Annonce

Gør julen til en sund tid

Med lidt omtanke kan det sagtens lade sig gøre at komme igennem den søde juletid på en sund måde - tilmed uden at skulle undvære julelækkerierne. Du kan nemt gøre juletiden til noget positivt for dig selv, dit helbred og din krop.

  • Spis de sunde julelækkerier – og gør din krop glad: Julen er højsæson for masser af naturlige lækkerier som blandt andet klementiner, appelsiner, abrikoser, dadler, pigeonæbler og nødder.

  • Brug julens dejligste krydderi - Kanel: Kanel er et af verdens ældste krydderier og kan bruges til at fremhæve smagen af blandt andet gulerødder, spinat, løg, abrikoser, kirsebær, æbler og appelsiner.

  • Spis mørk chokolade, når fristelsen bliver for stor: Hvis du lader dig friste, så vælg økologisk kvalitetschokolade med et højt kakaoindhold (minimum 70 %) frem for den lyse flødechokolade. Mørk chokolade indeholder polyfenoler; en gruppe antioxidanter, der nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme.

  • Vælg gode råvarer til din julemad: De fleste spiser mere mad i julen end normalt, og det er derfor vigtigt at tilberede julemaden med så gode råvarer som muligt. Lav hellere lidt, men godt! Gode råvarer tilfredsstiller dine smagsløg i højere grad end dårlige råvarer, og det betyder i sidste ende, at du spiser mindre, men til gengæld nyder hver mundfuld.

Kilde: Slankedoktor.dk

Sidst opdateret: 03.12.2013

Annonce