Sundhedstjek – god idé eller spild af tid?

Flere og flere vælger at gå til lægen for at få foretaget et sundhedstjek, lidt som når vi sender bilen til service og giver den pasning og pleje efter nogle faste intervaller. Også selvom den ikke umiddelbart fejler noget. Spørgsmålet er, om man på samme måde skal gå til lægen, hvis man føler sig sund og rask? Det er der delte meninger om.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Blodsukker, blodtryk, lungetest, vægt, kolesterol, alkoholvaner og rygning. Et sundhedstjek giver som ydelse et samlet billede af din sundhed og kan munde ud i nogle gode råd og anbefalinger til en sundere livsstil. Mange vælger at gå til lægen for at få en status på helbredet eller sikre sig, at der ikke ligger en alvorlig sygdom og lurer under overfladen.

- Jeg ser flere, der kommer for at få et forebyggende sundhedstjek, hvor vi tager nogle prøver og undersøger den generelle sundhed. For at være helt ærlig synes jeg, det er spild af tid. Mange af dem, der booker et sundhedstjek hos mig, har allerede fokus på sundhed. Det er jo derfor, de kommer. De spiser sundt, løber marathon, cykler og har en sund livsstil. I det øjeblik de træder ind af døren, kan jeg se, at de ikke fejler noget. Som udgangspunkt synes jeg ikke, man skal bestille et sundhedstjek, med mindre der er noget galt, eller man har en mistanke om, at der kan være noget, siger Mireille Lacroix, praktiserende læge og næstformand i PLO-Syddanmark.

Et sundhedstjek er en prioritering af din sundhed

På privathospitalet Aleris-Hamlet er netop de forebyggende helbredsundersøgelser en efterspurgt ydelse, og her er holdningen, at en sådan undersøgelse være en god idé for mange. Også selvom man ikke fejler noget.

- Vi giver en 360 graders vurdering af sundheden. Først kigger vi på den selvvurderede sundhed og spørger grundigt ind til søvn, kost, alkohol, arbejde, trivsel – alt det, der vedrører den enkeltes sundhed. Herefter foretager vi en grundig symptomgennemgang med en lang række prøver og tests, og den opfølgende samtale med lægen sker på den baggrund. Mange underprioriterer deres sundhed og egenomsorg, fordi der er for meget arbejde og logistik i hverdagen. Hvis problemet er din nattesøvn, så bruger vi tiden på det, hvis det er vægten, kigger vi på den. Det handler om at prioritere sig selv og sin sundhed, siger Imran Rashid, speciallægeansvarlig for almen medicin og innovation, Aleris-Hamlet, København.

Sundhedstjekket kan have en negativ effekt

Mireille Lacroix fremhæver, at der er lavet talrige videnskabelige undersøgelse, der har vist, at systematiske sundhedstjek ikke virker. De mennesker, der deltager i undersøgelserne, lever ikke længere end kontrolgruppen og oven i købet sygeliggøres de. For eksempel har det vist sig, at hvis man laver lungefunktionsundersøgelse på rygere og derefter behandler dem, der får konstateret tidlig KOL, med medicin, har de ingen fordel i forhold til dem, der først får konstateret KOL, når de går til lægen med hoste eller åndenød mange år senere.

- Man gav rygerne i forsøgene en masse medicin og behandling, uden at de fik noget udbytte af det. Sat på spidsen kunne man sige, at hvis man ikke har en sygdom, er det fordi, man ikke er undersøgt grundigt nok. Og det er ikke altid en fordel at blive det. Jeg har en bekendt, der lever et godt og aktivt liv med en høj livskvalitet, cykler på arbejde hver dag og så videre. Han fik et sundhedstjek på jobbet og fik at vide, han vejede for meget. Det vidste vi alle sammen godt, men for ham betød det, at han ikke følte sig rask mere, samtidig med at han ikke var i stand til at tabe sig. Heri ligger hovedårsagen til, at sundhedstjek ikke virker, siger Mireille Lacroix og fortsætter:

- Det er forsvindende få, der ændrer deres usunde livsstil efter et sundhedstjek. Nogle vil så blive udstyret med medicin mod forhøjet kolesterol og blodtryk efter et sundhedstjek, men denne medicin har en så beskeden effekt, at den ikke kan dokumenteres i forsøg. De forsøg, der viser, at blodtryks- og kolesterolsænkende medicin forlænger livet, er udført på mennesker, der er langt ældre og har haft alvorlige sygdomme, som for eksempel blodpropper.

Et sundhedstjek hos lægen

Et sundhedstjek hos den praktiserende læge består normalt af en blodtryksmåling, tjek af kolesteroltal, lungetest, blodsukkermåling og en dialog om sundhed og livsstil, herunder vægt, kost, rygning, alkohol og motion.

Hvornår kan man bruge sin læge?

Mireille Lacroix fortæller, at der løbende er debat om, hvorvidt det betaler sig at prioritere de forebyggende sundhedstjek. Og at man i forlængelse heraf, kan spørge, om det er i orden at bruge sin egen læge til det, når der i forvejen er fyldt i venteværelserne med reelle patienter.

- Som udgangspunkt har vi ikke nogen fælles retningslinjerne for, at hvad en praktiserende læge må tilbyde. Det er op til den enkelte. Dem, der ville få mest ud af et sundhedstjek, kommer ikke til lægen, for de ved godt, at den er gal, og at jeg sikkert vil finde noget ved en undersøgelse. De behøver ikke en læge til at fortælle dem, at de ryger, drikker eller vejer for meget. Jeg kunne ikke finde på at afvise nogen, men det er ikke grund nok, at man fylder 40 og synes, det i sig selv er en god anledning til at få lavet et tjek, siger Mireille Lacroix. Hun forklarer videre, at der kan være god grund til at få et sundhedstjek, hvis man får en forskrækkelse, eller der sker noget, der kan give ekstra motivation.

- Hvis man for eksempel har en far eller bror, der lige har fået en blodprop, og man måske ikke har den sundeste livsstil selv, så kan det være en relevant anledning. Så er man også motiveret for at følge lægens råd og eventuelt ændre adfærd, siger Mireille Lacroix.

På Aleris-Hamlet bliver de forebyggende helbredsundersøgelser oftest benyttet af raske, og formålet er ikke nødvendigvis at sætte ind med diagnose og behandling. Den største forskel på det offentlige og det private er ifølge Imrad Rashid den tid, der er til rådighed. Når den praktiserende læge skal nå at etablere tillid, spørge og stille diagnose og endelig finde en behandling på 10-15 minutter, bliver tiden en udfordring.

- Du kan være en velreguleret diabetiker med en velfungerende hverdag og en høj livskvalitet, men er du så syg? Omvendt kan du også føle dig syg uden at være det. Det er en gråzone. Vores tilgang er, at vi tager en snak med de mennesker, det drejer sig om. Nogle gange er der sygdom, og vi sætter gang i nogle indsatser. Andre gange er det mere en kommunikationsopgave. Vi har tid til at gå i dybden med det, der rører sig hos den enkelte, siger Imran Rashid.

En forebyggende helbredsundersøgelse på privathospitalet

En helbredsundersøgelse indledes typisk med et spørgeskema, der afdækker symptomer, livsstil, vaner, motion, rygning, alkohol m.m. og kommer omkring kundens egen oplevelse af sundheden. Herefter ser man en speciallæge og bliver undersøgt for tidlige sygdomstegn i hjerte- og karsystemet, lunger, mave-tarm-kanalen, lever og galdeveje, nyrer og urinveje, bindevæv, blod, hjertets funktion (hvile-EKG) samt risikofaktorer for udvikling af hjerte- og karsygdomme. På baggrund af undersøgelsen har man en samtale med lægen, som munder ud i en personlig handlingsplan.

Hvem kommer på privathospitalet?

Ifølge Imrad Rashid behøver man altså ikke føle dig syg for at bruge privathospitalet. Det skal man i højere grad bruge sin praktiserende læge til.

Han peger på, at de på Aleris-Hamlet primært ser følgende tre kundegrupper: Der er en gruppe af privatbetalere, der gerne vil betale noget ekstra for en forebyggende helbredsundersøgelse. De bruger også deres egen praktiserende læge, men vælger at prioritere tjekket med jævne mellemrum, for eksempel en gang årligt. Den anden gruppe består af virksomheder, der investerer i at give medarbejderne en forebyggende helbredsundersøgelse. Endelig er der en gruppe af forsikringskunder, der kommer i en konkret anledning, for eksempel at få foretaget en helbredsvurdering i forbindelse med, at de skal oprette en ny forsikring.

Læs mere om SUNDHED

Sidst opdateret: 09.04.2018