Lyt til dit øre. Gode råd om høreskader og tinnitus.

Beskyt dit øre

Det er fedt at være til koncert. Men høj musik er hårdt for ørene. Lydniveauet kan til en koncert svare til lydtrykniveauet fra et trykluftbor. Derfor; lyt til dit øre og forebyg på den måde høreskader herunder tinnitus . Ved at følge nogle ganske enkle forholdsregler kan du undgå varige men.

Hvornår er høj musik for højt?

Det er individuelt hvor stor en belastning hørelsen kan tåle. Nogle har glasører, andre har jernører. Problemet er, at du ikke kan vide, hvor sart din hørelse er. Er du til koncert, vil du efter et stykke tid tilpasse dig til den høje lyd. Resultatet bliver, at du ikke oplever lyden så høj, som den i virkeligheden er. Men musikken er for høj hvis:

  • Musikken føles ubehagelig eller gør ondt i ørerne

  • Hvis du skal råbe for at blive hørt af en person, der står mindre end en halv meter væk
Annonce (læs videre nedenfor)

Nedsæt risikoen for støjskader

DEBAT

Har du prøvet tinnitus og susen for ørerne på din egen krop?

I debatten kan du udveksle erfaringer og gode råd med ligestillede.

Du kan selv forebygge tinnitus ved at følge nogle enkle forholdsregler

  • undgå at stå lige foran højtalerne

  • brug ørepropper

Hvilke ørepropper skal jeg vælge?

Det er ikke ligegyldigt, hvilke type ørepropper du vælger. Hvis du vil forebygge høreskader/tinnitus optimalt skal du vælge ørepropper, der dæmper lineært. Denne slags ørepropper er velegnede til koncerter, fordi de dæmper lige meget på alle frekvenser. De kaldes populært for grantræer.

'Grantræer'

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvor køber jeg de rigtige ørepropper?"

Lineære ørepropper koster fra 5-10 og helt op til 1500 kroner. Køber du en øreprop til 10-20 kroner er du dog rimeligt dækket ind. De kan købes i forretninger der handler med musikinstrumenter, på apoteket og hos forhandlere af sikkerhedsudstyr. På festivalpladsen sælges ørepropper med snor til 10 kroner per styk. Du kan købe dem i de fleste drikkevareboder og festivalboder.

Gode råd om ørepropper

  • Følg brugsanvisningen, så propperne kommer til at sidde rigtigt

  • Hold ørepropperne rene, vask dem med håndsæbe

  • For at opnå maksimal beskyttelse, skal du bruge propperne i al den tid, du opholder dig i høj musik.

Sidst opdateret: 01.06.2000