, når vi vågner, og få os til at tænke. Andre gange føler vi slet ikke, at vi har drømt. Men vi drømmer alle sammen – også selvom vi ikke kan huske det, når dagen gryr. Som voksne har vi hver nat 4-6 drømme, der fylder op til 2 timer af vores samlede nattesøvn. Der kan være flere årsager til, at vi ikke kan huske vores drømme. Ifølge søvnekspert Jan Ovesen, der er Medical Director i MEDei.Aps og Søvnexperten.dk, handler det om, at vi er gået ud af drømmefasen og er blevet vækket, mens vi er i en søvnfase, hvor vi sover tungt. Men det kan også handle om, at vi ikke er trænet i at huske vores drømme, eller at vi har for lidt kontakt til vores intuition og den mere åndelige side af os selv, mener drømme- og gestaltterapeut Dorte Felholt.

Allerede 3 måneder før fødslen har søvnforskerne kunnet måle hurtige øjenbevægelser hos fostret – det er nemlig i denne søvnfase, der kaldes REM-søvnen (Rapid Eye Movement), at vi drømmer mest. Under REM-søvnen er hjernebølgerne næsten de samme som i vågen tilstand – det vil sige, at hjernen er lige så aktiv, som når vi er vågne. Selvom vores drømme opleves meget virkelige, fordi vi i REM-søvnen drømmer med alle sanser, er kroppens muskler fuldstændigt afslappede, og vi er ude af stand til at bevæge os.

- Op til fødslen udgør REM 75 procent af den samlede søvn, og ved fødslen sover babyen 16-17 timer i døgnet, heraf halvdelen som REM-søvn. Andelen af REM-søvn falder så op mod voksenalderen, hvor den udgør omkring 25 procent af vores søvn.

Sovemedicin og visse typer antidepressiva (midler mod depression og angst) nedsætter dog mængden af REM-søvnen, forklarer Jan Ovesen. Men hvorfor drømmer vi egentlig, og hvilken betydning har drømmene for vores liv?

Derfor drømmer vi

- Vores viden om drømme er fortsat begrænset, men vi ved, at drømme har en meget vigtig funktion, fordi vi bruger så meget tid på at drømme. Søvnforskning har vist, at vi bliver vanvittige, hvis vi blot i en eller to ugers tid hele tiden bliver vækket midt i vores drømmecyklus. Søvn er i det hele taget vigtigt for at kunne fungere og koncentrere sig, siger Jan Ovesen.

Forskerne mener, at hjernen i søvnen ordner og sorterer den forudgående dags oplevelser og indtryk. Under søvnen flytter vi det, der i løbet af dagen er blevet lagret i den korte arbejdshukommelse i hippocampus, til langtidshukommelsen, der ligger i hjernebarken. Man mener også, at drømme har afgørende betydning for vores indlæring og bevægelser.

- Vi gennemspiller alle vores oplevelser i løbet af dagen, når vi drømmer – især hvis vi skal lære nye bevægemønstre. Specielt i opvæksten har drømme betydning for automatisering af bevægemønstre, som når vi for eksempel skal lære at gå. De nervebaner, der bliver skabt i dagtimerne, forstærkes i søvnen, når vi i drømme udlever det, vi har lært, siger Jan Ovesen.

At drømme har betydning for indlæring har vist sig gennem forsøg med elever, der skal lære at spille violin. Forskerne lod en gruppe forsøgspersoner sove normalt bagefter, mens en anden gruppe skulle sove i kortere tid, og endelig forstyrrede man den sidste gruppe forsøgspersoner under deres REM-søvn. Det viste sig, at de, der blev forstyrret under REM, havde en dårligere indlæring af deres bevægemønstre. De præsterede ikke nær så godt.

Forskning viser også, at det rent faktisk er lettere at finde en løsning på et problem, hvis vi sover på det. REM-søvnen forbedrer nemlig vores evne til at finde kreative løsninger på nye problemer med 40 procent. Så drømme har også en problemløsende funktion.

Drømme er budskaber

Ud over søvnforskernes teori om, at drømme har en vigtig mentalhygiejnisk og neurologisk betydning, eksisterer der også en teori om, at drømme er budskaber til os fra vores ubevidste. Igennem historien har der været flere opfattelser af, hvad drømme er, og hvordan de kan tydes. I det antikke Grækenland og Egypten mente man, at drømme var kontakt med det guddommelige. I forrige århundrede søgte Freud og Jung i psykologien at forklare drømmes betydning blandt andet ud fra vores behov og arketypiske symboler (se nedenfor). I dag er der mange former for drømmeterapeuter. En af dem er gestaltterapeut Dorte Felholt, der både har klienter i individuel- og gruppeterapi, hvor hun hjælper dem til at bruge deres drømme til at finde ind til deres uopdagede og uudnyttede ressourcer.

- Drømme fortæller os om de vigtige udviklingstrin, vi står overfor. Uanset hvor underlig og urealistisk en drøm er, vil den fortælle os noget. Så hvis vi bruger tid på at tolke vores drømme, kan vi blive klogere på os selv og få mulighed for at udvikle nye sider, så vi kan blive gladere og mere tilfredse i hverdagen, siger Dorte Felholt, der understreger, at hun ikke tolker folks drømme, fordi symbolerne i en drøm betyder noget forskelligt fra person til person. Hun hjælper derimod sine klienter til selv at tolke deres drømme.

Drømme er svære at tolke selv

Når vi drømmer, foregår det på det ubevidste plan og ligner derfor ikke noget, vi kender. Drømme er sider af os selv repræsenteret i ting eller andre mennesker – ofte sider som vi har svært ved at acceptere, eller som vi er ubevidste om. Når vi arbejder med vores drømme, kommer vi ofte i kontakt med følelser, der ligger skjult bag de handlingsforløb og symboler, som optræder i drømmene. Ofte vil vi også kunne se, at drømmen har sammenhæng med noget, vi har oplevet dagen før.

- Drømmeterapi kræver, at man er indstillet på at arbejde aktivt med at finde ud af, hvad et symbol eller en person repræsenterer for en selv. Det kan være svært selv at tolke sine drømme, og her kan en drømmeterapeut hjælpe. Drømme vil ofte afsløre problemstillinger og mønstre, som vi har med os fra barndommen, som vi nu er klar til at gøre noget ved, og det kan terapeuten hjælpe med. Hvis ikke vi forstår budskabet, vil vores underbevidsthed ændre lidt på drømmen for at få os til at forstå budskabet. Det er også derfor, vi kan opleve de samme slags drømme igen og igen, siger Dorte Felholt.

Hvis du selv vil arbejde med din drøm

Dorte Felholt har følgende råd til dem, der gerne selv vil gå i gang med at arbejde med sine drømme:

• Sig til dig selv, før du sover, at du ønsker at huske dine drømme næste morgen.

• Sæt dig på sengekanten næste morgen, og spørg dig selv: hvad var det nu, jeg drømte?

• Hav blyant og papir på natbordet, så du hurtigt kan få skrevet dem ned, hvis du vågner efter en drøm. Nogle drømme vækker dig, for at du skal huske dem. Drømme forsvinder lynhurtigt, så det er vigtigt at få skrevet dem ned.

• Fortæl andre om dine drømme, for så bliver du vidne til, hvordan du selv formidler din drøm. Måske kan det give dig en aha-oplevelse.

• Husk, at drømmeordbøger kun er underholdning, for når vi drømmer, har det forskellig betydning, alt efter hvem vi er.

• Hvis din drøm er meget lang, så mærk efter, hvad der har gjort størst indtryk på dig, og start med at tolke det. Det er altid det vigtigste, vi husker bedst.

• Måske husker du kun en følelse eller en farve – så se på, hvad den repræsenterer hos dig.

• Hvis du har svært ved at forstå dine drømme, kan du opsøge en drømmeterapeut. En drømmeterapeut kan have forskellige typer uddannelse. I gestaltterapeutuddannelsen er drømmearbejde for eksempel en del af den 4-årige uddannelse.

Arketypiske symboler i drømme

I drømme optræder ofte symboler, som har samme betydning for mange af os, fordi de repræsenterer noget alment menneskeligt. Når du læser listen over nogle af de mest gængse symboler, skal du dog huske, at vi ofte opfatter ting forskelligt, så det er ikke sikkert, at du tillægger symbolerne samme betydning som i eksemplerne nedenfor. Spørg derfor dig selv – hvad betyder det pågældende symbol for netop mig?

Kvinde: Følelser, intuition, det moderlige og omsorgsfulde.

Mand: Handlekraft, mål, konkurrence og det faderlige.

Spædbarn: Sårbarhed. Du har svært ved at passe på dig selv og sætte grænser. Bøjer dig for andres behov.

Kæledyr: Glæde og evnen til at give kærlighed.

Hus: Kroppen. Hvis der er kaos i huset, kan det betyde kaos i følelseslivet.

Transportmidler: Du er klar til en rejse – sidder du i førersædet eller på passagersædet? Er du den, der styrer, eller følger du bare med?

Døden: Transformation og forvandling i positiv forstand.

Fjender: Sider af dig selv, som du ikke bryder dig om.

Nøgenhed: Du er klar til at vise dig for andre, præcis som du er.

Eksempler på typiske drømme

Har du prøvet at fortælle en af dine veninder om en drøm og så få at vide, at hun har drømt det samme? Nogle typer drømme har mange mennesker oplevet, og de kan betyde det samme for os. Her får du et par eksempler:

• Du bliver forfulgt… Eksempel: Du løber hen ad gaden på flugt fra en kvinde, der vil stjæle din taske. Mulig løsning: Måske er du træt af dine veninder, der ringer og kræver alt muligt af dig. Forfølgelse viser, at der er pres på, så du skal gøre noget ved dit problem.

• Dine tænder falder ud… Eksempel: Du skal spise, men så falder dine tænder ud en efter en. Mulig tolkning: Mund kan stå for styrke, vi bruger vores tænder til at bide med. Måske har du svært ved at bide fra dig/få sagt fra. I hvilke situationer oplever du, at du taber din styrke og ikke får sagt fra?

• Du skal redde nogen… Eksempel: Din bror er faldet i vandet. Han kan ikke svømme, og du ser ham synke til bunds uden at kunne nå ham. Mulig tolkning: Du skal i virkeligheden redde dig selv, men kan ikke finde ud af, hvad du skal gøre. Da du drømmer om din bror, er det din maskuline side, du har fokus på i drømmen. Er du for eftergivende, formår du ikke at træde i karakter eller at skride til handling eller træffe de nødvendige beslutninger – så er det nærliggende at drømme om at drukne, for så drukner du i din mangel på at træde i karakter.

  Kilde: gestaltterapeut Dorte Felholt

Søvn og drømme

Vores søvn består af 4 faser, der gentager sig natten igennem. En søvncyklus varer halvanden time. I den første er der meget dyb søvn, og så aftager den dybe søvn cyklus for cyklus. Vi har 4-6 søvncyklusser i løbet af natten.

• 1.Søvnfase N1: Let søvn – døsefasen lige før vi falder i søvn. Vi mister gradvist bevidstheden, men tror ofte, at vi er vågne. Varer 5-10 minutter.

• 2.Søvnfase N2: Vi mister fuldstændigt bevidstheden, og øjnene bliver rolige. Musklerne er næsten totalt afslappede. Varer 10-25 minutter, og tilsammen udgør denne fase halvdelen af søvnen.

• 3.Søvnfase N3: Dyb søvn – vi er svære at vække. Varer fra en halv time til 40 minutter.

• 4.Søvnfase N4: REM-søvn. Hjernen er lige så aktiv som i vågen tilstand, og øjnene bevæger sig hurtigt (Rapid Eye Movements). Musklerne slapper fuldstændig af. Vi er lette at vække i denne fase.

  Kilde: Jan Ovesen

Læs mere om drømme

’Drømmenes dimensioner’ af Ole Vedfelt, Gyldendal.

’Drømme og individuation’ af Jytte Back, Hovedland

’Drømme som vejviser’ af Susanne Sønderbo, Unitas forlag

Læs mere om SØVN

• Søvn - hvad er normalt?

• Narkolepsi

• Søvnbesvær

• Schyss, du snorker!

• SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM SØVN

Har du et spørgsmål til Netdoktors eksperter?